DM: Nej tak til beskæftigelsestaxameteret
© Jacob Nielsen
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, kalder regeringens udspil til et nyt bevillingssystem mere balanceret end det tidligere. Men DM-formanden advarer mod at indføre et beskæftigelsestaxameter.
Regeringens oplæg til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser får både ris og ros med på vejen fra Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der repræsenterer en stor del af både underviserne og de studerende på de videregående uddannelser.
Men især én ting i regeringens forslag møder skarp kritik fra DM-formanden.
"Jeg vil advare imod, at midler til uddannelse fordeles efter beskæftigelse, for det løfter ikke kvaliteten på uddannelserne, men giver kun vilkårlighed og usikkerhed. Jeg mener, at beskæftigelsestaxameteret bør pilles ud af modellen, da konjunkturer på arbejdsmarkedet ikke skal påvirke de studerende, der er indskrevet på uddannelserne", mener hun.
LÆS OGSÅ: Søren Pind vil have et kvalitetstaxameter på de videregående uddannelser
Uddannelserne er underfinansierede
DM-formanden kaldet det "tiltrængt", at der i regeringens forslag lægges op til at løfte flere af uddannelsesretningerne på professionshøjskolerne - bl.a. pædagoguddannelsen.
Men det er ikke nok at flytte midler rundt internt i uddannelsessystemet, mener Camilla Gregersen.
"Der skal grundlæggende tilføres flere midler, så det ikke er et nulsumsspil – humaniora trænger til et løft, men vi ønsker heller ikke, at der skæres på vores naturvidenskabelige studerende", understreger hun.
LÆS OGSÅ: DM Studerendes forkvinde frygter mere studiestress
En større grundbevilling sikrer stabilitet og forudsigelighed
Regeringens oplæg til at øge grundbevillingerne møder til gengæld stor glæde hos Camilla Gregersen, som kalder det nye udspil mere balanceret end det nuværende system.
"Vi kan bakke op om, at grundbevillinger kommer til at udgøre en større andel af den samlede finansiering. En større grundbevilling giver stabilitet og skaber økonomisk forudsigelighed, som er vigtigt for alle uddannelsesinstitutionerne, og når der skal bygges forskningsmiljøer op", siger DM-formanden.
"Underviserne har altid stået værn om kvaliteten og har fastholdt et højt niveau på uddannelserne, men der var incitamenter i den gamle model til at sætte kvantitet over kvalitet. Det bliver mere balanceret i den nye model", tilføjer hun.
Men især én ting i regeringens forslag møder skarp kritik fra DM-formanden.
"Jeg vil advare imod, at midler til uddannelse fordeles efter beskæftigelse, for det løfter ikke kvaliteten på uddannelserne, men giver kun vilkårlighed og usikkerhed. Jeg mener, at beskæftigelsestaxameteret bør pilles ud af modellen, da konjunkturer på arbejdsmarkedet ikke skal påvirke de studerende, der er indskrevet på uddannelserne", mener hun.
LÆS OGSÅ: Søren Pind vil have et kvalitetstaxameter på de videregående uddannelser
Uddannelserne er underfinansierede
DM-formanden kaldet det "tiltrængt", at der i regeringens forslag lægges op til at løfte flere af uddannelsesretningerne på professionshøjskolerne - bl.a. pædagoguddannelsen.
Men det er ikke nok at flytte midler rundt internt i uddannelsessystemet, mener Camilla Gregersen.
"Der skal grundlæggende tilføres flere midler, så det ikke er et nulsumsspil – humaniora trænger til et løft, men vi ønsker heller ikke, at der skæres på vores naturvidenskabelige studerende", understreger hun.
LÆS OGSÅ: DM Studerendes forkvinde frygter mere studiestress
En større grundbevilling sikrer stabilitet og forudsigelighed
Regeringens oplæg til at øge grundbevillingerne møder til gengæld stor glæde hos Camilla Gregersen, som kalder det nye udspil mere balanceret end det nuværende system.
"Vi kan bakke op om, at grundbevillinger kommer til at udgøre en større andel af den samlede finansiering. En større grundbevilling giver stabilitet og skaber økonomisk forudsigelighed, som er vigtigt for alle uddannelsesinstitutionerne, og når der skal bygges forskningsmiljøer op", siger DM-formanden.
"Underviserne har altid stået værn om kvaliteten og har fastholdt et højt niveau på uddannelserne, men der var incitamenter i den gamle model til at sætte kvantitet over kvalitet. Det bliver mere balanceret i den nye model", tilføjer hun.
