Beskæftigelses­ministeren: Vi er nødt til at gentænke ­arbejdsmiljø­indsatsen

Der er god grund til at rette luppen mod årsagerne til problemer med det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Det bliver nemlig værre og værre.

De sidste fire år er der sket en stigning på 17 procent i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede. Det viser et notat fra Beskæftigelsesministeriet på baggrund af en endnu ikke offentliggjort arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er baseret på svar fra 35.000 beskæftigede i Danmark. Her er andelen med væsentlige psykiske problemer på arbejdspladsen i perioden 2012-2016 steget fra 14,5 procent i 2012 til 16,9 procent i 2016.

Den udvikling går stik mod regeringens 2020-målsætning, nemlig at andelen af psykisk overbelastede i beskæftigelse skal være reduceret med 20 procent i 2020 til 11,6 procent.

De nye tal har fået alarmklokkerne til at ringe i Beskæftigelsesministeriet, for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at arbejdsmiljøindsatsen ikke virker.

“Opgørelsen for 2020-målene på arbejdsmiljøområdet blev offentliggjort, så snart jeg modtog den. Dels for at Folketinget kunne få tallene op til en forespørgselsdebat om arbejdsulykker den 31. marts. Dels for hurtigt at få startet den proces, som nu er i gang, hvor regeringen med inddragelse af forligskredsen nedsætter et ekspertudvalg, som skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. For det er der behov for”, udtaler Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar om udviklingen til Magisterbladet.

Den samlede afrapportering på Arbejdsmiljø og Helbred, som er en større undersøgelse, er ved at blive færdiggjort. Første del blev offentliggjort i starten af maj måned.

Ikke en ny udvikling
De nye tal bærer brænde til et voksende bål. Udviklingen er nemlig ikke ny. Også en undersøgelse fra 2015 om psykisk arbejdsmiljø fra Akademikerne blandt 28.000 akademikere viste, at 14 procent af akademikerne har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, mens 38 procent i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Og udviklingen er ikke blevet bedre siden.

“Vi har ingen indikationer af, at der er sket forbedringer med det psykiske arbejdsmiljø for akademikerne. Tværtimod hører vi fra medlemsorganisationer, at det er blevet værre. Så vi er meget opmærksomme på området”, siger Malene Salskov Amby, som er chefkonsulent for arbejdsmiljøområdet hos Akademikerne og desuden sidder med i bl.a. Arbejdsmiljørådet.

Samme opfattelse har Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM).

“Der er desværre ingen grund til at tro, at vores medlemmer har det bedre end den samlede population målt i NFA-tallene. I DM får vi løbende mange henvendelser om ringe arbejdsmiljø fra medlemmerne”, siger hun

Arbejdsgivernes ansvar
Når det psykiske arbejdsmiljø lider på mange danske arbejdspladser, så skyldes det typisk for dårlig ledelse og dårligt samarbejde på arbejdspladsen, forklarer arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen, som er selvstændig konsulent og forsker i Task-Consult.

“Da det netop er gennem god ledelse og godt samarbejde, at forholdene skal forbedres, så bider tingene sig selv i halen. Man kan ikke forbedre dårlig ledelse ved hjælp af dårlig ledelse. En skrue kan heller ikke skrue skruer i”, siger Tage Søndergård Kristensen, som er tidligere professor på NFA.

I disse år forsøger man at regulere flere områder med lov og kontrol inden for psykiske problemer. Det gælder fx mobning, trivsel hos skolebørn og vold i hjemmet. Men spørgsmålet er, om man kan regulere den slags gennem lovgivning, forklarer Tage Søndergård Kristensen.

“På alle disse områder går det mildest talt ikke særlig godt. Hvis man ville håndhæve lovgivning på området, ville det kræve, at man havde BST-pligt i Danmark, og den har vi afskaffet, og en standardiseret målemetode for det psykiske arbejdsmiljø, og det ønsker man ikke”, siger arbejdsmiljøforskeren.