Ældre højtuddannede arbejder længst
© Colourbox
Alle uddannelsesgrupper bliver længere tid på arbejdsmarkedet, men især de højtuddannede vælger at arbejde videre efter pensionsalderen, viser nyt notat fra Finansministeriet. Men notatet er udtryk for politisk ønske om at indføre endnu højere pensionsalder, kritiserer arbejdsmarkedsforsker.
Danskerne vælger i stigende grad at fortsætte med at arbejde. Og jo højere uddannelse danskerne har, desto mere er det tilfældet.
For selvom en relativ stor andel af de beskæftigede over pensionsalderen er ufaglærte og faglærte, er andelen blandt disse grupper i beskæftigelse mindre end blandt personer med lange videregående uddannelser.
Det er ifølge et nyt notat fra Finansministeriet nemlig i særlig grad beskæftigelsesfrekvensen blandt højtuddannede, som er høj efter pensionsalderen.
De højtuddannede er også den gruppe, som med et gennemsnit på 28 timer har den højeste ugentlige arbejdstid blandt personer på 65 år eller ældre. Ældre personer med korte- og mellemlange uddannelser arbejder i gennemsnit ca. 24 timer om ugen, mens faglærte og ufaglærte på 65 år og derover arbejder omkring 22 timer om ugen.
Finansminister Kristian Jensen (V) glæder sig over, at et stigende antal danskere fortsætter med at arbejde længere og længere ind i livet.
"Det er ganske enkelt en myte, at det kun er læger og advokater, der kan arbejde, når de fylder 65 år. Jeg er rigtig glad for, at danskerne på tværs af uddannelsesbaggrund vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, for det er der brug for, hvis vi skal finansiere fremtidens velfærd, udtaler Kristian Jensen i en pressemeddelelse om notatet.
Notatet er ren politisk udnyttelse
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er derimod ikke imponeret over hverken notatet eller finansministerens konklusioner.
"Ministeriet er ude med månelygten her. Man laver et notat med en metode, man kan sætte store spørgsmålstegn ved. Man kan jo ikke bare slutte, at danskere kan holde til at arbejde længere. Dette er rent politisk udnyttelse, som sættes ind i en diskurs med ønsker at hæve pensionsalderen for danskerne yderligere", siger Henning Jørgensen.
"Det er jo et politisk valg, om vi skal arbejde længere. Det er ikke det samme som at sige, at vi er nødsaget til at indrette samfundet efter dette", fortsætter arbejdsmarkedsforskeren.
Finansministeren kalder det en "glædelig udfordring", at danskerne bliver ældre.
"Det er jo fantastisk, at man i dag kan forvente at leve markant længere end for få årtier siden, men det betyder også flere udgifter til at sikre det velfærdsniveau, vi gerne vil tilbyde danskerne", siger han.
Differentieret pension
Henning Jørgensen synes, at de danske politikere i langt højere grad bør kigge på, hvad man eksempelvis gør i Holland, hvor man er i fuld gang med at diskutere at ophæve den fælles pensionsalder for i stedet for at indføre differentieret pensionsalder.
"Vi har mulighed for at bedømme de forskellige situationer, som danskerne står i, ved hjælp af professionelle fagfolk, men det kræver jo en politisk velvilje, og at også arbejdsmarkedets parter går med på det. Det er jo et faktum, at danskerne er slidt ned på forskellige tidspunkter i livet", siger Henning Jørgensen.
"I løbet af de seneste 10 år er tilbagetrækningsalderen blandt danskerne steget med to år. 80 procent fortsætter med at arbejde, hvis de bliver spurgt om det af arbejdsgiveren, så arbejdsgiverne har også et stort ansvar for den udvikling”, siger Henning Jørgensen.
Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at store grupper af danskere er nedslidte. De kan ikke blive ved med at arbejde, selvom det måtte været et politisk ønske.
"Kan du forestille dig en tømrer på 70 år, som har arbejdet i 50 år, der klatrer rundt oppe på tagene? Der sker det, at folk holdes kunstigt i længere tid på arbejdsmarkedet for at fremme et politisk ønske om øget pensionslader. Men det gør mange folk mere syge, og det vil hæve udgifterne et andet sted i systemet", siger Henning Jørgensen.
Ny tilbagetrækningsreform er på vej
Regeringen ventes at præsentere et udspil til en ny tilbagetrækningsreform inden sommerferien, hvor netop udfordringerne for det danske velfærdssamfund med danskernes stigende levetid vil blive adresseret.
Henning Jørgensen forventer et offensivt regeringsudspil, hvor der lægges op til, at danskerne tvinges til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet, og hvor man kigger bort fra, hvad det får af helbredsmæssige konsekvenser.
"Det kan give bagslag for øgede udgifter til sundhedssektoren. Derfor er snakken om øget beskæftigelse for ældre danskere et større regnestykke, end det Finansministeriet vælger at fokusere på her", siger Henning Jørgensen.
For selvom en relativ stor andel af de beskæftigede over pensionsalderen er ufaglærte og faglærte, er andelen blandt disse grupper i beskæftigelse mindre end blandt personer med lange videregående uddannelser.
Det er ifølge et nyt notat fra Finansministeriet nemlig i særlig grad beskæftigelsesfrekvensen blandt højtuddannede, som er høj efter pensionsalderen.
De højtuddannede er også den gruppe, som med et gennemsnit på 28 timer har den højeste ugentlige arbejdstid blandt personer på 65 år eller ældre. Ældre personer med korte- og mellemlange uddannelser arbejder i gennemsnit ca. 24 timer om ugen, mens faglærte og ufaglærte på 65 år og derover arbejder omkring 22 timer om ugen.
Finansminister Kristian Jensen (V) glæder sig over, at et stigende antal danskere fortsætter med at arbejde længere og længere ind i livet.
"Det er ganske enkelt en myte, at det kun er læger og advokater, der kan arbejde, når de fylder 65 år. Jeg er rigtig glad for, at danskerne på tværs af uddannelsesbaggrund vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, for det er der brug for, hvis vi skal finansiere fremtidens velfærd, udtaler Kristian Jensen i en pressemeddelelse om notatet.
Notatet er ren politisk udnyttelse
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er derimod ikke imponeret over hverken notatet eller finansministerens konklusioner.
"Ministeriet er ude med månelygten her. Man laver et notat med en metode, man kan sætte store spørgsmålstegn ved. Man kan jo ikke bare slutte, at danskere kan holde til at arbejde længere. Dette er rent politisk udnyttelse, som sættes ind i en diskurs med ønsker at hæve pensionsalderen for danskerne yderligere", siger Henning Jørgensen.
"Det er jo et politisk valg, om vi skal arbejde længere. Det er ikke det samme som at sige, at vi er nødsaget til at indrette samfundet efter dette", fortsætter arbejdsmarkedsforskeren.
Finansministeren kalder det en "glædelig udfordring", at danskerne bliver ældre.
"Det er jo fantastisk, at man i dag kan forvente at leve markant længere end for få årtier siden, men det betyder også flere udgifter til at sikre det velfærdsniveau, vi gerne vil tilbyde danskerne", siger han.
Differentieret pension
Henning Jørgensen synes, at de danske politikere i langt højere grad bør kigge på, hvad man eksempelvis gør i Holland, hvor man er i fuld gang med at diskutere at ophæve den fælles pensionsalder for i stedet for at indføre differentieret pensionsalder.
"Vi har mulighed for at bedømme de forskellige situationer, som danskerne står i, ved hjælp af professionelle fagfolk, men det kræver jo en politisk velvilje, og at også arbejdsmarkedets parter går med på det. Det er jo et faktum, at danskerne er slidt ned på forskellige tidspunkter i livet", siger Henning Jørgensen.
"I løbet af de seneste 10 år er tilbagetrækningsalderen blandt danskerne steget med to år. 80 procent fortsætter med at arbejde, hvis de bliver spurgt om det af arbejdsgiveren, så arbejdsgiverne har også et stort ansvar for den udvikling”, siger Henning Jørgensen.
Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at store grupper af danskere er nedslidte. De kan ikke blive ved med at arbejde, selvom det måtte været et politisk ønske.
"Kan du forestille dig en tømrer på 70 år, som har arbejdet i 50 år, der klatrer rundt oppe på tagene? Der sker det, at folk holdes kunstigt i længere tid på arbejdsmarkedet for at fremme et politisk ønske om øget pensionslader. Men det gør mange folk mere syge, og det vil hæve udgifterne et andet sted i systemet", siger Henning Jørgensen.
Ny tilbagetrækningsreform er på vej
Regeringen ventes at præsentere et udspil til en ny tilbagetrækningsreform inden sommerferien, hvor netop udfordringerne for det danske velfærdssamfund med danskernes stigende levetid vil blive adresseret.
Henning Jørgensen forventer et offensivt regeringsudspil, hvor der lægges op til, at danskerne tvinges til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet, og hvor man kigger bort fra, hvad det får af helbredsmæssige konsekvenser.
"Det kan give bagslag for øgede udgifter til sundhedssektoren. Derfor er snakken om øget beskæftigelse for ældre danskere et større regnestykke, end det Finansministeriet vælger at fokusere på her", siger Henning Jørgensen.
