UC Syd: 15 % af vores lærerstuderende ville blive ramt af uddannelsesloftet
Det kommer til at ramme de syddanske folkeskoler hårdt, hvis regeringen indfører sit uddannelsesloft. 15 procent af de nuværende lærerstuderende på UC Syd ville nemlig blive stoppet af uddannelsesloftet.
”For mig er den her løsning med uddannelsesloftet tænkt ud fra en storbyvirkelighed. Der har man en kritisk masse af studerende, som kun skal have én uddannelse. Men det svarer bare ikke til de regionale uddannelsesbehov og vores virkelighed”.
Sådan lyder det fra Alexander von Oettingen, som er prorektor på UC Syd, der uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre professionsbachelorer til det syddanske arbejdsmarked.
Han peger på et konkret eksempel fra sin egen hverdag: 14,5 procent af de nuværende studerende på UC Syd’s læreruddannelse – eller 18 ud af 124 studerende – har en uddannelse i forvejen og ville derfor komme i karambolage med regeringens uddannelsesloft, hvis det havde været indført, før de søgte ind.
Og ifølge prorektoren er det et godt billede på fordelingen af de studerende, da mange netop har været ude og lave noget andet, før de søger ind på fx læreruddannelsen.
”Med uddannelsesloftet favoriserer man et ganske bestemt uddannelsesforløb, hvor man kommer hurtigt igennem ungdomsuddannelserne og hurtigt videre på en videregående uddannelse. Det er bare ikke den virkelighed, vi oplever. Det er ældre studerende, som har levet et liv, og de kommer ikke direkte fra gymnasiet. Men de er afsindigt vigtige for vores region”, forklarer Alexander von Oettingen.
Det vil ramme de syddanske folkeskoler hårdt
Alexander von Oettingen forklarer, at de lidt ældre studerende, som har en uddannelse i forvejen, ofte er meget dedikerede, villige til at pendle for at kunne læse og tilfører studiemiljøet en masse erfaring fra det virkelig liv.
Desuden er de vitale for at få det regionale arbejdsmarked til at hænge sammen, forklarer prorektoren.
”Alle vores lokale folkeskoler har rekrutteringsproblemer, så hvis vi mister 15 procent af vores lærerstuderende, rammer det endnu hårdere ude i virkeligheden”, understreger Alexander von Oettingen.
LÆS OGSÅ: Julie bruger alle sine tre uddannelser, når hun underviser og forsker
DM: Drop uddannelsesloftet
Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM), der blandt andet organiserer en stor del af underviserne på professionshøjskolerne, forstår godt Alexander von Oettingens bekymringer.
Det understreger blot behovet for, at regeringen får øjnene op for, at uddannelsesloftet er til stor skade for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, mener hun.
”Uddannelsesloftet rammer særligt hårdt udenfor de store byer, hvor det eksempelvis kan forstærke manglen på uddannede folkeskolelærere. Det vil få langvarige negative konsekvenser hele vejen op gennem uddannelsessystemet”, siger DM-formanden.
”Eksemplet fra UC Syd viser, at uddannelsesloftet vil forværre problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og lægger låg på folks ambitioner om at prøve noget nyt. Regeringen bør derfor hurtigst muligt se kritisk på, om det nu var så fantastisk en idé at indføre et uddannelsesloft”, uddyber hun.
Fakta om uddannelsesloftet:
Sådan lyder det fra Alexander von Oettingen, som er prorektor på UC Syd, der uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre professionsbachelorer til det syddanske arbejdsmarked.
Han peger på et konkret eksempel fra sin egen hverdag: 14,5 procent af de nuværende studerende på UC Syd’s læreruddannelse – eller 18 ud af 124 studerende – har en uddannelse i forvejen og ville derfor komme i karambolage med regeringens uddannelsesloft, hvis det havde været indført, før de søgte ind.
Og ifølge prorektoren er det et godt billede på fordelingen af de studerende, da mange netop har været ude og lave noget andet, før de søger ind på fx læreruddannelsen.
”Med uddannelsesloftet favoriserer man et ganske bestemt uddannelsesforløb, hvor man kommer hurtigt igennem ungdomsuddannelserne og hurtigt videre på en videregående uddannelse. Det er bare ikke den virkelighed, vi oplever. Det er ældre studerende, som har levet et liv, og de kommer ikke direkte fra gymnasiet. Men de er afsindigt vigtige for vores region”, forklarer Alexander von Oettingen.
Det vil ramme de syddanske folkeskoler hårdt
Alexander von Oettingen forklarer, at de lidt ældre studerende, som har en uddannelse i forvejen, ofte er meget dedikerede, villige til at pendle for at kunne læse og tilfører studiemiljøet en masse erfaring fra det virkelig liv.
Desuden er de vitale for at få det regionale arbejdsmarked til at hænge sammen, forklarer prorektoren.
”Alle vores lokale folkeskoler har rekrutteringsproblemer, så hvis vi mister 15 procent af vores lærerstuderende, rammer det endnu hårdere ude i virkeligheden”, understreger Alexander von Oettingen.
LÆS OGSÅ: Julie bruger alle sine tre uddannelser, når hun underviser og forsker
DM: Drop uddannelsesloftet
Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM), der blandt andet organiserer en stor del af underviserne på professionshøjskolerne, forstår godt Alexander von Oettingens bekymringer.
Det understreger blot behovet for, at regeringen får øjnene op for, at uddannelsesloftet er til stor skade for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, mener hun.
”Uddannelsesloftet rammer særligt hårdt udenfor de store byer, hvor det eksempelvis kan forstærke manglen på uddannede folkeskolelærere. Det vil få langvarige negative konsekvenser hele vejen op gennem uddannelsessystemet”, siger DM-formanden.
”Eksemplet fra UC Syd viser, at uddannelsesloftet vil forværre problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og lægger låg på folks ambitioner om at prøve noget nyt. Regeringen bør derfor hurtigst muligt se kritisk på, om det nu var så fantastisk en idé at indføre et uddannelsesloft”, uddyber hun.
Fakta om uddannelsesloftet:
- Blev vedtaget den 19. december 2016 af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme niveau eller under end den, de allerede har gennemført.
- Loftet henter 422 mio. kr. om året fra 2020, når initiativet er fuldt indfaset, hvilket bl.a. skal være med til at finansiere dagpengeaftalen fra 2016.
- Der er åbnet op for flere muligheder for at blive fritaget fra loven. Fx hvis uddannelse nummer to opfylder et særligt arbejdsmarkedsbehov, hvis man har en forældet uddannelse eller på grund af sit helbred ikke længere kan bruge den.
Kilde: www.ft.dk
Relateret indhold
18. november
