Professor: Fridagsdom bør inspirere til ny OK-strategi
Faglig voldgifts fridagsdom er endnu ikke frigivet. Men uanset argumenterne er forløbet endnu et skridt mod en amerikanisering af de offentlige aftaler, og det bør føre til grundig selvransagelse i de faglige organisationer - samt en ny strategi inden OK18, mener arbejdsmarkedsforsker.
Fridagskendelsen i Faglig voldgift, der fratager de statsansatte tre kutymemæssige fridage uden forudgående forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, er et dybt alvorligt anslag mod den danske model. Men at det kommer så meget bag på de faglige organisationer viser kun, at de har snorksovet i timen.
Det mener professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning, Carma, på Aalborg Universitet.
"Moderniseringsstyrelsen har længe ladet sig inspirere af USA, hvor man bl.a. har frataget skolelærerne retten til selv at lave aftaler. I Danmark ramte tendensen lærerne i 2013, uden at det fremkaldte særligt stærke reaktioner fra de øvrige organisationer. Nu strammer staten tommeskruerne én gang til”, siger Henning Jørgensen.
Corydon indførte en ”doktrin” i 2013 om, at udgiftspolitik og overenskomster blev koblet sammen, og at overenskomstsfornyelser blev lagt ind under udgiftspolitikken, forklarer Aalborgprofessoren.
”Det er en spændetrøje, som ikke har været der før. Samtidig fik cheferne i Moderniseringsstyrelsen et økonomisk incitament til at sikre besparelser på området”, siger Henning Jørgensen.”Alt det har personaleorganisationerne undladt at svare samlet igen på, og de har overset alle faresignaler om, hvad der var på vej. Derfor bliver de i dag ikke af arbejdsgiverne regnet for at være en reel modstander”, pointerer Henning Jørgensen.
Et frontalangreb mod den danske modelAftaler, der har været fast kutyme i 20-30 år, virker de facto som del af en overenskomst, hvis den ene part ikke i en periode har gjort eksplicit indsigelse mod forholdet.
”Det er det, de statslige arbejdsgivere har skullet dokumentere i den aktuelle sag. Ellers forstår jeg slet ikke afgørelsen – andet end som et frontalangreb på den danske model i det offentlige”, pointerer Henning Jørgensen
Han mener, at de faglige organisationer for ofte forspilder chancen for at få reel indflydelse og at de bør gentænke deres strategi og samle kræfterne forud for OK18.”Hvorfor kom der fx ikke et samlet udspil til, hvordan en afløser for New Public Management kunne se ud? Og hvorfor blev lærerne efterladt på perronen, da deres arbejdstidsaftaler blev fjernet i 2013? Så længe der ikke er mere solidaritet og samarbejde, har de faglige organisationer kun en meget begrænset magt”, understreger professor Jørgensen.
