Organisationer skal konkurrere om udviklingsbistand

Regeringen er parat med en ny strategi for udviklingssamarbejdet og den humanitære bistand. Det betyder, at udviklings- og nødhjælpsorganisationerne fremover skal konkurrere om at få del i udviklingsbistanden.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ventes at fremlægge de nye retningslinjer i næste uge, og ifølge ministeren handler tiltaget om sund fornuft.

"Pointen er ikke at få mere bureaukrati eller mindre innovation. Den åbne konkurrence om at få andel i midlerne tror jeg tværtimod vil bidrage til nytænkning på området", udtaler Ulla Tørnæs til P1 Morgen torsdag.

"I alle andre dele af den offentlige sektor er der budrunder og konkurrence om midlerne, mens der på området for udviklingsbistand har været tradition for år efter år at give de enkelte organisationer midler ude man egentlig kan forklare, hvorfor det lige præcis er dem der skal have millioner", siger Ulla Tørnæs.

Organisationer er positive
Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl mener det er sundt, at området bliver tjekket, så bevillingerne ikke længere uddeles per automatik, som der har været tradition for i en årrække.

"Vi er vant til at konkurrere om midler, og langt hovedparten af vores midler får vi fra konkurrenceudsatte midler. Når vi har søgt humanitære midler i Udenrigsministeriet, har de også være konkurrenceudsat efter kriterier som skulle opfyldes", siger Anders Ladekarl til Magisterbladet.

Han påpeger, at organisationerne endnu ikke aner, hvordan systemet fremover kommer til at se ud. De nye retningslinjer skal dog ifølge udviklingsministerens udmeldinger udarbejdes i tæt samarbejde med organisationerne, og derfor har Anders Ladekarl da også specifikke ønsker, han håber at få indfriet.

"Det er fx afgørende, om kontrakterne bliver etårige eller femårige. Styrkerne bag vores partnerskaber ude i verden er, at vi skal være forudsigelige, og det kan vi ikke være, hvis vi hele tiden er usikre på, om vi har penge eller ikke. Bevillinger skulle gerne være nogle år ud i fremtiden", siger Anders Ladekarl.

Det er generalsekretær i Oxfam Ibis Vagn Bertelsen enig i. Også han er umiddelbart positiv over for tiltaget om fremover at konkurrencepræge udviklingsmidlerne.

"Meget afhænger af, hvordan det skrues sammen. Men jeg synes det er helt fint og fair, at man efter at have vedtaget de nye verdensmål nu kigger på, hvem der er bedst til løfte de opgaver, der ligger herinde for", siger Vagn Bertelsen.

Langsigtede retningslinjer
Vagn Bertelsen påpeger, at det dog er vigtigt, det fremover ikke bliver en udbudsproces, hvor alle organisationerne bruger mere tid på administration og mindre tid til de udviklingsaktiviteter, som det hele handler om. Derudover påpeger han ligesom Anders Ladekarl, at det er vigtigt, at strategien i retningslinjerne bliver langsigtet og ikke for snæver.

"Der var fx ingen, der kunne have forudsagt, hvordan ebolaepidemien eksploderede for 2-3 år siden. Hvis vi ensretter og sporer alle NGO’ere ind på at lave det samme, så mister vi mange af de brede kompetencer, de enkelte NGO’ere har inden for forskellige felter og i forskellige felter i verden", siger Vagn Bertelsen.

Ingen sparerøvelse
Mens hele det humanitære område ifølge Anders Ladekarl har været meget konkurrencepræget, da der har været opstillet konkurrencekriterier om midlerne., blev der på udviklingssiden senest foretaget en grundfordeling i 1992. Den  er stadig stort set er gældende.

At der nu laves nye retningslinjer vil ifølge ham derfor også få konsekvenser.

"Rusker man op i systemet får det konsekvenser. Summen af penge til rådighed er ikke ændret, men det skal jo få konsekvenser, ellers var der ingen mening med at bruge en masse ressourcer på, at vi nu skal søge på en ny måde", siger Anders Ladekarl.

Det nye tiltag vil dog ikke ændre på, hvor mange penge der er til rådighed på udviklingsbistanden. Det fastslår Ulla Tørnæs.

"Der ikke er tale om nogen sparerøvelse. Vi skal derimod skabe bedre mulighed for at skabe en samtænkning mellem den strategi, jeg håber at kunne offentliggøre i næste uge, og som et bredt flertal i Folketinget bakker op om", siger Ulla Tørnæs.

"Vi skal sikre at vi får så meget udviklingsbistand for vores skattekroner som overhovedet muligt", siger Ullas Tørnæs.