Julie bruger alle sine tre uddannelser
Julie Borup Jensen er uddannet violinist og sygeplejerske samt cand. mag og ph.d. i læring og forandringsprocesser. For magisteren spiller de tre uddannelser godt sammen, når hun underviser og forsker. Derfor er hun kritisk over for begrænsningen af muligheden for at tage flere uddannelser.
”Ja, jeg er jo en meget uddannet kvinde”, skriver Julie Borup Jensen, da jeg i en mail spørger, om hun har lyst til at mødes og fortælle om, hvad hendes uddannelser har betydet for hende i lyset af uddannelsesloftet, der fra politisk hold blev vedtaget før jul.
Den 48-årige nordjyde er med sine tre uddannelser én af dem, der som udgangspunkt ville være blevet ramt af uddannelsesloftet, hvis det havde eksisteret dengang, da hun var på skolebænken.
Julie Borup Jensen er meget bevidst om, at staten har brugt mange penge på at uddanne hende.
”Jeg har selv efter denne lovændring tænkt rigtig meget på, hvor meget jeg har ’kostet’, og hvad jeg i min nuværende stilling ’giver tilbage’”, skriver hun også til mig.
Det giver værdi - også økonomisk - at kunne flere ting
Da jeg møder magisteren på hendes kontor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, hvor hun netop er strøget ind efter at have eksamineret det meste af dagen, sætter hun også ord på, hvor ”ydmyg” og ”privilegeret” hun er over sine tre betalte uddannelser.
I dag arbejder Julie Borup Jensen som lektor på universitetet, hvor hun underviser på kandidaten i læring og forandringsprocesser og på masteruddannelsen af samme navn. Hun mener, at det giver værdi at kunne flere ting - også økonomisk, da man får evnen til perspektivskift, som kan løse nogle problemer for samfundet i sidste ende.
Fx har hun indtryk af, at instituttet ”har haft stor glæde af én som mig, der er så skæv og mærkelig på mange måder. Og som både har et ben i den kunstneriske og professionsfaglige lejr”.
Julie Borup Jensen forsker også i undervisningsformer på sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen på University College Nordjylland (UCN). Her bruger hun både sin kunstneriske, professionsfaglige og akademiske indgang til at undervise de pædagogstuderende i at omgås børn i øjenhøjde.
”Jeg er trænet i som kunstner at standse op og registrere og lytte uden forestillingen om, hvordan det skulle have lydt, hvilket er en meget sanselig oplevelse. Derfor kan jeg i forskningen hjælpe de studerende med redskaber til fx at se børn uden sprog, som de er, i stedet for ud fra, hvad man forventer. For vi har en tendens til at se, hvad vi tror, er vigtigt”, fortæller hun.
Julie Borup Jensen er også inspireret af kunsten i sin undervisning på UCN’s pædagoguddannelse i Hjørring. Her bliver de studerende fx sat til at skrive digte ud fra barnets, forældrenes eller pædagogens perspektiv.
”Ved at skrive digte får de gang i den empatiske indlevelsesevne og følelserne. Ved at sætte sig i forskellige personers sted, så erkender de, at de har brug for at vide noget om at håndtere forskellige problemstillinger som pædagog. Det får dem til at tænke over, hvad man lige gør, hvis man støder på et barn, hvor faren er fuld, og moren ryger hash, for det er jo frygteligt for barnet”, forklarer hun ivrigt.
Koblingen mellem teori og praksis gav lyst til at undervise
Med sin 5-årige uddannelse som violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium har Julie Borup Jensen haft det kunstneriske fag tæt inde på livet. Hun blev færdig i 1995, men havde svært ved at leve af det. Hun tog musikskolejobs, hvor der var, men kunne stadig ikke komme fri af dagpengesystemet.
”Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke hele tiden gad gå rundt med hatten i hånden og ville gerne finde et felt, hvor der var mangel på arbejdskraft. Nu havde jeg forfulgt mit hjerte med musikuddannelsen, så måtte det blive mere fornuftigt denne gang. En beslutning med hjernen”, fortæller hun.
Julie Borup Jensen startede som 30-årig på sygeplejerskeuddannelsen. Her opdagede magisteren, at hun havde flair for de mere akademiske fag, og at kombinationen mellem teori og praksis tiltalte hende.
”Når jeg sad på skolebænken på sygeplejerskeuddannelsen, fik jeg rigtig stor glæde af at få sat nogle begreber på, hvad jeg gjorde i praksis, som man jo ikke gjorde på konservatoriet, hvor det kun er praksis”.
Koblingen mellem teori og praksis kickstartede især Julie Borup Jensens lyst til at blive underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Hun nåede derfor kun en kort overgang at arbejde som sygeplejerske, inden hun i 2007 startede på kandidaten i læring og forandringsprocesser for at blive en god underviser.
Hele uddannelser giver identitet - og ro
Julie Borup Jensen mener dog, at muligheden for at tage flere hele uddannelser har stor betydning. For det har givet hende flere ”sprog” og evnen til at begå sig i forskellige sammenhænge, da hun har skabt sig en identitet som først musiker og senere sygeplejerske og akademiker.
”Jeg er helt overbevist om, at jeg ikke kunne have opbygget identiteten som sygeplejerske fx ved kun at tage et enkelt fag, hvor man havde prøvet at lægge en forbinding. Og det gør noget ved ens måde at forstå de ting på, der sker i en profession, og som jeg ellers ikke ville kunne forstå”, siger hun.
Desuden tror Julie Borup Jensen, at uddannelsesloftet vil virke forstyrrende på de studerende, der er startet på en uddannelse, da de ikke kan skifte, hvis de gennemfører den.
”Hvis jeg var ung og startede på en bacheloruddannelse nu, ville jeg hele tiden tænke ’Er jeg det rigtige sted? Er det noget for mig, eller kan der være noget andet?’ Det gør det meget svært, hvis man hele tiden bliver forstyrret med tanken om, at man skal noget andet”.
Uddannelsesloftet:
Den 48-årige nordjyde er med sine tre uddannelser én af dem, der som udgangspunkt ville være blevet ramt af uddannelsesloftet, hvis det havde eksisteret dengang, da hun var på skolebænken.
Julie Borup Jensen er meget bevidst om, at staten har brugt mange penge på at uddanne hende.
”Jeg har selv efter denne lovændring tænkt rigtig meget på, hvor meget jeg har ’kostet’, og hvad jeg i min nuværende stilling ’giver tilbage’”, skriver hun også til mig.
Det giver værdi - også økonomisk - at kunne flere ting
Da jeg møder magisteren på hendes kontor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, hvor hun netop er strøget ind efter at have eksamineret det meste af dagen, sætter hun også ord på, hvor ”ydmyg” og ”privilegeret” hun er over sine tre betalte uddannelser.
I dag arbejder Julie Borup Jensen som lektor på universitetet, hvor hun underviser på kandidaten i læring og forandringsprocesser og på masteruddannelsen af samme navn. Hun mener, at det giver værdi at kunne flere ting - også økonomisk, da man får evnen til perspektivskift, som kan løse nogle problemer for samfundet i sidste ende.
Fx har hun indtryk af, at instituttet ”har haft stor glæde af én som mig, der er så skæv og mærkelig på mange måder. Og som både har et ben i den kunstneriske og professionsfaglige lejr”.
Julie Borup Jensen forsker også i undervisningsformer på sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen på University College Nordjylland (UCN). Her bruger hun både sin kunstneriske, professionsfaglige og akademiske indgang til at undervise de pædagogstuderende i at omgås børn i øjenhøjde.
”Jeg er trænet i som kunstner at standse op og registrere og lytte uden forestillingen om, hvordan det skulle have lydt, hvilket er en meget sanselig oplevelse. Derfor kan jeg i forskningen hjælpe de studerende med redskaber til fx at se børn uden sprog, som de er, i stedet for ud fra, hvad man forventer. For vi har en tendens til at se, hvad vi tror, er vigtigt”, fortæller hun.
Julie Borup Jensen er også inspireret af kunsten i sin undervisning på UCN’s pædagoguddannelse i Hjørring. Her bliver de studerende fx sat til at skrive digte ud fra barnets, forældrenes eller pædagogens perspektiv.
”Ved at skrive digte får de gang i den empatiske indlevelsesevne og følelserne. Ved at sætte sig i forskellige personers sted, så erkender de, at de har brug for at vide noget om at håndtere forskellige problemstillinger som pædagog. Det får dem til at tænke over, hvad man lige gør, hvis man støder på et barn, hvor faren er fuld, og moren ryger hash, for det er jo frygteligt for barnet”, forklarer hun ivrigt.
Koblingen mellem teori og praksis gav lyst til at undervise
Med sin 5-årige uddannelse som violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium har Julie Borup Jensen haft det kunstneriske fag tæt inde på livet. Hun blev færdig i 1995, men havde svært ved at leve af det. Hun tog musikskolejobs, hvor der var, men kunne stadig ikke komme fri af dagpengesystemet.
”Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke hele tiden gad gå rundt med hatten i hånden og ville gerne finde et felt, hvor der var mangel på arbejdskraft. Nu havde jeg forfulgt mit hjerte med musikuddannelsen, så måtte det blive mere fornuftigt denne gang. En beslutning med hjernen”, fortæller hun.
Julie Borup Jensen startede som 30-årig på sygeplejerskeuddannelsen. Her opdagede magisteren, at hun havde flair for de mere akademiske fag, og at kombinationen mellem teori og praksis tiltalte hende.
”Når jeg sad på skolebænken på sygeplejerskeuddannelsen, fik jeg rigtig stor glæde af at få sat nogle begreber på, hvad jeg gjorde i praksis, som man jo ikke gjorde på konservatoriet, hvor det kun er praksis”.
Koblingen mellem teori og praksis kickstartede især Julie Borup Jensens lyst til at blive underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Hun nåede derfor kun en kort overgang at arbejde som sygeplejerske, inden hun i 2007 startede på kandidaten i læring og forandringsprocesser for at blive en god underviser.
Hele uddannelser giver identitet - og ro
Julie Borup Jensen mener dog, at muligheden for at tage flere hele uddannelser har stor betydning. For det har givet hende flere ”sprog” og evnen til at begå sig i forskellige sammenhænge, da hun har skabt sig en identitet som først musiker og senere sygeplejerske og akademiker.
”Jeg er helt overbevist om, at jeg ikke kunne have opbygget identiteten som sygeplejerske fx ved kun at tage et enkelt fag, hvor man havde prøvet at lægge en forbinding. Og det gør noget ved ens måde at forstå de ting på, der sker i en profession, og som jeg ellers ikke ville kunne forstå”, siger hun.
Desuden tror Julie Borup Jensen, at uddannelsesloftet vil virke forstyrrende på de studerende, der er startet på en uddannelse, da de ikke kan skifte, hvis de gennemfører den.
”Hvis jeg var ung og startede på en bacheloruddannelse nu, ville jeg hele tiden tænke ’Er jeg det rigtige sted? Er det noget for mig, eller kan der være noget andet?’ Det gør det meget svært, hvis man hele tiden bliver forstyrret med tanken om, at man skal noget andet”.
Uddannelsesloftet:
- Blev vedtaget den 19. december 2016 af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme niveau eller under end den, de allerede har gennemført.
- Loftet henter 422 mio. kr. om året fra 2020, når initiativet er fuldt indfaset, hvilket bl.a. skal være med til at finansiere dagpengeaftalen fra 2016.
- Der er åbnet op for flere muligheder for at blive fritaget fra loven. Fx hvis uddannelse nummer to opfylder et særligt arbejdsmarkedsbehov, hvis man har en forældet uddannelse eller på grund af sit helbred ikke længere kan bruge den.
Kilde: www.ft.dk
Dette interview blev offentliggjort før, at regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti besluttede at justere i det uddannelsesloft, der blev vedtaget i januar. Du kan læse en ny version af interview – som også optræder i den seneste udgave af Magisterbladet – via linket her under. Der kan du også finde ud af, hvorfor Julie – selv med det lempede uddannelsesloft – stadig ville være blevet ramt af loftet: 'Julie bruger alle sine tre uddannelser'
