Dobbeltuddannelse gav et drømmejob som centerleder
Andreas Roepstorff er som biolog og antropolog skræddersyet til sit job som leder af Interactive Minds Centre, der forsker i menneskelig kontakt på tværs af videnskaber. Uddannelsesloftet skal sætte en bremse på muligheden for dobbeltuddannelser. Det er synd, mener Anders Roepstorff.
Jeg mødes med Andreas Roepstorff tidligt en mørk januar morgen i København. Her er den midtjyske professor på lynvisit, da han står bag et møde i Lundbeckfonden om ”nye forståelser af hjernen, som placerer den midt imellem kultur og natur”.
Og det er Andreas Roepstorff om nogen manden til at være en del af som både cand.scient i biologi og cand.phil i antropologi – altså en dobbeltuddannelse, som man politisk har ønsket at sætte en stopper for med uddannelsesloftet.
Egentlig startede professoren på uddannelsen i kemi-bioteknologi i 1987, men manglede flere svar på, hvad mennesket var for en størrelse.
”Jeg havde brug for mere end blot fortællingen om mennesket ud fra molekyler og proteiner”, fortæller han.
Kryds ved antropologi på vej ned ad bjerget
Ifølge Andreas Roepstorff blev det til en eksistentiel undersøgelse, hvor han vidste, hvad han ville, men ikke hvordan han kom derhen. I sommeren 1988 cyklede han til Ungarn med en ven og havde forinden afleveret ansøgningspapirerne til universitetet til sine forældre uden at have sat kryds ved, hvilken anden uddannelse han ville søge ind på.
”Jeg cyklede ned fra bjergene nord for Budapest lige inden fristen 1. juli og havde tænkt over antropologi, så jeg ringede hjem og bad dem om at sætte krydset dér”, fortæller han.
Andreas Roepstorff begyndte derfor at kombinere antropologi og biologi.
”Jeg ville have begge fag ind under huden og finde ud af, hvordan det var at arbejde med dem i praksis”, forklarer han.
Mulighed for afklaring er det vigtigste
Men ifølge professoren er det at tage to uddannelser ikke det vigtige i sig selv. For ham har det afgørende været at have muligheden for at blive afklaret undervejs i sit studieforløb.
Netop denne mulighed sætter uddannelsesloftet nu en stopper for. Det skaber en ødelæggende frygt blandt unge for, at lovgivningen konstant bliver lavet om. Og det forværrer deres grundlæggende usikkerhed i forhold til at tage de rigtige valg, mener han og uddyber:
”Uddannelse er jo et meget eksistentielt valg, hvor man ikke har brug for den usikkerhed. Jeg var meget afklaret om mit endelige mål, men ikke om hvordan jeg kom derhen. Og det havde jeg muligheden for at finde ud af, hvilket har været altafgørende for både min faglighed og identitet.”
Han kan se på sine børns generation, hvordan politiske tiltag som uddannelsesloftet og fremdriftsreformen virker. De holder sig tilbage med at gå i gang med at læse, fordi de er nødt til at være afklarede på forhånd, fortæller han:
”Og det er en logisk reaktion. Men jeg tror, at samfundet havde været bedre tjent med at få dem i gang, men så give dem flere muligheder for at kunne tænke sig om undervejs. For man kan jo ikke vide på forhånd, hvad der er rigtigt – det kræver nogle erfaringer.”
Han understreger, hvor ”kortsigtet og katastrofalt” uddannelsesloftet er. For det forhindrer de studerende i at afsøge forskellige muligheder og blive klogere, hvilket går ud over innovationen, der i ifølge ham er helt essentiel.
”Det er vigtigt, at de unge opbygger kompetencer, som de selv finder relevante. For det er de unge, der har føling med, hvor samfundet bevæger sig hen. Men det blokerer man for med det her, så uddannelsessystemet bliver ikke-innovativt”, siger han.
Flere uddannelser er ikke opskriften for alle
For Andreas Roepstorff blev det rigtige at tage to uddannelser, for ”ellers kunne jeg ikke gøre de ting, jeg gør i dag”, som han siger. I dag er han leder af forskningscentret Interactive Minds Centre på Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med menneskelig kontakt ved at forene forskellige videnskaber. Fx arbejder man med, hvorfor skizofrene har svært ved at aflæse ironi, der både har biologiske årsager, men også hænger sammen med skizofrenes selvopfattelse.
Men selvom det har været det rette for ham at tage to uddannelser, så mener han ikke, at det nødvendigvis er det for alle.
”Jeg tror egentlig ikke, at der er så mange, der har lyst til at tage to uddannelser, og det er heller ikke særligt anbefalelsesværdigt. Men det er vigtigt at give unge mennesker muligheden for det”, siger han og retter lidt på brillerne:
”For det er helt vildt, hvad man kan få bygget op, hvis man får lov at give slip.”
Ifølge DR vil Søren Pind sammen med partierne bag aftalen om uddannelsesloftet tirsdag formiddag kl. 10.50 offentliggøre en række lempelser af reglerne i uddannelsesloftet
Og det er Andreas Roepstorff om nogen manden til at være en del af som både cand.scient i biologi og cand.phil i antropologi – altså en dobbeltuddannelse, som man politisk har ønsket at sætte en stopper for med uddannelsesloftet.
Egentlig startede professoren på uddannelsen i kemi-bioteknologi i 1987, men manglede flere svar på, hvad mennesket var for en størrelse.
”Jeg havde brug for mere end blot fortællingen om mennesket ud fra molekyler og proteiner”, fortæller han.
Kryds ved antropologi på vej ned ad bjerget
Ifølge Andreas Roepstorff blev det til en eksistentiel undersøgelse, hvor han vidste, hvad han ville, men ikke hvordan han kom derhen. I sommeren 1988 cyklede han til Ungarn med en ven og havde forinden afleveret ansøgningspapirerne til universitetet til sine forældre uden at have sat kryds ved, hvilken anden uddannelse han ville søge ind på.
”Jeg cyklede ned fra bjergene nord for Budapest lige inden fristen 1. juli og havde tænkt over antropologi, så jeg ringede hjem og bad dem om at sætte krydset dér”, fortæller han.
Andreas Roepstorff begyndte derfor at kombinere antropologi og biologi.
”Jeg ville have begge fag ind under huden og finde ud af, hvordan det var at arbejde med dem i praksis”, forklarer han.
Mulighed for afklaring er det vigtigste
Men ifølge professoren er det at tage to uddannelser ikke det vigtige i sig selv. For ham har det afgørende været at have muligheden for at blive afklaret undervejs i sit studieforløb.
Netop denne mulighed sætter uddannelsesloftet nu en stopper for. Det skaber en ødelæggende frygt blandt unge for, at lovgivningen konstant bliver lavet om. Og det forværrer deres grundlæggende usikkerhed i forhold til at tage de rigtige valg, mener han og uddyber:
”Uddannelse er jo et meget eksistentielt valg, hvor man ikke har brug for den usikkerhed. Jeg var meget afklaret om mit endelige mål, men ikke om hvordan jeg kom derhen. Og det havde jeg muligheden for at finde ud af, hvilket har været altafgørende for både min faglighed og identitet.”
Han kan se på sine børns generation, hvordan politiske tiltag som uddannelsesloftet og fremdriftsreformen virker. De holder sig tilbage med at gå i gang med at læse, fordi de er nødt til at være afklarede på forhånd, fortæller han:
”Og det er en logisk reaktion. Men jeg tror, at samfundet havde været bedre tjent med at få dem i gang, men så give dem flere muligheder for at kunne tænke sig om undervejs. For man kan jo ikke vide på forhånd, hvad der er rigtigt – det kræver nogle erfaringer.”
Han understreger, hvor ”kortsigtet og katastrofalt” uddannelsesloftet er. For det forhindrer de studerende i at afsøge forskellige muligheder og blive klogere, hvilket går ud over innovationen, der i ifølge ham er helt essentiel.
”Det er vigtigt, at de unge opbygger kompetencer, som de selv finder relevante. For det er de unge, der har føling med, hvor samfundet bevæger sig hen. Men det blokerer man for med det her, så uddannelsessystemet bliver ikke-innovativt”, siger han.
Flere uddannelser er ikke opskriften for alle
For Andreas Roepstorff blev det rigtige at tage to uddannelser, for ”ellers kunne jeg ikke gøre de ting, jeg gør i dag”, som han siger. I dag er han leder af forskningscentret Interactive Minds Centre på Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med menneskelig kontakt ved at forene forskellige videnskaber. Fx arbejder man med, hvorfor skizofrene har svært ved at aflæse ironi, der både har biologiske årsager, men også hænger sammen med skizofrenes selvopfattelse.
Men selvom det har været det rette for ham at tage to uddannelser, så mener han ikke, at det nødvendigvis er det for alle.
”Jeg tror egentlig ikke, at der er så mange, der har lyst til at tage to uddannelser, og det er heller ikke særligt anbefalelsesværdigt. Men det er vigtigt at give unge mennesker muligheden for det”, siger han og retter lidt på brillerne:
”For det er helt vildt, hvad man kan få bygget op, hvis man får lov at give slip.”
Ifølge DR vil Søren Pind sammen med partierne bag aftalen om uddannelsesloftet tirsdag formiddag kl. 10.50 offentliggøre en række lempelser af reglerne i uddannelsesloftet
