Sund dansk økonomi giver større risiko for konflikter

Danmarks økonomi er solid og har været det i flere år. Det viser sig i form af en faldende arbejdsløshed, der gør det stadig sværere for virksomhederne at finde nye medarbejdere, og den situation vil i første omgang vise sig i de igangværende overenskomstforhandlinger.

“Magtbalancen er rykket en smule til lønmodtagernes fordel siden de seneste kriseoverenskomster”, siger adjunkt Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet.

Han forsker i blandt andet forhandling af overenskomster, og på netop det område har fagforeningerne øjnet muligheden for at skaffe flere penge til medlemmerne, vurderer han. Normalt afspejler resultatet af overenskomstforhandlinger nemlig den generelle økonomi ret præcist.

Denne gang satser fagforeningerne på at skaffe mere og bedre uddannelse til at ruste medlemmerne til forandringer på arbejdsmarkedet, på bedre forhold for ældre medarbejdere for at veje op for den stigende pensionsalder og på mere kompensation ved opsigelse som modvægt til forringelserne af dagpengesystemet. Men til trods for en spirende økonomi skal lønmodtagerne ikke forvente noget overflødighedshorn, forklarer Christian Lyhne Ibsen.

“Arbejdsgiverne vil naturligvis holde igen. Og de kan påpege, at selv om det går bedre for økonomien, så er der stadig usikkerheder – blandt andet på grund af Brexit og valget af Trump, som kan få konsekvenser for Danmarks eksport”.

Og den modsætning kan betyde en større sandsynlighed for strejker og lockout.

“Der kan være en lidt højere risiko for konflikt denne gang, fordi lønmodtagerne har højere forventninger efter en del magre år, mens arbejdsgiverne maner til besindighed i en usikker tid. Og konflikter kan opstå, når forventningerne ikke stemmer overens”, siger Christian ­Lyhne Ibsen.

Bedre tider ændrer ikke på reformer
En stærk økonomi har naturligvis også betydning for den politik, der bliver ført, siger professor Thomas Bredgaard, der forsker i dansk arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet.

“Politikerne har ikke samme sense of urgency som tidligere. Der er ikke noget akut behov for at øge beskæftigelsen og reducere ledigheden, og det åbner for nogle nye diskussioner om, hvad man nu skal gøre”, siger han.

Som eksempel fremhæver han økonomiprofessor Nina Smiths udmeldinger om, at det ikke længere giver mening at lave politiske reformer, der skal flytte mennesker fra overførselsindkomst til job.

“Den form for udtalelse ville ganske enkelt ikke have været mulig tidligere. Det kan man kun sige i en tid, hvor økonomien har det godt, og det er et tegn på, at der bliver åbnet for en større debat om, hvordan vi indretter samfundet”, siger Thomas Bredgaard.

I sidste ende vil politikerne imidlertid fortsætte i samme spor som det seneste årti, vurderer han. Det vil sige en jævn strøm af arbejdsmarkedsreformer, der alle grundlæggende har samme formål: Udbuddet af arbejdskraft skal øges, og de offentlige udgifter skal sænkes. For selv om der blæser nye økonomiske vinde over Danmark, er der stadig en forholdsvis stor gruppe mennesker, der er uden beskæftigelse, og som potentielt kan være en gevinst for økonomien, siger Thomas Bredgaard.

“Det gør en verden til forskel, om man er i en høj- eller lavkonjunktur, naturligvis, men der bliver lavet reformer i begge situationer. Og nu vil vi i stigende grad høre, tror jeg, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og man derfor må gøre noget for at få flere – og mere kvalificerede – personer i arbejde. Det er det, vi har set under tidligere højkonjunkturer”.