Internationale studerende valfarter til Australien
554.179 fuldt betalende internationale studerende, ti pct. flere end året før, valfartede i 2016 til Australien og skabte en omsætning på 114 mia. kr. Men bag facaden lurer problemerne.
Den australske uddannelsesminister Simon Birmingham kalder 2016 for et ”gangbuster year”, et udsædvanligt fremragende år.
Og med god grund. Australien, der i årevis har satset benhårdt på det kommercielle potentiale i at udbyde uddannelser, havde i 2016 år 554.179 fuldt betalende internationale studerende. Det er over 10 pct. flere end året før, viser tal offentliggjort af fra det australske uddannelsesministerium i onsdags.
Næsten en tredjedel af de internationale studerende kom fra Kina, men også men også studerende fra Indien, Sydkorea, Thailand og Vietnam er med til at skæppe i de australske uddannelsesinstitutioners pengekasser, skriver avisen The Sydney Morning Harald.
University of Melbourne indkasserede 2.8 mia. kr. fra internationale studerende i 2015, 21 pct. flere end året før, mens University of Sydney sikrede sig 2.6 mia. kr., også en stigning på over 20 pct.
De mange studerende har i dag enorm betydning for den australske samfundsøkonomi. Uddannelse er i dag Australiens tredjestørste eksportvare efter kul og jern, og ifølge den australske uddannelsesminister var omsætningen relateret til internationale studerende sidste år på 114 mia. kr.
Til Sydney Morning Harald fortæller uddannelsesminister Birmingham, at den australske regering ”vil vende enhver sten” i forsøget på at maksimere mulighederne for mere vækst på området.
Optager analfabeter
Bag de opsigtsvækkende tal gemmer sig dog en anden historie, for den australske ”uddannelsesindustri” er i mange år blevet beskyldt for at have forvandlet uddannelse til en ren spekulationsvirksomhed, der nærmer sig svindel.
Da Fairfax Media i 2014 afslørede, at en virksomhed kaldet MyMaster i løbet af et år havde forsynet 900 studerende fra 16 universiteter i New South Wales – herunder The University of Sydney - med falske opgaver mod betaling på op til 1.000 australske dollars, dukkede debatten på ny op til overfladen.
Ingen af de berørte universiteter ønskede at udtale sig, men det ville til gengæld en lang række forskere og undervisere med ophobede frustrationer.
Blandt andet hævdede Lektor ved Australian National University, McComas Taylor, at universiteterne er så besatte af profit, at de blandt de studerende i realiteten optager ”funktionelle analfabeter”
”Ligesom regeringer er blevet afhængige af indtægterne fra spillemaskiner, så er universiteterne blevet afhængige af strømmen af indtægter fra internationale studerende”, sagde McComas Taylor til Sydney Morning Harald.
”Hvis du optager studerende, der ikke kan læse, skrive eller tale engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau, så bliver snyd en meget naturlig konsekvens”
En anonym forsker fra et andet universitet fortalte til avisen, at der var ”et utroligt pres” for at lade internationale studerende bestå, fordi universiteternes administrationer ”ikke ønsker at strømmen af penge skal forstyrres af reelle problemer”.
”Det ødelægger vores universiteter fuldstændigt”, sagde den anonyme forsker.
Brug af dobbeltgængere
At en stor andel af de internationale studerende har dårlig engelskkundskaber, er ikke nyt. En undersøgelse fra Monash University hævdede eksempelvis i 2006, at mindst en tredjedel af de udenlandske studerende, der i 2005-2006 efter endt uddannelse fik permanent visa, havde så dårlige sprogkompetencer, at de var ukvalificerede til at bestride et faglært arbejde.
MyMaster-skandalen førte til en række undersøgelser på de berørte universiteter, der viste at snyderiet også omfatter brug af imitatorer eller dobbeltgængere ved skriftlige eksaminer. Men trods skærpet kontrol, dukker der hele tiden nye sager op, som da Deakin University sidste år bortviste 13 ingeniørstuderende, efter at de var blevet afsløret i bruge ”ghost-writers” til opgaveskrivning.
Den australske uddannelsesminister ser dog fortsat et enormt potentiale i landets uddannelseseksport.
"Udover kvaliteten i vores udbud af internationale uddannelser, skaber forskellige geopolitiske faktorer nye muligheder for, at Australien kan maximere vores andel af det voksende antal studerende fra hele verden, som rejser ud for at studere”, siger han til The Sydney Morning Harald.