Universiteter siger nej tak til decentralisering
Hverken Københavns Universitet eller formanden for Danske Universiteters rektorkollegium ønsker at følge Landdistrikternes Fællesråds forslag om at decentralisere uddannelsesudbuddet mere, fordi det er for dyrt og ødelæggende for fagligheden.
Landdistrikternes Fællesråd har sat gang i en diskussion af fordelingen af uddannelsesmuligheden uden for de største byer.
Interesseorganisationen repræsenterer, udover godt halvdelen af landets kommuner, blandt andet Coop og Landbrug og Fødevarer, og arbejder ifølge eget udsagn for "en positiv udvikling i landdistrikerne". Og det er i sin egenskab af repræsentant for nogle af de mindre befolkede dele af Danmark, at organisationen slår på tromme for at flytte flere uddannelser væk af landets største byer.
Det er især uddannelser med relevans for eksempelvis landbruget, som bør flyttes, mener Landdistrikternes Fællesråd, som forestiller sig, at man fra politisk hold kan hjælpe processen på vej via økonomiske incitamenter til at sprede uddannelser ud i hele landet.
"Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, og det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for fx fødevarer, natur og agronomi skal ligge i de største byer", skriver Noa Jankovic i en e-mail til Uniavisen.
LÆS OGSÅ: Professionshøjskolerne vil gerne udflyttes, hvis finansieringen følger med
Universiteter: Det er for dyrt og ødelæggende for fagligheden
Mens professionshøjskolerne onsdag meldte ud, at de er klar til at arbejde på at sprede deres uddannelser endnu mere rundt i landet, såfremt der følger finansiering med, så får Landdistrikernes Fællesråds forslag en noget mere lunken modtagelse hos universiteterne.
Anders Bjarklev, som er rektor på DTU og samtidig er formand for Danske Universiteters rektorkollegium, frygter, at øvelsen vil få store konsekvenser for forskningen og uddannelsernes niveau.
"Det kræver et stærkt hold af forskere samlet på ét sted, hvis man vil sikre en fagligt stærk uddannelse. Det er både dyrt og ødelæggende for fagligheden at smøre uddannelserne ud over for mange adresser", siger han til finans.dk.
Heller ikke på Københavns Universitet (KU), der udbyder en række af de uddannelser, som interesseorganisationen gerne så flyttet ud af de største byer, ser de store perspektiver i at flytte uddannelser langt væk fra andre forskningsmiljøer.
"Det kan sagtens være godt at flytte uddannelsesmiljøer ud, men forskningsbaseret uddannelse er dyr, og den kræver et stort miljø af forskere og forskningsfaciliteter – en form for kritisk masse og nærhed til andre fagdiscipliner, som ofte er drivende for en ny udvikling, fx fysik, kemi, matematik og datalogi", siger John Renner Hansen, der er dekan på det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Science, ved KU, til Uniavisen.
Interesseorganisationen repræsenterer, udover godt halvdelen af landets kommuner, blandt andet Coop og Landbrug og Fødevarer, og arbejder ifølge eget udsagn for "en positiv udvikling i landdistrikerne". Og det er i sin egenskab af repræsentant for nogle af de mindre befolkede dele af Danmark, at organisationen slår på tromme for at flytte flere uddannelser væk af landets største byer.
Det er især uddannelser med relevans for eksempelvis landbruget, som bør flyttes, mener Landdistrikternes Fællesråd, som forestiller sig, at man fra politisk hold kan hjælpe processen på vej via økonomiske incitamenter til at sprede uddannelser ud i hele landet.
"Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, og det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for fx fødevarer, natur og agronomi skal ligge i de største byer", skriver Noa Jankovic i en e-mail til Uniavisen.
LÆS OGSÅ: Professionshøjskolerne vil gerne udflyttes, hvis finansieringen følger med
Universiteter: Det er for dyrt og ødelæggende for fagligheden
Mens professionshøjskolerne onsdag meldte ud, at de er klar til at arbejde på at sprede deres uddannelser endnu mere rundt i landet, såfremt der følger finansiering med, så får Landdistrikernes Fællesråds forslag en noget mere lunken modtagelse hos universiteterne.
Anders Bjarklev, som er rektor på DTU og samtidig er formand for Danske Universiteters rektorkollegium, frygter, at øvelsen vil få store konsekvenser for forskningen og uddannelsernes niveau.
"Det kræver et stærkt hold af forskere samlet på ét sted, hvis man vil sikre en fagligt stærk uddannelse. Det er både dyrt og ødelæggende for fagligheden at smøre uddannelserne ud over for mange adresser", siger han til finans.dk.
Heller ikke på Københavns Universitet (KU), der udbyder en række af de uddannelser, som interesseorganisationen gerne så flyttet ud af de største byer, ser de store perspektiver i at flytte uddannelser langt væk fra andre forskningsmiljøer.
"Det kan sagtens være godt at flytte uddannelsesmiljøer ud, men forskningsbaseret uddannelse er dyr, og den kræver et stort miljø af forskere og forskningsfaciliteter – en form for kritisk masse og nærhed til andre fagdiscipliner, som ofte er drivende for en ny udvikling, fx fysik, kemi, matematik og datalogi", siger John Renner Hansen, der er dekan på det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Science, ved KU, til Uniavisen.
