Ugens profil: Dansk tang kan blive en god forretning
Annette Bruhn er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og ph.d. og cand.scient. i havbiologi. Hun er en af hovedkræfterne i et dansk forskningsprojekt om tangdyrkning på åbent hav. Den første høst af den brune sukkertang er i land, og vi har spurgt hende om potentialet i og udfordringerne med tangdyrkning i Danmark.
"Tang er en spændende, ny og underudnyttet ressource med rigtig mange muligheder for bæredygtig udnyttelse. Vi har masser af tang i Danmark og gode muligheder for at dyrke det i danske farvande. Men vi bruger en umoden teknologi, og hvis tangdyrkning skal være en god forretning i Danmark, skal vi udvikle dyrkningsteknologien og fokusere på at øge udbyttet og mindske omkostningerne".
Hvad kan tangen bruges til?
"Dansk tang bruges allerede nu til fødevarer, fx tørret tang, pesto, mel, sennep, kryddersalt, og snaps. P.t. samarbejder vi med en virksomhed i Grenaa, som netop har udviklet en tangsalat af nordisk tang. På lidt længere sigt skal tangen bruges til ekstrakter til hudplejeprodukter og functional foods. Og der ligger også et stort potentiale indenfor landbruget. Fx undersøger nogle af vores samarbejdspartnere, om tangen kan bruges til probiotisk dyrefoder. Det probiotiske foder påvirker dyrenes tarmflora – lidt ligesom yoghurt påvirker vores - og hypotesen er, at man kan nedsætte brugen af antibiotika, fx i svineproduktionen. En anden spændende vinkel er, at tang i foder til kvæg nedsætter kvægets udledning af metan – igen ved at påvirke dyrenes tarmflora. Et godt spørgsmål er, om kødet og mælken så kommer til at smage af tang – og svaret er, at det ved vi ikke endnu. Tangdyrkning kan samtidig bidrage til både en mere bæredygtig landbrugsproduktion og et bedre havmiljø, fordi tang, der vokser i havet optager en del af de næringsstoffer, der udledes fra land. Når tangen høstes, fjerner vi næringsstofferne fra havmiljøet, og vi får mulighed for at ”genbruge” dem i fødekæden på land".
"Denne høst er speciel, fordi det er første gang, vi har dyrket sukkertang i så åbent farvand. I Danmark har vi og andre tidligere dyrket tang i store mængder i Limfjorden og ved i Horsens Fjord, så vi ved, at sukkertang egner sig fint til dyrkning i Danmark. Men sukkertang gror ikke så godt i beskyttede havområder. Først på sommeren begynder der at gro alt muligt på tangen, så man må høste ret tidligt, og derfor bliver udbyttet ikke så stort. Vi undersøger nu dyrkning på mere åbent hav. Her er der mere vandbevægelse, og vi forventer, at det giver større udbytte og renere tang. Vi dyrker cirka halvanden sømil, eller 2-3 km fra land i Kattegat ved Grenaa, og selv om vi fik sat tangen lidt for sent ud i efteråret, ser det ud til at vores forventninger holder stik. Vi har set både større og renere udbytte hér end i beskyttede områder. Anlægget bliver stående, så vi har flere sæsoner foran os, hvor vi kan udvikle dyrkningsteknologien og fx finde ud af, hvornår på året vi skal sætte tangen ud for at få det største udbytte. Samtidig ser vi også på selektiv avl. Der ser nemlig ud til at være forskel i både vækst og kvalitet af de lokale typer af sukkertang, vi har i Danmark, og det kunne være at, nogle typer fx indeholder mere protein eller antioxidant end andre".
Hvad er potentialet i projektet?
"I dette projekt undersøger vi, hvordan vi kan gøre dansk tang til en god forretning. I produktionen af tang går det groft sagt ud på at øge udbyttet og nedbringe omkostningerne. Det er den del af projektet, jeg arbejder med. Samtidig skal tangen ud til aftagerne, som skal skabe produkterne, og her arbejder projektpartnerne ud fra et bioraffinerings-perspektiv, hvor flere produkter skal produceres ud fra den samme biomasse, så værdien øges og intet går til spilde. I dette projekt har vi fokus på hudplejeprodukter, fødevarer og foder. Projektet ser også på bæredygtigheden af hele produktionskæden, altså hvad dyrkningen og produktionsprocesserne betyder for havmiljøet og klimaet. Som jeg har nævnt, så kan dyrkning af tang bruges som et instrument til at nedbringe overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i det danske hav. Klimamæssigt kan tang bidrage både til reduktion i udledning af klimagasser som CO2 og metan. Potentialet er kanonstort, og det er interessen fra virksomheder og myndigheder også. Derfor er det også et superspændende projekt at være med i".
"Dem er der masser af. Jeg holder mig til dem, der handler om dyrkning. Det er barsk at arbejde i åbent hav, og man er i den grad underlagt vejrguderne. Det er hårdt for udstyret, og vi kan ikke altid komme ud til vores tang på grund af bølger og strømforhold. Sådan er det for os, og for de virksomheder, som allerede dyrker tang eller kommer til det i fremtiden. Men den helt store udfordring er at bringe omkostningerne ned. Arbejdskraften i Danmark er dyr, så vi ser blandt andet på, hvordan vi kan mekanisere noget af driften, og det kræver masser af teknologiudvikling. Her arbejder vi sammen med nogle af de førende i Europa".
Hvad er næste skridt?
"Vi er i gang med at planlægge næste vækstsæson. Vi udsætter tangspirer i perioden september-december, og tangen vokser så over vinteren og er klar til høst til næste sommer. Vi skal bl.a. finde ud af, hvornår det er bedst at udsætte, og vi forventer at oktober er det bedste tidspunkt. Det handler om at ramme det rette forhold mellem vandtemperatur, lys og næring i vandet. Det må ikke være for varmt, solen skal stadig skinne, og der skal være næring i vandet".
