Staten anker udflytningsdom til landsretten
© Colourbox
Byretsdom skaber uklarhed om, hvor meget ekstra transporttid en flytning af en medarbejders arbejdsplads må pålægge medarbejderen, uden at det er en væsentlig stillingsændring, mener Moderniseringsstyrelsen, som har anket dommen til landsretten på vegne af Statens Administration.
Byretten i Randers gav HK medhold i, at det var en væsentlig stillingsændring for en regnskabsmedarbejder i Statens Administration, at hun skulle rejse 183 km længere på arbejde, efter at hendes arbejdsplads blev flyttet fra Viborg til Hjørring.
Men den udlægning er Moderniseringsstyrelsen, der fører sagen for Statens Administration, ikke enig i. Dommen rejser ifølge styrelsen flere nye spørgsmål, end den giver svar, og skaber derfor ”uklarhed om retstilstanden på flere områder”. Og derfor er den nu blevet anket til landsretten, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Striden er principiel, fordi forskellen på, om det er en væsentlig stillingsændring for medarbejderen eller ej, er afgørende for, hvordan medarbejderen er stillet, hvis han eller hun ikke ønsker at flytte med. Er det en væsentlig stillingsændring, skal den nemlig gennemføres som en opsigelse med tilbud om genansættelse på ændrede vilkår. I praksis betyder det, at medarbejderen i så fald er bedre stillet, hvis han eller hun ikke ønsker at flytte med.
”Det kan desværre ikke udledes, hvilke konkrete forhold, der er lagt vægt på, når det skal vurderes, hvor meget mertransporttid en medarbejder skal tåle”, står der i pressemeddelelsen.
”Dommen skaber derudover uklarhed om betydningen af ansættelsesområdet, da det fremgår af præmisserne, at vurderingen af, om en stillingsændring er væsentlig, skal foretages uafhængigt af det ansættelsesområde, der er angivet i ansættelsesaftalen”, uddyber styrelsen.
LÆS OGSÅ: DM formand er "kisteglad" for udflytningsdom
HK: Det er dårlig arbejdsgiveradfærd
Regnskabsmedarbejderens fagforening, HK, forstår ikke, hvorfor staten har valgt at anke byretsdommen, forklarer formand i HK Stat, Rita Bundgaard, til hk.dk.
”Hvorfor er det så vigtigt for staten at få slået fast, hvor meget længere transport man skal kunne tåle som medarbejder? Hvis man søger et job et specifikt sted, er det typisk dér, man gerne vil arbejde. Og man har forinden i familien taget stilling til, hvor lang tid man kan bruge på transport til jobbet”, siger hun.
Ifølge HK trækker Moderniseringsstyrelsen opførsel i sagen tråde tilbage til starten af 2016, da styrelsen med et nyt cirkulære forsøgte at pålægge alle kommende nyansatte i staten en såkaldt forflyttelsespligt, hvilket ville gøre diskussionen om væsentlige stillingsændringer overflødig, da det ville fremgå af de statsansattes kontrakter, at de kunne flyttes til hele Danmark.
Dengang gjorde Dansk Magisterforening (DM) sammen med HK og en række andre fagforbund hurtigt indsigelse mod cirkulæret, som også hurtigt blev droppet. Dengang kritiserede DM staten for ikke at praktisere ”ordentlig personalepolitik” og kaldte det ”en ommer”. Samme toner lyder fra HK i den aktuelle sag.
”De statslige arbejdsgivere vil tilsyneladende ansætte folk med så bredt et ansættelsesområde, at man som medarbejder ikke efterfølgende kan klage over at arbejdspladsen flytter langt væk. Den hensigt opfatter jeg som dårlig arbejdsgiveradfærd”, understreger Rita Bundgaard.
Men den udlægning er Moderniseringsstyrelsen, der fører sagen for Statens Administration, ikke enig i. Dommen rejser ifølge styrelsen flere nye spørgsmål, end den giver svar, og skaber derfor ”uklarhed om retstilstanden på flere områder”. Og derfor er den nu blevet anket til landsretten, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Striden er principiel, fordi forskellen på, om det er en væsentlig stillingsændring for medarbejderen eller ej, er afgørende for, hvordan medarbejderen er stillet, hvis han eller hun ikke ønsker at flytte med. Er det en væsentlig stillingsændring, skal den nemlig gennemføres som en opsigelse med tilbud om genansættelse på ændrede vilkår. I praksis betyder det, at medarbejderen i så fald er bedre stillet, hvis han eller hun ikke ønsker at flytte med.
”Det kan desværre ikke udledes, hvilke konkrete forhold, der er lagt vægt på, når det skal vurderes, hvor meget mertransporttid en medarbejder skal tåle”, står der i pressemeddelelsen.
”Dommen skaber derudover uklarhed om betydningen af ansættelsesområdet, da det fremgår af præmisserne, at vurderingen af, om en stillingsændring er væsentlig, skal foretages uafhængigt af det ansættelsesområde, der er angivet i ansættelsesaftalen”, uddyber styrelsen.
LÆS OGSÅ: DM formand er "kisteglad" for udflytningsdom
HK: Det er dårlig arbejdsgiveradfærd
Regnskabsmedarbejderens fagforening, HK, forstår ikke, hvorfor staten har valgt at anke byretsdommen, forklarer formand i HK Stat, Rita Bundgaard, til hk.dk.
”Hvorfor er det så vigtigt for staten at få slået fast, hvor meget længere transport man skal kunne tåle som medarbejder? Hvis man søger et job et specifikt sted, er det typisk dér, man gerne vil arbejde. Og man har forinden i familien taget stilling til, hvor lang tid man kan bruge på transport til jobbet”, siger hun.
Ifølge HK trækker Moderniseringsstyrelsen opførsel i sagen tråde tilbage til starten af 2016, da styrelsen med et nyt cirkulære forsøgte at pålægge alle kommende nyansatte i staten en såkaldt forflyttelsespligt, hvilket ville gøre diskussionen om væsentlige stillingsændringer overflødig, da det ville fremgå af de statsansattes kontrakter, at de kunne flyttes til hele Danmark.
Dengang gjorde Dansk Magisterforening (DM) sammen med HK og en række andre fagforbund hurtigt indsigelse mod cirkulæret, som også hurtigt blev droppet. Dengang kritiserede DM staten for ikke at praktisere ”ordentlig personalepolitik” og kaldte det ”en ommer”. Samme toner lyder fra HK i den aktuelle sag.
”De statslige arbejdsgivere vil tilsyneladende ansætte folk med så bredt et ansættelsesområde, at man som medarbejder ikke efterfølgende kan klage over at arbejdspladsen flytter langt væk. Den hensigt opfatter jeg som dårlig arbejdsgiveradfærd”, understreger Rita Bundgaard.
