Nye regler sikrer forskere mere ytringsfrihed
Nye regler for myndighedsbetjening giver forskere bedre arbejdsbetingelser, når de udfører opgaver for ministerier.
Flere forskere kritiserede landbrugspakken for at fremstille for optimistiske gevinster for miljøet, men en af forskerne, Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, måtte vente med at udtalte sig om pakken, som han selv havde leveret forskningsresultater til. Han var bundet af en myndighedskontrakt, og måtte derfor ikke udtale sig om pakken, før de politiske forhandlinger var overstået.
Han havde fået en såkaldt dobbeltmundkurv på, og måtte hverken udtale sig om sine egne forskningsresultater, eller fortælle, at han ikke måtte udtale sig.
Sagen kastede lys over de betingelser, forskere arbejdede under, når de udførte såkaldt myndighedsbetjening for staten og andre aktører, fx forskning inden for et bestemt område eller konkrete rådgivningsopgaver.
Nu er der indgået nye regler for myndighedsbetjening, hvor forskerne blandt andet har fået lempet reglerne for, hvornår de må ytre sig. Efter den nye aftalte, skal forskerne stadig vente nogle dage med at udtale sig, men ministeriet kan ikke udvide tavshedspligten efter forvaltningsloven.
Det er Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde under Akademikerne godt tilfreds med.
”Man kan godt forstå, at myndigheder, der har givet masser af penge for en rapport eller undersøgelse, ikke vil have forskere, der går ud og kommenterer på den i pressen, inden den er offentliggjort af myndighederne selv. Det er efter min mening fair nok, at der lige går en uge”, siger han til Sciencereport.dk.
DM: Det har været et konstruktivt forløb
Det har krævet hårde forhandlinger at nå frem til en ny aftale, og Dansk Magisterforening har presset på undervejs for at understrege, at målet ikke var nået endnu, forklarer Camilla Gregersen, DM’s formand.
”Vi har haft gode møder med embedsværket i Miljø- og Fødevareministeriet, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med universiteterne om at få ændret i kontrakterne”, siger hun.
Camilla Gregersen mener, at forløbet i forbindelse med landbrugspakken har gjort alle aktører mere bevidste om betydningen af forsknings- og ytringsfriheden.
”For os har diskussionen også handlet om at kvalitetssikre den politiske debat, således at man sikrer, at alle politiske partier og interesseorganisationer får adgang til undersøgelser og resultater, når der skal udarbejdes ny lovgivning. Det er utroligt vigtigt for vores samfund”, siger hun.
Mere ytringsfrihed og bedre mulighed for at fremlægge resultater
DM-formanden forklarer, at hun er tilfreds med den nye aftale, som hun mener, er mange mil bedre end den tidligere aftale.
”Forskerne får nu i langt højere grad mulighed for at fremlægge deres forskningsresultater, og det gavner arbejdsklimaet for forskerne. Vi har med den nye aftale også fået sikret ytringsfriheden for forskerne, når universiteterne skal løse opgaver for ministerierne, og det er helt afgørende – også for at kvalitetssikre den politiske proces”, siger hun.
”Men vi er samtidig opmærksomme på, at der findes andre måder at presse et universitet på. De er fortsat under et enormt økonomisk pres for at hente eksterne bevillinger ind, også på grund af de faldende undervisningstakster. Det pres bliver ikke mindre, hvis myndighedskontrakterne hyppigt bliver sendt i udbud, som det nu er foreslået”, fortsætter Camilla Gregersen med henvisning til, at miljøminister Esben Lunde Larsen har varslet, at han vil konkurrenceudsætte eller udlicitere myndighedsopgaver.
