Dansk Magisterforening

41 fagforeninger har seks krav til fleksjob- og førtidspensionsreform

© Jacob Nielsen

Af Farhiya Khalid
Del artikel:

Dansk Magisterforening stiller sammen med 40 andre fagforeninger nye krav til partierne bag fleksjob- og førtidspensionsreformen. ”Der skal værdighed tilbage i systemet”, siger DM’s formand.

Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og en borger med en arbejdsevne nedsat til 7 timer eller mindre skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det er to ud af seks nye krav, som 41 fagforeninger stiller i forbindelse med Folketingets evaluering af fleksjob- og førtidspensionsreformen.

Dansk Magisterforening har sammen med fyrre andre fagforeninger, herunder FOA, 3F, BUPL og HK nemlig formuleret seks ’anstændighedskrav’, som fagforeningerne mener vil forbedre borgere med nedsat arbejdsevnes retssikkerhed.

”Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension”, skriver fagforeningerne i en fælles udtalelse.

Meningsløst for både medarbejdere og arbejdsgivere

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, mener, det er afgørende, at de, der ikke kan arbejde, ikke skal prøves igen og igen, mens dem, der gerne vil arbejde og f.eks. kan magte et fleksjob, skal have langt bedre muligheder for det, end tilfældet er i dag.

”Den her lov har betydet, at flere af vores medlemmer skal igennem ressourceforløb og arbejdsprøvninger, selvom det burde være åbenlyst for enhver, at der ikke er mulighed for at arbejde. DM’s socialrådgivers faglige vurdering er, at 7 timer er den rigtige grænse, og at en tilknytning til arbejdsmarkedet på mindre end 7 timer oftest er meningsløst for både medarbejdere og arbejdsgivere”, siger Camilla Gregersen.

Camilla Gregersen er begejstret for den berede opbakning i fagbevægelsen, der er til ændringsforslagene til fleksjob- og førtidspensionsreformen.

”Når 41 organisationer, som repræsenterer mere end en million lønmodtagere, sender et fælles budskab om, at loven skal laves om, kan jeg slet ikke forestille mig, at der ikke vil blive lyttet. Jeg ser frem til den dialog, der givetvis vil komme frem mod evaluering og en mulig ny lov – og vi kommer til at stå fast på, at der skal ske forbedringer på det her område. Der skal værdighed tilbage i systemet”, siger hun.

Gregersen mener, at bredden af fagforeninger, der stiller de fælles krav til forligskredsen på området illustrerer, at problemerne opleves indenfor alle brancher og uddannelsesniveauer.

”Vi taler om mennesker, der står i en sårbar situation, og som både har krav på værdighed – men også på at mærke, at deres fagforening tager situationen alvorligt og gør alt, hvad der er muligt for at ændre på den ulykkelige situation, vi står med i dag”, siger Camilla Gregersen.

Ændringsforslag:
  • Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
  • Ressourceforløb skal have en maximal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelses-fleksjob skal lettes – herunder afskaffes kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
  • Ressourceforløbs-ydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.

Fagforeningerne bag:
Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger