PH-undervisere: Det er et problem, at så mange censorer er pensionister

Frem for at adressere de største udfordringer i censorordningen hænger regeringens censorudvalg sig i mindre væsentlige problemer, der vedrører regler og strukturer.

Det mener Hans Beksgaard, der er formand for DM Professionshøjskoler, efter at han har læst den afsluttende rapport fra udvalget, der blev nedsat under tidligere forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Hans Beksgaard ærgrer sig over, at udvalget, der har haft til opgave at komme med bud på, hvordan man fremtidssikrer censorsystemet, har haft et forkert fokus i sit arbejde.

“Det organisatoriske ophæng er langt nede på listen, især når det vedrører læreruddannelsens censorproblemer. Vi kæmper til gengæld med minuttyranni, systematisk underbetaling”, siger Hans Beksgaard.

I dag har læreruddannelser over hele landet et grånende censorkorps, som ikke har en hverdag med de studerende.

“Når aktive undervisere ikke længere møder hinanden i eksamenssituationer, sender det kvalitetsudviklingen ned ad en lodret sliske”, mener professionshøjskoleundervisernes formand.

57 procent af eksaminer er uden censor
Sammen med DM Studerende og de universitetsansatte har DM´s professionshøjskolesektor netop afleveret et høringssvar, der kommenterer på konklusionerne i en rapport om censorordningens fremtid.

Høringssvaret betoner kun kort, at “de uklare og uhensigtsmæssige rammebetingelser for censorerne er et langt større problem end censorkorpsets organisatoriske ophæng”.

“Det er svært at gå dybere ned i professionsuddannelsernes væsentligste problemer, når udvalget er blevet stillet en helt anden opgave”, kommenterer Hans Beksgaard.

Karen Drejer er lektor på læreruddannelsen i VIA og en af dem, der i flere år har kritiseret, at censoropgaven ikke tildeles den nødvendige arbejdstid til reel forberedelse af eksaminationen.

Det kan føre til en forringelse af kvaliteten, både af bedømmelsen og i sidste ende af uddannelserne, mener Aarhus-lektoren.

“Den pressede arbejdstid ved prøverne gør, at mange kolleger ikke påtager sig opgaven, når deres arbejdsportefølje i forvejen er fyldt. Det er måske en af forklaringerne på, at man i censorformandskabet for læreruddannelsens årsberetning for 2015-2016 kan læse, at 57 procent af censorerne slet ikke allokeres”, siger Karen Drejer.

For meget bøvl, for lidt udbytte
Engang havde man som censor lejlighed til faglig vidensdeling og fed kollegial udveksling. Det har ændret sig.

“Den kollegiale udveksling mellem professionshøjskolerne mister vi desværre, fordi en stor del af censorarbejdet varetages af pensionerede kolleger eller censorer uden for sektoren”, forklarer hun.

Lektoren fra VIA undrer sig over den totale mangel på forståelse, underviserne møder, når de påpeger, at det fx kræver tid at afvikle en eksamen ordentligt.

“Der burde være større ambitioner for censorkorpsets arbejde og dets betydning for udvikling af fag og fagfællesskaber. Selv har jeg besluttet at melde positivt tilbage på forårets allokeringer, fordi det fagligt er så meget værd”, forklarer Karen Drejer.

Heller ikke UC Nordjylland kan skaffe nok censorer blandt sine egne læreruddannere. Ifølge Susanne Bang-Larsen, der er lektor på læreruddannelsen i Aalborg, betyder det, at underviserne ikke får den gratis kompetenceudvikling, som følger med opgaven. Også i Nordjylland har pensionisterne sat sig på mange censorjob.

“Der er også kolleger, der kaster sig ud i det, ofte yngre, der gerne vil tjene lidt ekstra. Men de fleste andre synes, som jeg, at der er alt for meget bøvl og for lidt udbytte, så vi vælger det fra”, forklarer Susanne Bang-Larsen, der også er tillidsrepræsentant. Hun og kollegerne har for øvrigt – for at undgå fyringer i 2017 – accepteret, at alle undervisere skal tage censorjob svarende til to dage og sende betalingen videre til læreruddannelsen i UCN.

Danmark har unik censorordning
Martin Teilmann er tidligere direktør i AC og har siddet som formand for censorudvalget. Han henviser til, at kommissoriet for udvalgsarbejdet ikke har handlet om økonomi.

“Det har heller ikke været nævnt i udvalget, at problemet med at rekruttere kompetente censorer er så kæmpestort. Jeg vil tro, det primært er læreruddannelserne, der oplever det”, siger Martin Teilmann.

Når det er sagt, er det heller ikke uvæsentligt at beskæftige sig med regler og administration, pointerer censorudvalgets formand.

“Danmark har som det eneste land i verden en unik censorordning. At den skal fremtidssikres, er den vigtigste konklusion, vi er nået frem til. Hvad der så skal til for at vedligeholde kvaliteten af vores censorkorps, bliver den næste diskussion. Personligt mener jeg, at der fx bør være en grænse for, hvor længe man må arbejde som censor, efter at man er gået på pension”, siger Martin Teilmann. 

Anbefalinger fra censorudvalget
Censorudvalget blev nedsat af den tidligere forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen med det mål at forbedre og fremtidssikre censorsystemet på de videregående uddannelser. Udvalget har haft tidligere AC-direktør Martin Teilmann i spidsen og er netop kommet med fem anbefalinger:

1. Færre centralt fastsatte regler
2. Forankring af systemet på uddannelsesinstitutionerne
3. Et styrket censorformandskab
4. Opkvalificering af censorerne
5. Bevarelse af retssikkerheden for de studerende.