Ny aftale om styring af universiteterne
© Jacob Nielsen
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at styrke de ledelsesmæssige rammer for universiteterne. Uddannelsesministeren har lyttet til kritikken og har trukket sit forslag om at kunne udpege bestyrelsesformanden på de enkelte universiteter tilbage.
En med spænding ventet ny aftale om den fremtidige styring af landets universiteter landede tirsdag.
For ville uddannelses- og forskningsministeren Søren Pind (V) fremover få øget indflydelse på udpegningen af bestyrelsesformanden og de eksterne bestyrelsesmedlemmer på de enkelte universiteter, som han havde luftet sit ønske om, eller ville armslængdeprincippet mellem politikerne og de højere uddannelsesinstitutionerne blive bevaret?
I sidste ende har ministeren lagt sig et sted i midten.
Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afspejler nemlig, at der er blevet lyttet til den kritik af lovforslaget, som blandt andet Dansk Magisterforening (DM) har rejst i høringsfasen.
Den imødekommer blandt andet, at det udpegningsorgan, der udpeger de eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder bestyrelsesformanden, skal vælge sin egen formand i stedet for, at denne person udpeges af ministeren.
"Forhandlingerne har medført, at den allerstørste tidsel nu er luget væk. Men armslængden er stadig blevet markant kortere, og det er et problem, som vi fortsat vil arbejde på at få luget ud af loven. Jeg lægger mærke til, at det er en aftale, og ikke et forlig, og det betyder, at aftalen kan ændres, så armslængden kan øges igen", siger DM’s formand Camilla Gregersen.
En anden ændring, hvor partierne har imødekommet høringssvarene, er, at studerende og ansatte får plads i udpegningsorganet. Også dette har for DM været afgørende at få med i en ny aftale.
"Søren Pind har haft en bunden opgave om øget statsstyring af universiteterne. Debatten under høringsfasen har heldigvis ført til en opblødning af lovforslaget, og jeg værdsætter, at der er blevet lyttet til de indvendinger, som vi er kommet med", siger Camilla Gregersen.
Ifølge DMs' formand er det er positivt, at de ansatte og studerende har fået pladser i udpegningsorganet, ligesom DM. Til gengæld ærgrer hun sig over, at der ikke blev en plads i udpegningsorganet til både de videnskabeligt ansatte og de administrativt ansatte.
"Det har hele vejen været vores ønske at undgå konkurrence internt mellem ansatte om pladserne i de respektive organer. Det er ærgerligt, at vi ikke kom i mål med en plads til hver gruppe, og det stiller store krav til den person, der får plads i udpegningsorganet, for personen skal nu repræsentere alle ansatte, siger Camilla Gregersen.
Ligeledes finder magistrenes formand det ærgerligt, at VIP, TAP og studerende ikke har fået hver sin plads i indstillingsorganet.
Udpegningsorgan udpeger medlemmer
Ifølge aftalen så nedsætter hvert universitet et udpegningsorgan, der udpeger de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse på baggrund af indstillinger fra et indstillingsorgan. Hvad angår udpegelsen af en bestyrelsesformanden for universitetet, så udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse. Det bliver altså ikke uddannelses- og forskningsministeren, som udpeger bestyrelsesformanden, hvilket ministeren ellers havde luftet tanker om i forløbet.
DM’s formand Camilla Gregersen påpeger, at det har været magtpåliggende for DM at sikre de ansatte og studerendes medbestemmelse i processen, da det sikrer bestyrelsens legitimitet internt på universiteterne.
"Derfor er det positivt, at de har fået pladser i udpegningsorganet, ligesom vi har anbefalet", siger Camilla Gregersen. Ifølge aftalen nedsætter hvert universitet desuden et indstillingsorgan, som har til opgave at indstille kandidater til eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder formandskandidater til udpegningsorganet.
Indstillingsorganet skal bestå af:
Aftalen tydeliggør bestyrelsernes rolle og ansvar, videreudvikler procedurerne for udpegning af eksterne medlemmer til bestyrelsen og styrker dialogen mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren.
Samtidig erstatter den universiteternes udviklingskontrakter med strategiske rammekontrakter. De nye kontrakter skal indeholde centrale strategiske mål for det enkelte universitets opgaver med afsæt i de udfordringer, universitetet står overfor.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger, at det har været vigtigt for at lytte til nogle af de bekymringer blandt de parter, som har haft forslaget i høring.
"Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har vi landet en aftale, som understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring”, udtaler Søren Pind i en pressemeddelelse.
"Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab", siger uddannelsesministeren.
Mindre politisk indblanding
Camilla Gregersen ser frem til, at der med den nye lov nu bliver mindre politisk indblanding i den daglige drift.
"Jeg håber, at der med loven som lovet bliver sat en stopper for detailregulering af universiteterne. Universiteterne har brug for ro, så der i fremtiden bliver stabile vilkår for arbejdet med at sikre kvalitetsuddannelser og forskningsvilkår", siger Camilla Gregersen.
For ville uddannelses- og forskningsministeren Søren Pind (V) fremover få øget indflydelse på udpegningen af bestyrelsesformanden og de eksterne bestyrelsesmedlemmer på de enkelte universiteter, som han havde luftet sit ønske om, eller ville armslængdeprincippet mellem politikerne og de højere uddannelsesinstitutionerne blive bevaret?
I sidste ende har ministeren lagt sig et sted i midten.
Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afspejler nemlig, at der er blevet lyttet til den kritik af lovforslaget, som blandt andet Dansk Magisterforening (DM) har rejst i høringsfasen.
Den imødekommer blandt andet, at det udpegningsorgan, der udpeger de eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder bestyrelsesformanden, skal vælge sin egen formand i stedet for, at denne person udpeges af ministeren.
"Forhandlingerne har medført, at den allerstørste tidsel nu er luget væk. Men armslængden er stadig blevet markant kortere, og det er et problem, som vi fortsat vil arbejde på at få luget ud af loven. Jeg lægger mærke til, at det er en aftale, og ikke et forlig, og det betyder, at aftalen kan ændres, så armslængden kan øges igen", siger DM’s formand Camilla Gregersen.
En anden ændring, hvor partierne har imødekommet høringssvarene, er, at studerende og ansatte får plads i udpegningsorganet. Også dette har for DM været afgørende at få med i en ny aftale.
"Søren Pind har haft en bunden opgave om øget statsstyring af universiteterne. Debatten under høringsfasen har heldigvis ført til en opblødning af lovforslaget, og jeg værdsætter, at der er blevet lyttet til de indvendinger, som vi er kommet med", siger Camilla Gregersen.
Ifølge DMs' formand er det er positivt, at de ansatte og studerende har fået pladser i udpegningsorganet, ligesom DM. Til gengæld ærgrer hun sig over, at der ikke blev en plads i udpegningsorganet til både de videnskabeligt ansatte og de administrativt ansatte.
"Det har hele vejen været vores ønske at undgå konkurrence internt mellem ansatte om pladserne i de respektive organer. Det er ærgerligt, at vi ikke kom i mål med en plads til hver gruppe, og det stiller store krav til den person, der får plads i udpegningsorganet, for personen skal nu repræsentere alle ansatte, siger Camilla Gregersen.
Ligeledes finder magistrenes formand det ærgerligt, at VIP, TAP og studerende ikke har fået hver sin plads i indstillingsorganet.
Udpegningsorgan udpeger medlemmer
Ifølge aftalen så nedsætter hvert universitet et udpegningsorgan, der udpeger de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse på baggrund af indstillinger fra et indstillingsorgan. Hvad angår udpegelsen af en bestyrelsesformanden for universitetet, så udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse. Det bliver altså ikke uddannelses- og forskningsministeren, som udpeger bestyrelsesformanden, hvilket ministeren ellers havde luftet tanker om i forløbet.
DM’s formand Camilla Gregersen påpeger, at det har været magtpåliggende for DM at sikre de ansatte og studerendes medbestemmelse i processen, da det sikrer bestyrelsens legitimitet internt på universiteterne.
"Derfor er det positivt, at de har fået pladser i udpegningsorganet, ligesom vi har anbefalet", siger Camilla Gregersen. Ifølge aftalen nedsætter hvert universitet desuden et indstillingsorgan, som har til opgave at indstille kandidater til eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder formandskandidater til udpegningsorganet.
Indstillingsorganet skal bestå af:
- Én formand
- Ét eksternt medlem af bestyrelsen
- Ét internt medlem af bestyrelsen
- Én repræsentant for Uddannelses -og Forskningsministeriet
- To medlemmer udpeget af universitetets udpegningsorgan
Aftalen tydeliggør bestyrelsernes rolle og ansvar, videreudvikler procedurerne for udpegning af eksterne medlemmer til bestyrelsen og styrker dialogen mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren.
Samtidig erstatter den universiteternes udviklingskontrakter med strategiske rammekontrakter. De nye kontrakter skal indeholde centrale strategiske mål for det enkelte universitets opgaver med afsæt i de udfordringer, universitetet står overfor.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger, at det har været vigtigt for at lytte til nogle af de bekymringer blandt de parter, som har haft forslaget i høring.
"Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har vi landet en aftale, som understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring”, udtaler Søren Pind i en pressemeddelelse.
"Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab", siger uddannelsesministeren.
Mindre politisk indblanding
Camilla Gregersen ser frem til, at der med den nye lov nu bliver mindre politisk indblanding i den daglige drift.
"Jeg håber, at der med loven som lovet bliver sat en stopper for detailregulering af universiteterne. Universiteterne har brug for ro, så der i fremtiden bliver stabile vilkår for arbejdet med at sikre kvalitetsuddannelser og forskningsvilkår", siger Camilla Gregersen.
