DM Privat vil sætte fokus på aktivisme ved 1. maj-arrangement
© Foto: Lars Bech
Fagbevægelsen skal være bedre til at aktivere vidensarbejdere, mener DM Privat, som repræsenterer de privatansatte, selvstændige og freelancerne i Dansk Magisterforening. Derfor vil bestyrelsen deltage aktivt i 1. maj-fejringen i København.
DM Privat forsøger sig ved mandagens 1. maj-fejringer af arbejderbevægelsens internationale kampdag i Fælledparken med et eksperiment, som bestyrelsen håber kan blive en tradition, så DM bliver fast inventar på de årlige 1. maj-fejringer.
Helt konkret vil de først afholde et politisk værksted i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler, som skal handle om aktivisme for vidensarbejdere. Og dernæst skal de aktivistiske metoder og tiltag, som de bliver enige om i værkstedet, testes i praksis i Fælledparken, forklarer Julia Hunt, cand.mag. i psykologi og kultur- og sprogmødestudier og formand for DM Privats bestyrelse.
”Vi synes, det er interessant og vigtigt at få diskuteret, hvad en ’arbejder’ egentlig er i 2017, og om vi efterhånden er nødt til at tænke begrebet lidt bredere. Man kan jo også spørge sig selv, om det i virkeligheden ikke lige så meget er de arbejdsløses kamp, vi markerer?” spørger Julia Hunt retorisk.
Fagbevægelsen 2017 = fagbevægelsen 2.0?
Julia Hunt forklarer, at behovet for at skabe en form for ny aktivisme, som får vidensarbejdere til at engagere sig, også bunder i et behov for, at fagforeninger som fx DM skal være bedre til at aktivere sine medlemmer og derigennem knytte dem tættere til foreningen.
Hun og resten af bestyrelsen håber at møde mange af DM’s medlemmer i Fælledparken mandag.
”Vi vil gerne vide noget mere om, hvordan vi bliver bedre til at aktivere medlemmerne. Det handler selvfølgelig både om, at de engagerer sig på deres arbejdspladser, men det kan lige så vel være at gå aktivistisk ind i en arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, som betyder noget for én, eller være opmærksom på, at man som medlem er en del af fagbevægelsen og udtrykke hvilken værdi det har – nu og i fremtiden”, forklarer Julia Hunt.
Det politiske værksted løber af stablen i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Fælledvej 12, 2200 København. Workshoppen starter kl. 10 og slutter kl. 13, hvorefter teorierne afprøves i praksis i Fælledparken. Alle medlemmer af DM kan deltage i arrangementet og må medbringe gæst. Du kan tilmelde dig arrangementet her: http://bit.ly/2oG7k4t

Relateret indhold
19. september