Akademikere overtager politiopgaver
© Rigspolitiet
Antallet af akademikere er siden politireformen i 2007 vokset med flere hundrede. Politiforbundet er kritiske overfor udviklingen, men den bør ikke være udtryk for en fagkamp om ressourcer, påpeger tillidsrepræsentant for akademikerne i Rigspolitiet.
Ind med akademikerne og ud med politibetjentene. Sådan har bevægelsen groft sagt været hos Rigspolitiet over de seneste ti år, hvor antallet af betjente er faldet, mens antallet af akademikere på ti år er fordoblet. Det skriver Ugebrevet A4.
Den opsigtsvækkende udvikling i sammensætningen af politiets personale er sket i forbindelse med, at politireformen trådte i kraft ved årsskiftet 2007. Der er i dag ansat 752 på en AC-overenskomst i politikorpset. Det er en stigning på mere end 300 procent, siden Rigspolitiet begyndte at registrere den gruppe medarbejdere i 2010. Antallet af politibetjente ligger derimod nogenlunde stabilt omkring knap 11.000, men er dog faldet to procent i perioden fra politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007 og frem til i dag.
Personaleudviklingen er i høj grad et udtryk for de nye kriminalitetsmønstre, forklarer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til Ugebrevet A4.
"I årtier har der været en tradition for, at politiet byggede på politifaglige kompetencer sammen med jurister og kontoruddannede. Bruddet på den tradition gennem de sidste ti år hænger sammen med, hvordan samfundet har ændret sig", siger Jens Henrik Højbjerg.
Siden politireformen fra 2007, der blev betegnet som den mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid, har der været et større fokus på at koncentrere politiarbejdet omkring målrettede opgaver. Det kalder på specialister snarere end generalister, og de nye kriminalitetsmønstre er blot med til at intensivere denne udvikling, forklarer Jens Henrik Højbjerg.
"Man bliver nødt til at specialisere sig, for det duer ikke længere, at alle kan det samme. Rygraden i politiet vil også i fremtiden være politiuddannede, men vi vil i videre omfang være specialiserede inden for eksempelvis efterforskning, ledelse og beredskab. Der vil i stigende grad være efterforskningsenheder med efterforskere, anklagere og folk med alle mulige forskellige specialer, der arbejder mod specialiseret kriminalitet", fortæller han.
Vokset med 200 procent i Rigspolitiet
Malene L. Hansen er fællestillidsmand og formand for AC-klubben i Rigspolitiet. Hun er desuden it-projektleder og varetager dermed en af de nyere opgaver, som akademikere og ikke politibetjente i dag varetager hos politiet.
Hun fortæller, at Rigspolitiets AC-klub blev stiftet i 2002 med ca. 20 akademikere i klubben. I 2013 var det tal vokset til 338, og sidste år var der 463 akademikere ansat i rigspolitiet.
"Der har siden 2010 været en stigning på ca. 200 procent akademikere i politiet som helhed. Men vi skal huske at sætte det i relation til det øvrige personale. I 2010 udgjorde akademikere ca. 1,7 procent af de ansatte i politiet og i 2017 var det ca. 4,9 af de ansatte i alt der er akademikere. Så vi er stadig en mindre gruppe", siger Malene L. Hansen.
Hun kalder udviklingen med en stigning af akademikere ansat i politiet meget naturlig. Man har valgt at professionalisere politiet på en række områder, hvor der er ansat flere akademikere, fordi de medbringer en specialviden, man ikke har haft tidligere.
"Akademikere er primært ansat inden for HR, IT og økonomi, men der sker også ansættelser i fx PET, Politiområdet og politikredsene, hvor man arbejder med kriminalitet på en helt anden måde end tidligere", siger Malene L. Hansen.
Fejlfortolkede udmeldinger af Politiforbundet
Ifølge formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, kan hans medlemmer i princippet løse opgaverne med de nye typer af kriminalitet ligeså godt som de eftertragtede akademikere.
"Selvfølgelig kræver det meget, og at vi sørger for efter- og videreuddannelse af politiet. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, der er. De opgaver, vi troede var vigtige i 2017, er ikke nødvendigvis vigtige i 2020. Men man skal bare passe på med at stole blindt på de analytiske evner", siger Claus Oxfeldt.
Malene L. Hansen mener, at Claus Oxfeldts kritiske udmeldinger om akademikere i politiet er fejlfortolket. Dette er ikke en kamp mellem faggrupper om ressourcer, men derimod et samarbejde, hvor akademikere medbringer forskellige kompetencer og viden til at løse politiets opgaver.
"De forskellige faggrupper skal ikke havne i søjler, og det tror jeg heller ikke, de fleste oplever, at vi gør i hverdagen", siger hun.
Malene L. Hansen forklarer, at kriminaliteten på nogle områder er helt anderledes i dag, end den har været tidligere. Derfor skal politiet fx have ingeniører til at lave it-værktøjer. Ser man på analyseområdet, så er der brug for analyse på en helt andet og meget højere niveau end tidligere, hvor analytikere kan koble flere informationer sammen til et større kriminalitetsbillede.
"Her er der også brug for akademikere, som kan understøtte og hæve niveauet for løsningen af politiets kerneopgaver. Dette sker i et samarbejde med de andre faggruppe, så vi kan spille hinanden gode", siger Malene Hansen.
Opgør med en årelang tradition
Susanne Boch Waldorff er lektor på Institut for Organisation på CBS og forsker i styring af offentlige organisationer Hun kalder det interessant, at politiet ønsker at specialisere sig og dermed gøre op med den årelange tradition med, at alle skal kunne erstatte hinanden.
"Når du begynder at specialisere dig, så begynder du at få søjler og manglende forståelse for hinanden. Så der er en styrke i at sige, at alle skal kunne det samme", siger Susanne Boch Waldorff til Ugebrevet A4.
"Hvis du går over i en højere grad af specialisering, får du både de folk, der internt specialiserer sig, og du får folk udefra, som kan noget særligt. Så får du en organisation, som ligner alle mulige andre organisationer, men som er et mærkbart brud med, at før skulle alle kunne alt", siger Susanne Boch Waldorff.
Den opsigtsvækkende udvikling i sammensætningen af politiets personale er sket i forbindelse med, at politireformen trådte i kraft ved årsskiftet 2007. Der er i dag ansat 752 på en AC-overenskomst i politikorpset. Det er en stigning på mere end 300 procent, siden Rigspolitiet begyndte at registrere den gruppe medarbejdere i 2010. Antallet af politibetjente ligger derimod nogenlunde stabilt omkring knap 11.000, men er dog faldet to procent i perioden fra politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007 og frem til i dag.
Personaleudviklingen er i høj grad et udtryk for de nye kriminalitetsmønstre, forklarer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til Ugebrevet A4.
"I årtier har der været en tradition for, at politiet byggede på politifaglige kompetencer sammen med jurister og kontoruddannede. Bruddet på den tradition gennem de sidste ti år hænger sammen med, hvordan samfundet har ændret sig", siger Jens Henrik Højbjerg.
Siden politireformen fra 2007, der blev betegnet som den mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid, har der været et større fokus på at koncentrere politiarbejdet omkring målrettede opgaver. Det kalder på specialister snarere end generalister, og de nye kriminalitetsmønstre er blot med til at intensivere denne udvikling, forklarer Jens Henrik Højbjerg.
"Man bliver nødt til at specialisere sig, for det duer ikke længere, at alle kan det samme. Rygraden i politiet vil også i fremtiden være politiuddannede, men vi vil i videre omfang være specialiserede inden for eksempelvis efterforskning, ledelse og beredskab. Der vil i stigende grad være efterforskningsenheder med efterforskere, anklagere og folk med alle mulige forskellige specialer, der arbejder mod specialiseret kriminalitet", fortæller han.
Vokset med 200 procent i Rigspolitiet
Malene L. Hansen er fællestillidsmand og formand for AC-klubben i Rigspolitiet. Hun er desuden it-projektleder og varetager dermed en af de nyere opgaver, som akademikere og ikke politibetjente i dag varetager hos politiet.
Hun fortæller, at Rigspolitiets AC-klub blev stiftet i 2002 med ca. 20 akademikere i klubben. I 2013 var det tal vokset til 338, og sidste år var der 463 akademikere ansat i rigspolitiet.
"Der har siden 2010 været en stigning på ca. 200 procent akademikere i politiet som helhed. Men vi skal huske at sætte det i relation til det øvrige personale. I 2010 udgjorde akademikere ca. 1,7 procent af de ansatte i politiet og i 2017 var det ca. 4,9 af de ansatte i alt der er akademikere. Så vi er stadig en mindre gruppe", siger Malene L. Hansen.
Hun kalder udviklingen med en stigning af akademikere ansat i politiet meget naturlig. Man har valgt at professionalisere politiet på en række områder, hvor der er ansat flere akademikere, fordi de medbringer en specialviden, man ikke har haft tidligere.
"Akademikere er primært ansat inden for HR, IT og økonomi, men der sker også ansættelser i fx PET, Politiområdet og politikredsene, hvor man arbejder med kriminalitet på en helt anden måde end tidligere", siger Malene L. Hansen.
Fejlfortolkede udmeldinger af Politiforbundet
Ifølge formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, kan hans medlemmer i princippet løse opgaverne med de nye typer af kriminalitet ligeså godt som de eftertragtede akademikere.
"Selvfølgelig kræver det meget, og at vi sørger for efter- og videreuddannelse af politiet. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, der er. De opgaver, vi troede var vigtige i 2017, er ikke nødvendigvis vigtige i 2020. Men man skal bare passe på med at stole blindt på de analytiske evner", siger Claus Oxfeldt.
Malene L. Hansen mener, at Claus Oxfeldts kritiske udmeldinger om akademikere i politiet er fejlfortolket. Dette er ikke en kamp mellem faggrupper om ressourcer, men derimod et samarbejde, hvor akademikere medbringer forskellige kompetencer og viden til at løse politiets opgaver.
"De forskellige faggrupper skal ikke havne i søjler, og det tror jeg heller ikke, de fleste oplever, at vi gør i hverdagen", siger hun.
Malene L. Hansen forklarer, at kriminaliteten på nogle områder er helt anderledes i dag, end den har været tidligere. Derfor skal politiet fx have ingeniører til at lave it-værktøjer. Ser man på analyseområdet, så er der brug for analyse på en helt andet og meget højere niveau end tidligere, hvor analytikere kan koble flere informationer sammen til et større kriminalitetsbillede.
"Her er der også brug for akademikere, som kan understøtte og hæve niveauet for løsningen af politiets kerneopgaver. Dette sker i et samarbejde med de andre faggruppe, så vi kan spille hinanden gode", siger Malene Hansen.
Opgør med en årelang tradition
Susanne Boch Waldorff er lektor på Institut for Organisation på CBS og forsker i styring af offentlige organisationer Hun kalder det interessant, at politiet ønsker at specialisere sig og dermed gøre op med den årelange tradition med, at alle skal kunne erstatte hinanden.
"Når du begynder at specialisere dig, så begynder du at få søjler og manglende forståelse for hinanden. Så der er en styrke i at sige, at alle skal kunne det samme", siger Susanne Boch Waldorff til Ugebrevet A4.
"Hvis du går over i en højere grad af specialisering, får du både de folk, der internt specialiserer sig, og du får folk udefra, som kan noget særligt. Så får du en organisation, som ligner alle mulige andre organisationer, men som er et mærkbart brud med, at før skulle alle kunne alt", siger Susanne Boch Waldorff.
