Regeringen har selv boostet udgifterne til SU

Udgifterne til SU er fra 2006 til 2016 fordoblet til 20 mia. kr. Den konklusion fremlagde Uddannelses- og Forskningsministeriet en uge før den længe ventede 2025-plan.

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) betegnede udviklingen som “iøjnefaldende”. Men regeringen har selv været med til at gennemføre en politik, der har boostet udgifterne i netop SU-systemet.

Alene sidste år blev 14.910 personer flyttet fra kontanthjælp, uddannelseshjælp, dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og sygedagpenge over på SU.

Fra 2011 til 2015 er 73.135 personer flyttet fra disse seks typer af overførselsindkomster over på SU. Det viser en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Magisterbladet.

“Der har været masser af politiske tiltag, som har fået folk til at tage en uddannelse, som de ikke havde i forvejen. Det er lykkedes, og konsekvensen er selvfølgelig, at det på kort sigt kommer til at koste nogle ekstra penge i SU”, siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Regeringen vidste, at flere skulle have SU
Kørslen fra Danmarks Statistik er lavet ved at sammenholde de personer, der modtog SU den 15. september det respektive år, med dem, som modtog en af de nævnte sociale ydelser tre måneder tidligere, den 15. juni. Tallene beskriver derfor ikke samtlige personers overgang til SU, men kan ifølge Danmarks Statistik bruges som en indikation for den faktiske udvikling.

Når regeringen har foretaget en række tiltag, der tilskynder til uddannelse, så har den også godt vidst, at der ville komme ekstra udgifter på SU-området, forklarer professor Bo Sandemann Rasmussen.

“Regeringen følger jo både ansøgnings- og optagstallene, og når den kender dem, så ved den også, hvilken vej SU-udgifterne udvikler sig. Det er jo ikke “hovsa­-tal” fra embedsmændene i ministeriet”, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Formanden i Dansk Magisterforening mener, at regeringen laver politisk spin.

“Regeringen får det over for befolkningen til at lyde, som om udgifterne til SU er løbet løbsk, men det er politikerne selv, der har fået andelen af SU-modtagere til at stige. Der er slet ikke grundlag for at skære ned på SU’en”, siger DM’s Camilla Gregersen.  

SU-udgifter har toppet
Også Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka, mener, at stigningen i SU-udgifterne falder fint sammen med det forøgede optag på de SU-berettigede uddannelser.

“På den baggrund er udviklingen ikke iøjnefaldende. Men når SU-udgifterne stiger så meget, er der grund til at stoppe op og spørge, om vi bruger pengene rigtigt”, siger han.

Kraka henviser i sit notat “En SU-reform” til erfaringer i Norge og foreslår på den baggrund bl.a., at SU’en til personer på lange videregående uddannelser omlægges til lån med gennemførelsesbonus og/eller resultatbonus, og at det 6. SU-år afskaffes.

Regeringen vil i 2025-planen reducere SU’en hele vejen gennem uddannelsen, så en større andel bliver lån. “Det er klart, at effekterne af dette er usikre. Men erfaringerne fra Norge viser, at beskæring af SU’en ikke har haft negative konsekvenser, fx for søgningen til universiteterne”, siger Jens Hauch.

Andre eksperter peger dog på, at gennemførelsesprocenten i Norge ligger væsentligt under den danske.

Selvom stigningen i SU-udgifterne ifølge regeringen er iøjnefaldende, så har udgifterne til SU ifølge regeringens egne regnskaber allerede toppet.

Finansministeriet forudsagde så sent som i finansloven 2015, at SU-udgifterne topper i 2017 for derefter at falde. I dette års finanslov er de anslåede SU-udgifter for 2017 på 20.647 mia. kr. Det er over 400 mio. kr. mindre, end Finansministeriet i finanslov 2015 anslog, de ville være. Den anslåede forskel i finanslov 2015 og 2016 for året 2018 er på over 620 mio. kr.