Overgreb på Tyrkiets akademikere eskalerer

Lektor Mogens Pelt fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet tilbringer denne sommer i Izmir, Tyrkiets tredjestørste by og landets mest vestligsindede, hvor han går til timer i tyrkisk. 

Selv på den lille private sprogskole, hvor Tyrkiet-kenderen modtager sin undervisning, har nervøsiteten blandt de ansatte spredt sig, siden et kup mod landets præsident Erdoğan slog fejl midt i juli.

“Min lærer er en lille kvinde med tørklæde. Jeg kan høre, at hun er tilhænger af præsidenten og hans parti, AKP. Alligevel er hun urolig. Ikke så meget for sin egen situation, for hun har aldrig undervist på en Gülen-skole. Til gengæld har hun venner, der har mistet deres job eller netop nu sidder nervøst og skanner deres cv for at se, om der er noget at komme efter. De massive udrensninger har skabt en enorm uro, som forplanter sig langt videre end til de højere læreanstalter”, forklarer Mogens Pelt.

Tre dage på kontoret – to i retten
Tallene flyver igennem luften, og kun få præcise informationer slipper ud af Tyrkiet i disse dage om omfanget af det overgreb, som Erdoğans styre har indledt mod blandt andre forskere og undervisere på landets universiteter.

Op imod 15.000 akademikere menes at være blevet fyret, og flere end 1.500 dekaner er suspenderet, mens de bliver undersøgt. Tilladelser til forskeres rejser er inddraget, og det tyrkiske undervisningsministerium har meddelt, at 600 skoler landet over skal lukke.

Lukninger har også allerede ramt 15 universiteter, alle med en formodet tilknytning til Gülen-bevægelsen. Fethullah Gülen er tidligere imam og nu indflydelsesrig politisk figur bosiddende i Pennsylvania, USA. Ifølge Erdoğan er den 75-årige Gülen også hjernen bag kupforsøget i juli, der kostede 230 mennesker livet.

Anslaget mod forsknings- og ytringsfriheden i Tyrkiet har fremkaldt stærke internationale fordømmelser. “Education International” – paraplyorganisation for Europas akademiske fagforeninger, herunder DM – går forrest og udtrykker “heftig indignation og forfærdelse”.

Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for Journalisternes Europæiske Federation, EFJ, har tæt kontakt til tyrkiske fagforeninger, og han deler Education Internationals bekymring.

“Nu er turen kommet til de tyrkiske akademikere. De kan formentlig se frem til en arbejdsuge, der minder om den, som mindst 1.000 journalister i landet har levet med i nogle år: Tre dage på jobbet – og to, hvor de er optaget af at forsvare sig selv i retssystemet”, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Konen taget som gidsel
I Sverige sætter Erdoğans oprydning efter kuppet allerede nu sit præg på en stribe forskningssamarbejder og projekter. Institutleder Paul Levin på Stockholms Universitets Tyrkiet-institut, SUIT, kan ikke nævne navne, men siger:

“En kollega fra et universitet i Ankara er blevet tvunget til at melde afbud til en konference i Sverige, en anden har aflyst sit forskningsophold på vores institut, og en tredje er blevet bedt om at stoppe sin forskning inden for et politisk betændt område”.

“Jeg kender en forsker i Istanbul, som nu overvejer at sige sit job op, fordi han ellers ikke kan tage imod et seks måneder langt forskningsophold i USA, og en journalist, hvis kone er blevet anholdt, mens han selv er i Europa. Han kan kun opfatte det som en gidseltagning”, uddyber Paul Levin.

Institutlederen på Stockholms Universitet er ikke i tvivl om, at ytrings- og forskningsfriheden er blevet begrænset igennem de senere år.

Bemærkninger til hjemmepublikum
I København følger Cecilie Felicia Stokholm Banke, ph.d. og seniorforsker ved DIIS, også afventende med i begivenhederne i Tyrkiet.

Så sent som i maj var hun i Ankara for at deltage i opstarten af et Horizon2020-projekt om EU og Tyrkiet, som DIIS er med i. I dag er samarbejdet med de tyrkiske forskere uvist.

“Vi har bl.a. inviteret en migrationsforsker fra METU til konference i København til oktober, men lige nu ved jeg ikke, om vedkommende kan deltage. En anden forsker, der er Bruxelles-baseret, og som vi også samarbejder med, har lige meddelt mig, at han tager tilbage til Europa om et par uger, så det er vanskeligt helt at vurdere situationen. Jeg tror, at folk er påpasselige lige nu, også med hvad de kommunikerer udadtil”, siger Banke.

Seniorforskeren påpeger, at Erdoğan er kendt for at gå ud med hård retorik, men derefter falder han ofte lidt ned igen.

“Erdoğans markante udmeldinger er mest henvendt til et hjemmepublikum og er en del af en intern magtkamp. Men man skal ikke tage fejl af, at Tyrkiet har behov for samarbejdet med Europa, så om udrejseforbuddet fastholdes på sigt, er jeg ikke sikker på”, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

De internationale fordømmelser og insisteren på menneskerettigheder og demokrati er derfor vigtige, mener hun.

“Vi må ikke glemme, at regeringen i Tyrkiet er folkevalgt, og at mistilliden til Gülen-bevægelsen er udbredt. Men det er klart, at der ud fra et dansk perspektiv er grund til bekymring”, fastslår hun

Autoritær lovgivning
I Izmir ved Middelhavet er tyrkerne fortsat forvirrede over, hvad der egentlig skete den 15. juli, både på lektor Mogens Pelts sprogskole og andre steder i byen.

“Og derfor er der også forvirring over, hvor udviklingen går hen herfra. Undtagelsestilstanden har forstærket folks følelse af utryghed. Men det er samtidig værd at notere, at den tyrkiske lovgivning er autoritær. Mange af problemerne ville bestå, selv om Erdoğan blev fjernet i morgen”, understreger Mogens Pelt.