Norske og svenske studerende har flere penge til sig selv end danske
Danske studerende har markant færre penge mellem hænderne sammenlignet med norske og svenske studerende, bl.a. fordi de får mindre i støtte fra familien, viser nye tal fra Finansministeriet.
Det danske SU-system er ét af de mest generøse i verden. Sådan lyder det ofte i SU-debatten i kølvandet på regeringens varslede SU-forringelser i 2025-planen.
Alligevel viser nye tal fra Finansministeriet, at de danske studerendes månedlige rådighedsbeløb før skat - opgjort fra 2011-2014 - i gennemsnit er markant mindre sammenlignet med norske og svenske studerende. Her har danske studerende i alt 8.680 kr. til sig selv før skat, mens de norske studerende har 13.110 kr. og de svenske studerende 14.730 kr.
Det danske SU-stipendie er ganske rigtigt det højeste blandt de 19 sammenlignede OECD-lande, hvor det ligger på 5.280 kr. sammenlignet med 4.200 kr. i Norge og 3.920 kr. i Sverige. Til gengæld får danske studerende mindre i støtte fra familie, venner og i arbejdsindtægt.
Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende, kalder det derfor afsporet at skyde de danske studerende i skoene at have det for godt.
”Man må sige, at danske studerende har et rådighedsbeløb, som er noget lavere end i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Så det der med, at de danske studerende skulle være særligt forkælede, er der jo ikke noget af det her, der peger på”, siger hun.
Danske studerende har det laveste månedlige rådighedsbeløb sammenlignet med svenske og norske studerende, da de får markant mindre i støtte fra familie og venner og i arbejdsindtægt. Kilde: Finansministeriet.
Den danske SU-model skaber økonomisk uafhængige studerende
Mens de danske studerende hver måned i gennemsnit får 940 kr. i støtte fra familie og venner, er den tilsvarende støtte helt oppe på henholdsvis 3.430 kr. i Norge og 5.280 kr. i Sverige. Samtidig er den gennemsnitlige arbejdsindtægt om måneden 5.490 kr. i Norge og 5.530 kr. i Sverige mod 2.460 kr. i Danmark.
Det ser Gry Inger Reiter som et sundhedstegn for den danske SU-model, da hun ser den højere stipendiesats og det tilsvarende lavere støttebeløb fra familien som et udtryk for, at de danske studerende er mindre afhængige af forældrenes indkomst og støtte.
”Det betyder, at de danske studerende har langt mere frihed til at selvstændiggøre sig selv og komme ud over, hvad de har med sig i form af deres forældres pengepung og uddannelsesbaggrund”, siger hun og tilføjer, at de højere arbejdsindtægter for studerende i andre lande også må betyde, at de lægger flere timer i arbejdet og dermed har mindre tid til at koncentrere sig om studiet.
Alligevel viser nye tal fra Finansministeriet, at de danske studerendes månedlige rådighedsbeløb før skat - opgjort fra 2011-2014 - i gennemsnit er markant mindre sammenlignet med norske og svenske studerende. Her har danske studerende i alt 8.680 kr. til sig selv før skat, mens de norske studerende har 13.110 kr. og de svenske studerende 14.730 kr.
Det danske SU-stipendie er ganske rigtigt det højeste blandt de 19 sammenlignede OECD-lande, hvor det ligger på 5.280 kr. sammenlignet med 4.200 kr. i Norge og 3.920 kr. i Sverige. Til gengæld får danske studerende mindre i støtte fra familie, venner og i arbejdsindtægt.
Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende, kalder det derfor afsporet at skyde de danske studerende i skoene at have det for godt.
”Man må sige, at danske studerende har et rådighedsbeløb, som er noget lavere end i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Så det der med, at de danske studerende skulle være særligt forkælede, er der jo ikke noget af det her, der peger på”, siger hun.
Danske studerende har det laveste månedlige rådighedsbeløb sammenlignet med svenske og norske studerende, da de får markant mindre i støtte fra familie og venner og i arbejdsindtægt. Kilde: Finansministeriet.
Den danske SU-model skaber økonomisk uafhængige studerende
Mens de danske studerende hver måned i gennemsnit får 940 kr. i støtte fra familie og venner, er den tilsvarende støtte helt oppe på henholdsvis 3.430 kr. i Norge og 5.280 kr. i Sverige. Samtidig er den gennemsnitlige arbejdsindtægt om måneden 5.490 kr. i Norge og 5.530 kr. i Sverige mod 2.460 kr. i Danmark.
Det ser Gry Inger Reiter som et sundhedstegn for den danske SU-model, da hun ser den højere stipendiesats og det tilsvarende lavere støttebeløb fra familien som et udtryk for, at de danske studerende er mindre afhængige af forældrenes indkomst og støtte.
”Det betyder, at de danske studerende har langt mere frihed til at selvstændiggøre sig selv og komme ud over, hvad de har med sig i form af deres forældres pengepung og uddannelsesbaggrund”, siger hun og tilføjer, at de højere arbejdsindtægter for studerende i andre lande også må betyde, at de lægger flere timer i arbejdet og dermed har mindre tid til at koncentrere sig om studiet.
