Ministerium justerer kontrakter med universiteterne efter kritik
Miljø- og Fødevareministeriet blev udsat for skarp kritik i forbindelse med tilblivelsen af den såkaldte Landbrugspakke, hvor forskere fra Aarhus Universitet ikke måtte udtale sig om hverken forskningsresultaterne, eller om de havde været med til at tilvejebringe dem.
Der skal være tungtvejende grunde til, at man vælger indskrive en klausul om at udsætte offentliggørelsen af specifikke forskningsresultater, som et universitet leverer til et ministerium.
Sådan lyder det nu fra Miljø- og Fødevareministeriet oven på et møde tirsdag, hvor ministeriet fortalte, at det har tænkt sig at tage de kontrakter, som det indgår med universiteterne, op til revision.
Det betyder blandt andet, at universiteterne – og dermed også forskerne selv – skal have mulighed for at udgive forskningen på egne præmisser, og at reglerne på området nu indskærpes, forklarer Lars Møller Christiansen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, til akademikerbladet.dk.
”Reglerne er egentlig ret klare: Udgangspunktet er, at når ting er færdige, kan de offentliggøres. Det kan der være en række undtagelser for. Hvis man vælger at lave en udsættelse af offentliggørelsen, skal den dels være tidsbegrænset, men også sagligt begrundet. En saglig begrundelse kan fx være lovforberedende arbejde, udenrigspolitiske interesser eller forskellige former for følsomme oplysninger. Det, vi gør nu, er at præcisere gældende ret i kontrakterne, så det fx står klart for alle, at der skal være en saglig grund til at udsætte offentliggørelsen”, siger han.
Kontorchef: Der er sjældent brug for at udsætte offentliggørelsen
Polemikken omkring de såkaldte tavshedsklausuler opstod, da det kom frem, at forskere fra Aarhus Universitet var blevet pålagt tavshed omkring forskningsresultater, der blev brugt i forbindelse med tilblivelsen af den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, der endte med at koste Eva Kjer Hansen jobbet som minister.
Efterfølgende har blandt andet Universitetsavisen gravet dybere i tavshedsklausuler i kontrakter indgået mellem Københavns Universitet og bl.a. Miljøministeriet. Og det viser sig, at det flere gange har været tilfældet, at forskerne ikke har kunnet deltage i den offentlige debat om deres egne tal og analyser. Og som Magisterbladet tidligere har skrevet, gik Ombudsmanden senere også ind i sagen.
Men ifølge Lars Møller Christiansen er der ekstremt sjældent brug for de omstridte klausuler.
”I langt hovedparten af sagerne kører det helt uproblematisk. Det er en meget begrænset del af sagerne, hvor man har behov for at aftale udsat offentliggørelse. Og lovgivningen er indrettet sådan, at den ikke forholder sig til timingen, men til om der er en saglig grund til den tidsbegrænsede udsættelse af offentliggørelsen”, påpeger kontorchefen.
Sådan lyder det nu fra Miljø- og Fødevareministeriet oven på et møde tirsdag, hvor ministeriet fortalte, at det har tænkt sig at tage de kontrakter, som det indgår med universiteterne, op til revision.
Det betyder blandt andet, at universiteterne – og dermed også forskerne selv – skal have mulighed for at udgive forskningen på egne præmisser, og at reglerne på området nu indskærpes, forklarer Lars Møller Christiansen, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, til akademikerbladet.dk.
”Reglerne er egentlig ret klare: Udgangspunktet er, at når ting er færdige, kan de offentliggøres. Det kan der være en række undtagelser for. Hvis man vælger at lave en udsættelse af offentliggørelsen, skal den dels være tidsbegrænset, men også sagligt begrundet. En saglig begrundelse kan fx være lovforberedende arbejde, udenrigspolitiske interesser eller forskellige former for følsomme oplysninger. Det, vi gør nu, er at præcisere gældende ret i kontrakterne, så det fx står klart for alle, at der skal være en saglig grund til at udsætte offentliggørelsen”, siger han.
Kontorchef: Der er sjældent brug for at udsætte offentliggørelsen
Polemikken omkring de såkaldte tavshedsklausuler opstod, da det kom frem, at forskere fra Aarhus Universitet var blevet pålagt tavshed omkring forskningsresultater, der blev brugt i forbindelse med tilblivelsen af den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, der endte med at koste Eva Kjer Hansen jobbet som minister.
Efterfølgende har blandt andet Universitetsavisen gravet dybere i tavshedsklausuler i kontrakter indgået mellem Københavns Universitet og bl.a. Miljøministeriet. Og det viser sig, at det flere gange har været tilfældet, at forskerne ikke har kunnet deltage i den offentlige debat om deres egne tal og analyser. Og som Magisterbladet tidligere har skrevet, gik Ombudsmanden senere også ind i sagen.
Men ifølge Lars Møller Christiansen er der ekstremt sjældent brug for de omstridte klausuler.
”I langt hovedparten af sagerne kører det helt uproblematisk. Det er en meget begrænset del af sagerne, hvor man har behov for at aftale udsat offentliggørelse. Og lovgivningen er indrettet sådan, at den ikke forholder sig til timingen, men til om der er en saglig grund til den tidsbegrænsede udsættelse af offentliggørelsen”, påpeger kontorchefen.
