Spring menu over
Dansk Magisterforening

Manden bag sølvvinderen træder frem

Af Louise Egholm Burcharth
Del artikel:

Thomas Cortebeeck trækker som cand.scient. i idræt på sin viden og evne til at få andre til at præstere deres ypperste, når han træner topatleter som OL-sølvvinder Sara Slott Petersen.

Da Thomas Cortebeeck træder ind i vægttræningslokalet ved Ceres Park & Arena i Aarhus, hvor træningen af OL-sølvmedaljevinderen Sara Slott Petersen foregår, falder der bifaldende kommentarer fra de andre trænende sportsfolk i lokalet.

Også på væggen hænger et billede af medaljevinderen assisteret af citatet: “Hver gang jeg går ind til en konkurrence, er det for at overgå mig selv”.

Thomas Cortebeeck er personlig vægttræner for og kæreste med topatleten Sara Slott Petersen, der vandt OL-sølv i 400 meter hæk. Han ser medaljen som den største forløsning på mange års hårdt arbejde.

“Det svarer jo til EM i 1992 for atletik”, siger han med begejstring i stemmen og fortsætter:

“Der var jo en enorm jubel, da hun vandt. Det er fantastisk at se dem, man elsker, opnå et mål og indfri en drøm, og så få forundt, at det sker. Så det var absolut fantastisk”.

Samspillet mellem teori og praksis driver Thomas Cortebeeck

Thomas Cortebeeck er cand.scient. i idræt og sundhed med speciale i træningsfysiologi og har stået for OL-sølvvinderens vægttræning siden 2010. Men Sara Slott Petersen er ikke den eneste atlet, som Thomas Cortebeeck træner. Den 20-årige højdespringer Jonas Kløjgård Jensen, der blev junioreuropamester sidste år, er han også træner for.

Også håndboldspillere fra Skanderborg Håndbold Elite Akademi og Skanderborg Håndbolds herreligahold samt fodboldspillere fra især FC Midtjylland og Randers er i hænderne på den langlemmede nordjyde. Og det er ikke unormalt for en fysisk træner med rødder i atletikken at træne andre sportsfolk end atleter, forklarer Thomas Cortebeeck:

“Hvordan man optimerer sit kast, spring og løb, er grundbevægelserne i mange sportsgrene. Så når man kobler det sammen med biomekanikken fra universitetet, så er man rimelig godt rustet”.

Samspillet mellem teori og praksis er især dét, som driver Thomas Cortebeeck i hans arbejde. En interesse, som opstod, da han selv begyndte at dyrke atletik på eliteniveau i løbet af sin bachelor, hvor han konkurrerede i 400 meter løb og 400 meter hæk – og i 2009 blev dansk mester i 400 meter hæk-disciplinen.

“Det var kimen til, at jeg fandt interessen for både det teoretiske og det praktiske. At jeg kunne overføre nogle af tingene, jeg fik med fra teorien på studiet, til det praktiske, både i forhold til mig selv og i forhold til min træning af andre”, forklarer Thomas Cortebeeck.

Træning i stedet for partimøder
Men Thomas Cortebeeck har ikke altid været inden for idrættens verden. Efter gymnasiet pegede hans akademiske interesse også i en mere samfundsvidenskabelig retning, og han valgte derfor at starte på statskundskab på Aarhus Universitet. Og “det var ikke, fordi det ikke var interessant”, som han siger, men de medstuderendes interesser og miljøet var for langt fra ham, forklarer han:

“Når jeg tog ud for at dyrke sport og træne, så tog de andre til partimøder. Så efter et år fandt jeg ud af, at jeg blev nødt til at gøre det, som jeg fandt allermest interessant, og så skabe mig et job på baggrund af det”.

Det er lykkedes. Ud over trænerjob underviser Thomas Cortebeeck også i atletik på første semester af idrætsstudiet på Aarhus Universitet, hvor det handler om at “overføre fysikkens love til menneskelig bevægelse”.

Talentet for at gøre andre bedre er større end hans eget talent
For Thomas Cortebeeck var overgangen fra selv at dyrke atletik til at blive træner naturlig. Han fik en akillesseneskade og blev ungdomstræner for flere talentfulde atleter, der krævede mere, jo dygtigere de blev.

Desuden blev han tilbudt underviserjobbet på universitetet og vidste godt, at “man har en udløbsdato som eliteudøver, især inden for atletik”, som han siger og uddyber:

“Min egen sportskarriere blev langsomt afløst af, hvordan jeg kunne hjælpe andre til at blive bedre. Det er der en stor glæde i, og der er ingen tvivl om, at mit talent er større til at gøre andre end mig selv gode”.

At skrue på den sidste procent
Interessen for at præstationsoptimere står centralt for Thomas Cortebeeck. Også på studiet beskæftigede han sig teoretisk med, hvad man kan gøre for “at skrue på den sidste procent for elitesportsfolk, som allerede er gennemtrænede”. En interesse, som startede hos ham selv som sportsudøver, forklarer han:

“Alle atletikudøvere er jo interesserede i, hvor langt man kan drive det. Og så dykker man ned i videnskaben for at finde ud af, hvad man kan gøre for at rykke den sidste procent”.

Thomas Cortebeeck forklarer, at det også i tilrettelæggelsen af Sara Slott Petersens vægttræningsprogram handler om, hvordan hun bedst muligt når sin “formtop”, der bygger på en masse principper fra forskning.

Det bygger på en del fingerspitzengefühl
“Det handler om at sørge for, at kroppen er fuldstændig på toppen. Det kræver, at man inddeler træningen i nogle perioder, hvor man har forskellige mål for hver periode. Det er der en masse modeller for, men det bygger også på en del fingerspitzengefühl”, forklarer han.

I det hele taget er der meget finjustering i træningen af Sara Slott Petersen, hvor der er mange individuelle hensyn at tage.

Thomas Cortebeeck forklarer, at hun blandt andet har en diskusprolaps fra 2010, en “afklemning” i hofteleddet og nogle baglår, “som nogle gange driller”. Sara Slott Petersen skal derfor have de helt rigtige øvelser, for at “man støtter hende i stedet for at køre hende længere ned”.

Både kærester og kollegaer
Thomas havde sine betænkeligheder i starten, fordi han og Sara Slott Petersen danner par privat.

“Jeg gad ikke stå nede i træningslokalet og skændes, for det bliver jo nogle andre roller end derhjemme”, siger han.

Parret har dog undgået kontroverser ved at forventningsafstemme og have respekt for hinandens faglighed ifølge Thomas Cortebeeck, der samtidig ser det som en fordel, at de begge har været elitesportsudøvere og slår deres folder i samme miljø.  

“At vi er i den samme verden, gør, at man har en forståelse for behovet for at drive det så langt som muligt og bruge så meget tid på det, da man ikke som 40-årig pludselig kan beslutte sig for, at man skal være verdensklasseatlet, for der er det slut”, siger han.