Tørnæs vil ikke aflive forslag om politisk udpegede bestyrelser på universiteterne
På et forskningspolitisk topmøde på DTU lagde Venstres forskningsordfører luft til en omdiskuteret anbefaling om at stramme den politiske kontrol med universiteternes bestyrelser. Men forskningsministeren, der også deltog, ville ikke aflive ideen.
Det skulle have været en debat om bedre uddannelser og styrket forskning på universiteterne.
Men da eksperter og et bredt panel af folketingets forskningsordførere tidligere i dag diskuterede uddannelses- og forskningspolitik på DTU i Lyngby, trængte særligt ét emne sig på: En omdiskuteret rapport, bestilt af forskningsminister Ulla Tørnæs, der blandt andet anbefaler, at kandidater til universiteternes bestyrelser fremover skal ministergodkendes.
Rapporten har givet anledning til uro på universiteterne, og der tales om et potentielt opgør med 500 års uafhængighed.
Indtil videre har Ulla Tørnæs dog ikke meldt sine holdninger til forslaget ud.
Så sent som i går advarede blandt andet DTU-rektor Anders Bjarklev, der også var mødets vært, om at øget politisk indflydelse i bestyrelserne i værste fald kan gå ud overe forskernes uafhængighed.
V-ordfører: Jeg kan ikke forestille mig, at vi skal udpege ledelsen på universiteterne
Men ifølge Venstres forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt, der sad i panelet under debatten, er der tale om rene rygter. Og da han fik ordet, lagde han ud med lægge luft til forslaget.
”Jeg vel gerne aflive et par myter. Jeg har læst de bekymringer, universiteterne har. Det, regeringen lægger op til, er, at man ser på nogle af de områder, hvor man kan optimere. Men jeg kan ikke forestille mig, at styringseftersynet ender med, at vi politikere skal sidde og udpege den brede ledelse på landets universiteter”.
Det er snarere på andre områder, at regeringen vil pille ved universiteternes uafhængighed, fastslog Jakob Engel-Schmidt. Det gælder særligt friheden til at oprette uddannelser og styre optaget. Her ønsker regeringen, at universiteterne i højere grad end i dag udbyder uddannelser, der ”matcher” efterspørgslen på arbejdsmarkedet, fortalte venstreordføreren.
Som han sagde: ”Der er opfundet en række uddannelser, hvis evne til at skabe arbejde har været meget lille”.
Tørnæs vil ikke lægge sig fast på noget endnu
Forskningsminister Ulla Tørnæs var selv inviteret til at holde et oplæg om hendes visioner på uddannelsesområdet. Her gentog hun regeringens nyligt udmeldte pejlemærker, der foruden bedre match mellem uddannelse og efterspørgsel også lægger op til, at de studerende skal være tidligere færdige med deres uddannelse og hurtigere i job.
Og selvom hun i sit indlæg bemærkede den omtalte styringsrapport, afholdte hun sig fra at kommentere på regeringens holdning til politisk udpegede bestyrelser.
Heller ikke efterfølgende ville Ulla Tørnæs afvise, at regeringen kommer med et udspil om politisk udpegede eller politisk godkendte bestyrelser.
”Det vil da være tudedumt, al den stund at jeg har sat et styringseftersyn i gang, og jeg bliver da nødt til at afvente, at det er færdigt, før jeg lægger mig fast på, hvad jeg vil foreslå politisk er den måde, vi skal styre universiteterne på”.
Men da eksperter og et bredt panel af folketingets forskningsordførere tidligere i dag diskuterede uddannelses- og forskningspolitik på DTU i Lyngby, trængte særligt ét emne sig på: En omdiskuteret rapport, bestilt af forskningsminister Ulla Tørnæs, der blandt andet anbefaler, at kandidater til universiteternes bestyrelser fremover skal ministergodkendes.
Rapporten har givet anledning til uro på universiteterne, og der tales om et potentielt opgør med 500 års uafhængighed.
Indtil videre har Ulla Tørnæs dog ikke meldt sine holdninger til forslaget ud.
Så sent som i går advarede blandt andet DTU-rektor Anders Bjarklev, der også var mødets vært, om at øget politisk indflydelse i bestyrelserne i værste fald kan gå ud overe forskernes uafhængighed.
V-ordfører: Jeg kan ikke forestille mig, at vi skal udpege ledelsen på universiteterne
Men ifølge Venstres forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt, der sad i panelet under debatten, er der tale om rene rygter. Og da han fik ordet, lagde han ud med lægge luft til forslaget.
”Jeg vel gerne aflive et par myter. Jeg har læst de bekymringer, universiteterne har. Det, regeringen lægger op til, er, at man ser på nogle af de områder, hvor man kan optimere. Men jeg kan ikke forestille mig, at styringseftersynet ender med, at vi politikere skal sidde og udpege den brede ledelse på landets universiteter”.
Det er snarere på andre områder, at regeringen vil pille ved universiteternes uafhængighed, fastslog Jakob Engel-Schmidt. Det gælder særligt friheden til at oprette uddannelser og styre optaget. Her ønsker regeringen, at universiteterne i højere grad end i dag udbyder uddannelser, der ”matcher” efterspørgslen på arbejdsmarkedet, fortalte venstreordføreren.
Som han sagde: ”Der er opfundet en række uddannelser, hvis evne til at skabe arbejde har været meget lille”.
Tørnæs vil ikke lægge sig fast på noget endnu
Forskningsminister Ulla Tørnæs var selv inviteret til at holde et oplæg om hendes visioner på uddannelsesområdet. Her gentog hun regeringens nyligt udmeldte pejlemærker, der foruden bedre match mellem uddannelse og efterspørgsel også lægger op til, at de studerende skal være tidligere færdige med deres uddannelse og hurtigere i job.
Og selvom hun i sit indlæg bemærkede den omtalte styringsrapport, afholdte hun sig fra at kommentere på regeringens holdning til politisk udpegede bestyrelser.
Heller ikke efterfølgende ville Ulla Tørnæs afvise, at regeringen kommer med et udspil om politisk udpegede eller politisk godkendte bestyrelser.
”Det vil da være tudedumt, al den stund at jeg har sat et styringseftersyn i gang, og jeg bliver da nødt til at afvente, at det er færdigt, før jeg lægger mig fast på, hvad jeg vil foreslå politisk er den måde, vi skal styre universiteterne på”.
