Forligspartier afviser politiske unibestyrelser

Hvordan skaber vi fremtidens universiteter i verdensklasse?

Det spørgsmål var til debat, da DTU i går lagde hus til en debat mellem folketingspolitikere om uddannelse og forskning på universiteterne.

For DTU-rektor Anders Bjarklev, der lagde op til diskussionen, kan en del af svaret findes i VK-regeringens globaliseringsstrategi fra 2006. Med 350 initiativer inden for uddannelse, forskning, viden og innovation, herunder en løbende forhøjelse af de offentlige investeringer i forskning i årene 2007-2012, har globaliseringsstrategien haft afgørende betydning for den position som, som de danske universiteter i dag har internationalt.

Med de seneste to års besparelser på finansloven er pendulet begyndt og svinge den anden vej. Men det er årsagen til den daværende tastning på viden og uddannelse slet ikke, påpegede Bjarklev.  

”Grunden til at man lancerede strategien var, at man frygtede konkurrencen fra Kina og resten af Asien. De satsede vildt, og det gør de fortsat”.

Derfor efterlyste Andres Bjerlev en ”Globaliseringsstrategi 2.0”, ligesom han advarede mod den kurs, som den nuværende regering har sat.

”Lige nu raser debatten om besparelser på SU’en. Derudover skal hele uddannelsessektoren spare 2 pct. årligt. Det bliver til en hel del ad åre og det det er en ærgerlig udvikling. Det er på tide at stoppe op og tænke på, hvad vi har af målsætninger. For hvor meget kan vi spare og effektivisere, uden at vi mister momentum. Og uden at erhvervslivet i udlandet begynder at tiltrække vores bedste studenter?”.

Anders Bjarklev gentog også en bekymring, han dagen forinden havde luftet i Berlingske tidende: At det såkaldte styringseftersyn fører til mere politisk styring af universiteterne.

LÆS OGSÅ: Tørnæs vil ikke aflive forslag om politisk udpegede bestyrelser på universiteterne

Ingen opbakning til politiske bestyrelser
Anledningen var en rapport, bestilt af forskningsminister Ulla Tørnæs, der blandt andet anbefaler øget politisk kontrol med udpegningen af medlemmer til universiteternes bestyrelser.

Og mens forskningsordførerne fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten på mødet alle afviste forslaget - men heller ikke er en del af forligskredsen bag universitetsloven - gav tilkendegivelserne fra socialdemokraternes Christine Antorini og de radikales Ida Auken et mere brugbart indtryk af forslagets potentiale.

Og heller ikke her var der opbakning til forslaget.

”Er universiteterne dårligt styret? Nej, og det kan man heller ikke se i rapporten med anbefalingen. For ministeriet har rigtig mange styringsredskaber, blandt andet resultatkontrakterne. Vi synes ikke, der skal være politisk udpegede medlemmer af bestyrelserne. Men vi kan da godt kigge på, hvem det er der sidder i bestyrelserne. Er det de rigtige kompetencer, handler det for meget om økonomi”, lød det fra Christine Antorini.

Venstres forskningsordfører Jakob Engel-Schmidt lagde endda – måske en smule overraskende – lidt luft til rapportens anbefalinger.

”Jeg kan ikke forestille mig, at styringseftersynet ender med, at vi politikere skal sidde og udpege de brede ledelser på landets universiteter”, sagde Jakob Engel-Schmidt.

Faktisk var frygten for politisk kontrol med bestyrelserne ”en fjer”, der var blevet til ti høns og udtryk for en slags ”videnskabelig Beverly-Hills”-rygtebørs, lød det spøgefuldt fra forskningsordføreren.

Den besked undrede Ida Auken, der gav sig til at citere et afsnit i den omdiskuterede rapport. Underforstået: Det er ikke overraskende, at universiteterne frygter det værste, når en rapport bestilt af ministeren anbefaler det værste, universiteterne kan forestille sig.  

Hun noterede dog med tilfredshed Jakob Engel-Schmidts udmelding: 

”Det er da godt, at den er lagt i graven”.

S: Flere penge til teknisk forskning
Men hvad så med forskningskronerne? Skal den tekniske videnskab på DTU opprioriteres? Det er kun 14 pct. af de offentlige forskningsmidler bruges på de tekniske videnskaber, hvilket i en international sammenligning placerer Danmark i den absolutte bund.  

Og som en DTU-institutchef bemærkede med adresse til de seneste to regeringer:

”I har reduceret forskningsmidlerne til energi med 80 pct. inden for de sidste tre år”.

Det skal der ifølge Jakob Engel-Schmidt og Christine Antorini rettes op på.

”Vi vil gerne giver flere penge til teknisk forskning. Det er det, vi samfundsmæssigt har brug for, og så er der andre, der får mindre”, fortalte Christine Antorini.

Mere nøjagtigt ønsker Socialdemokratiet at øge den tekniske forsknings andel af de samlede midler til 20 pct.

Christine Antorini oplyste ikke, hvilke hovedområder, der så skal skæres. Men her var beskeden fra Jakob Engel-Schmidt klar:  

”Samfundsvidenskab og humaniora”.

Radikale: Vil give ni mia. kr. til universiteterne
Det Radikale Venstre, der også vil styrke den strategiske forskning, er i første omgang ikke stillet over for samme valg. Partiet vil både tilbagerulle de seneste års besparelser og tilføre området nye penge.

”Vi vil ikke bare annullere omprioriteringsbidraget. Vi har sagt, at vi vil give en ekstra mia., så der i 2025 er ni mia. ekstra til universiteterne. Det gør vi ved at bede folk om at blive et år længere på arbejdsmarkedet”, lød det fra Ida Auken.

Hverken SF eller Enhedslisten ønsker omfordeling af midler mellem hovedområderne. Til gengæld vil venstrefløjspartierne justere prioriteringerne i forskningsreserven. De to partier vil styre de tekniske videnskaber og forskning på grønne områder ved at skære i forskningsmidler til henholdsvis landbrug og turisme.

Ønsket om mere teknisk forskning fra politisk hold blev måske noteret med tilfredshed af Siemens danske CEO, Jukka Pertola, der også deltog på mødet.

Han gav et indblik i Siemens afhængighed af den grundforskning, der skabes i blandt andet Danmark.

Ifølge Pertola samarbejder Siemens på verdensplan med intet mindre end 800 universiteter. 

Det gør Siemens, fordi virksomheden markedsfører 50.000 produkter. Men 80 pct. af de produkter, virksomheden skal markedsføre om fem år, eksisterer ifølge Jukka Pertola ikke i dag. Det vil sige, at der skal skabes 9.000 opfindelser om året.

Og hvad så? Jo, med 10.000 Siemens-arbejdspladser i Danmark har de danske politikere stor interesse i, at virksomheden fortsat satser på dansk viden og arbejdskraft.   

”Danske virksomheder lever af eksport, og mange af dem er baseret på højteknologiske produkter. Jeg siger ikke, at andet ikke er vigtigt, men når vi sammenligner satsningen på tekniske videnskaber med andre lande, er Danmark en bundskraber. Fx satser Sydkorea mere end 50 pct. på den tekniske forskning. Så vi skal satse mere”.