Dansk Magisterforening

Ekstremsporten flytter ind på chefkontorerne

Del artikel:

Kravene til den moderne medarbejder og leder er fordoblet. Tidligere handlede det i virksomhederne fortrinsvis om tallene på bundlinjen, men nu handler det også om konditallet.

Kroppen er blevet et stadig vigtigere parameter i arbejdslivet – ikke mindst på chefkontorerne. Sportsgrene som maraton, triatlon og ironman er populære blandt ledende erhvervsfolk.

I sin bog “Topledere dyrker da triatlon” har kommunikationschef i DBU Jakob Høyer talt med en række topchefer om deres forhold til sport og motion. Han ser en klar tendens imod, at flere og flere topchefer og ledere sætter sig for at dyrke ekstremsport og have et målrettet træningsprogram.

“Det er en interessant tendens i samfundet, at et stigende antal topledere i en meget travl hverdag finder tid til at træne op til en maraton, en triatlon eller et langt cykelløb”, siger Jakob Høyer.

Professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Hans Bonde ser samme udvikling.

“Flere danske topledere er blevet meget mere opmærksomme på deres krop og at være i fysisk topform. Sund arbejdsplads og idræt i arbejdstiden kan være sundt, men det kan også tage overhånd”, siger Hans Bonde.

Han fortæller, at nogle af de absolutte topledere herhjemme cykler ekstremsport i Dolomitterne dels som teambuilding, dels også som en måde at hærde sig på.

“Det er godt, at lederne er blevet mere opmærksomme på en sund livsstil. Men på den anden side er der en risiko for en form for overperfektionisme, hvor lederen nærmest fremstår som en superhelt uden en sprække, som visse ansatte på arbejdspladsen har svært ved at følge – og derfor risikerer at føle sig ekskluderet”, siger Hans Bonde.

Træningen giver større ro og styrke til at gå igennem dagen
Jakob Høyer forklarer, at ledere typisk fungerer bedst, hvis de kan gøre et projekt ud af deres idræt. De sætter sig et mål i en disciplin og træner op til at gennemføre det over et længere forløb. Denne udvikling er ifølge ham ikke kønsbestemt.

“Jeg møder både mandlige og kvindelige ledere, som fortæller om, hvordan de har kunnet overføre den læring og evne til at prioritere fra træningen til deres lederjob”, siger Jakob Høyer.

Han understreger, at der sagtens kan være topledere, der også får noget ud af at spille instrumenter, gå på jagt eller læse en bog. Men idræt, motion og en sund levestil er blevet centralt for topledere.

“Regelmæssig træning gør dig stærkere, din udholdenhed til lange arbejdsdage bliver bedre, og du finder bedre ro i svære situationer – alt sammen noget, topledere typisk møder i hverdagen”, siger Jakob Høyer.

Han kender denne tendens fra sin egen hverdag, bl.a. som tidligere kommunikationsdirektør i DSB. Her blev et stigende pres med skandaler i DSB og en række udskiftninger på posten som adm. direktør til et stort pres. Han fik derfor et stigende behov for at løbe meget og træne mere systematisk.

“Det gav mig en større ro og langt større styrke til at gå igennem dagen. Jeg har lært at prioritere og holde en balance mellem arbejde, idræt og privatliv. Det er ikke alle, som vil løbe og træne meget, men jeg ser en klar tendens til, at flere vil det”, siger Jakob Høyer.  

Konkurrencesportens normer kan smitte af på hele arbejdslivet
Hans Bonde påpeger, at den voksende fokus på idræt ikke bare finder sted i chefkontorerne, men er en udbredt tendens blandt hele befolkningen. Det er et enormt gode. Men konkurrencesportens normer kan også smitte af på hele arbejdslivet.

“Arbejdstageren skal kunne vise konkurrenceduelighed, robusthed og målrettethed. De ord fra ekstremsporten efterspørger erhvervslivet typisk i dag. Når man skriver en jobansøgning, så er det jo typisk ikke længere ekstremt at kunne fortælle, at man har løbet flere maratoner”, siger Hans Bonde.

Han mener ikke, at man nødvendigvis bliver en bedre leder af at dyrke ekstremsport.

“Det handler også om menneskeforståelse og genuin interesse for sine ansatte. Det stiller store krav til, at lederne ikke bare cykler ensporet op ad bjergene uden at se sig tilbage efter, hvem der ikke kan hænge på, men arbejder med sine bredere menneskelige interesser”, siger Hans Bonde.

Han mener, der er en dobbelthed i udviklingen. På den ene side er det fantastisk godt, at kroppen er blevet en vigtig parameter for moderne mennesker.

På den anden side kan man være bange for, at der herigennem sker en del facadebyggeri.

“Det sker, når mennesker mere bruger idrætten til at kunne fremvise et slankt, strømlinet og perfekt ydre, som måske ikke borger for en særlig stor dybde og indsigt. Det ville være ulykkeligt, hvis vi får en sådan overfladiggørelse af samfundet”, siger Hans Bonde.

Hård, målrettet træning kan bruges til at udvikle lederskabet
Ifølge Jakob Høyer får lederne gennem meget træning en fornyet ro og større energi i hverdagen. Det skulle gerne komme både medarbejdere og familien derhjemme til gode. Men der er også en risiko for, at den megen fokus på idræt kan blive ekskluderende.

“Det har jeg ikke mødt eksempler på selv, men jeg har mødt eksempler på, at ledere er bevidste omkring dette. Går man for meget op i noget, bliver det et problem. Men er man bevidst om at skabe balance, er jeg ikke tvivl om, at hård og målrettet træning kan bruges til at udvikle lederskabet”, siger Jakob Høyer.

Hans Bonde forklarer, at der i nutidens samfund faktisk er en parallel til antikkens grækere, som også havde et konkurrencesamfund, hvor man aktivt brugte sporten til at skabe konkurrencedygtighed.

“Grækerne brugte også idrætten til at skærpe sig selv og blive mere målrettede, hvilket de skulle være både i krig og I  handel for deres bystater. Nu har vi igen fået et ekstremt konkurrencesamfund, og så dukker idrætten igen op og får en kolossal betydning som et socialiseringsinstrument og et sted, hvor vi arbejder med vores værdier i samfundet som helhed”, siger Hans Bonde.

Han mener godt, vi kan lære noget af at kigge et par årtusinder tilbage for at se, hvordan det gik antikkens grækere. Den græske sport blev nemlig mere forrået og fik mindre og mindre at gøre med den samfundssocialisering, som ellers foregik gennem idrætten, og som demokratiet voksede ud af.

“Vi skal derfor værne om en sport, hvor der dyrkes fairplay, og hvor almindelige mennesker også får plads i almindelig idræt og konkurrencesport”, siger Hans Bonde.

Denne artikel stammer fra sektorbladet DM Privat, der kan læses som pdf på www.dm.dk.