Hver 10. UC-medarbejder er sparet væk i 2020
776 årsværk på de syv professionshøjskoler og på DMJX vil forsvinde frem mod 2020 som følge af regeringens uddannelsesbesparelser.
De årlige grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet, som regeringen lægger op til at forlænge til og med 2020, vil koste hver 10. medarbejder jobbet på de syv professionshøjskoler og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.
Beregninger, som Danske Professionshøjskolers sekretariat har foretaget, viser, at omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser på de otte uddannelsesinstitutioner på tilsammen 1,2 milliarder kroner over de næste fire år. Omsat til medarbejderårsværk svarer det til, at 776 stillinger skal spares væk.
Og der er ingen vej uden om at skulle skille sig af med folk, heraf flest undervisere. Det vurderer Harald Mikkelsen, der er formand for professionshøjskolernes rektorkollegium.
“Beskæringen af taxametertilskuddet per studerende siden 2008 har betydet, at vi i en årrække har effektiviseret vores administration og trimmet vores organisationer. Bygninger kan vi ikke spare på, lønnen udgør 70 pct. af vores budgetter, så vi kan derfor kun finde de kommende års nedskæringer ét sted”, siger Harald Mikkelsen.
"Vi kommer til at skære i selve professionshøjskolernes kerneydelse"
En kvalitetsnedgang kan ikke undgås, forudser han.
“Kvaliteten daler, når vi fjerner hver 10. medarbejder. Omprioriteringsbidraget betyder, at vi kommer til at skære i selve professionshøjskolernes kerneydelse, som er uddannelserne”, siger Harald Mikkelsen.
Han vil ikke sige, at grænsen nu er nået for, hvad uddannelserne kan stå på mål for.
“Men jeg kan sige, at kvaliteten er under pres inden for de rammer, vi har. Det er stærkt bekymrende, at professionshøjskolerne de næste tre-fire år bliver tvunget til store besparelser, som vi har svært ved at se begrundelsen for”, uddyber rektorformanden.
"Vi er i fuld gang med en dødelig afprofessionalisering af hele underviserstaben"
På professionshøjskolerne bliver det modtaget med noget nær chok, at hver 10. underviserstilling er i fare.
Jesper Zimmer Wrang, der er tillidsrepræsentant på læreruddannelsen i Odense, kalder rektorkollegiets beregninger for “katastrofetal”.
“For seks år siden var jeg tillidsrepræsentant for 70. I dag er vi 20 færre undervisere og i fuld gang med en dødelig afprofessionalisering af hele underviserstaben”, siger Jesper Zimmer Wrang.
Allerede i dag er professionshøjskolelærernes forberedelsestid under gymnasielærerniveau
På hans institution, UC Lillebælt, kan medarbejderne muligvis godt køre en forsvarlig undervisning, selv om de bliver 10 pct. færre. Men konsekvenserne vil kunne mærkes allerede inden for det næste par år.
Allerede i dag er professionshøjskolelærernes forberedelsestid under gymnasielærerniveau, og underviserne har meget lidt overskud til at følge med bare på deres eget fagfelt, advarer han.
“Underviserne forventes at undervise både vidensbaseret og med meget tæt kobling til praksis. En ny, stor besparelse, som der nu lægges op til, vil tage midler fra kompetenceudvikling og umuliggøre helt nødvendige udviklingsprojekter. Vi kan simpelthen ikke vedligeholde en forsvarlig faglig ekspertise”, pointerer Jesper Zimmer Wrang.
De er ikke syge, de trives bare ikke ret godt
Karen Drejer, der er tillidsrepræsentant på VIA UC i Silkeborg, mener også, at den seneste spareudmelding er usandsynligt barsk. Det kan blive umuligt at opretholde samme uddannelseskvalitet som i dag – og så frygter hun for sine kollegers ve og vel.
“I VIA har strategien for at imødekomme besparelser de senere år været at hente nye opgaver ind. Hvor vi tidligere kunne koncentrere os om at lave læreruddannelse, har vi nu en portefølje, der er sammensat af mange forskellige
typer af opgaver, fx efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, arbejde for ministeriet og for kommunerne”, siger Karen Drejer.
“Det kræver stor pragmatisme og hård hud at være i et game, hvor man skal skifte spor hele tiden. Du skal være en god organisator for at få det til at fungere, og du skal være mere end på tæerne”, pointerer hun.
På læreruddannelsen i Silkeborg har underviserne haft det lange, og mestendels positive, lys på længe, understreger tillidsrepræsentanten.
“Vi er hverken bagstræberiske eller modvillige. Tværtimod. Men jeg kan jo se og mærke, både på mig selv og
kollegerne, hvor meget det slider, at det konstant bliver sværere at levere god kvalitet, samtidig med at vi alle sammen løber alt for stærkt”, forklarer hun.
"Jeg ser symptomer på, at presset er ved at blive for meget"
På professionsuddannelserne ser underviserne feedback som en af deres vigtigste opgaver.
“Vi bliver presset på det, der ikke er synlige opgaver. Men det kræver både arbejdstid at give respons og arbejdstid at opbygge den nødvendige relation til de studerende, så de modtager vores feedback”, forklarer Karen Drejer.
“Jeg ser blandt mine kolleger mange symptomer på, at presset er ved at blive for meget. De er ikke syge, de trives bare ikke ret godt. Jeg er selv nået til den erkendelse, at jeg kan være nødt til at gå ned i tid, hvis jeg skal holde til at arbejde, til jeg bliver 67”, siger den nu 54-årige lektor fra Silkeborg.
"Hvis man holder nedskæringerne op mod samfundets behov, så giver det slet ingen mening"
Regeringen har et problem, når den alene gør uddannelse op i udgifter og sætter hele den sektor på konstant slankekur, som er kernen i vores velfærd.
Det mener professor i uddannelsesforskning ved SDU Katrin Hjort.
“Vejlederkontakt og feedback er afgørende for læring. Når det bliver beskåret så kraftigt, får vi i fremtiden dårligere sygeplejersker, pædagoger og lærere”, siger hun.
“Ikke mindst professionsuddannelserne kan blive en stor indtægtskilde, fordi udlandet har et godt øje til vores velfærdsmodel og gerne vil betale for at lære af os. Derfor bliver det potentielt økonomisk fatalt, både for samfundet og for uddannelseseksporten, hvis hver 10. underviser forsvinder”, fortsætter SDU-professoren.
Heller ikke Hans Beksgaard, der er formand for professionshøjskoleunderviserne, forstår “de bevidstløse, konsekvente uddannelsesbesparelser”, som er haglet ned over de videregående uddannelser i mange år.
“Hvis man holder nedskæringer på over 1,2 milliarder op imod samfundets behov for endnu flere dygtige medarbejdere i folkeskolen, i daginstitutionerne og i sundhedsvæsnet i de kommende år, så giver det slet ingen mening”, pointerer Beksgaard.
UC´erne er presset til det yderste, og hans opfordring er, at medarbejdere og ledelse tager et fælles ansvar for at finde løsninger, som ikke belaster medarbejdernes arbejdsmiljø yderligere.
“Vi oplever, at mange besparelser drypper ned igennem organisationerne på den måde, at flere beslutninger bliver lagt ud til de enkelte medarbejdere. Vi skal for enhver pris undgå, at underviserne begynder at arbejde ud over rimelighedens grænser, fordi de ser det som deres individuelle problem at opretholde en o.k. kvalitet på markant ringere vilkår”, understreger Hans Beksgaard.
Beregninger, som Danske Professionshøjskolers sekretariat har foretaget, viser, at omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser på de otte uddannelsesinstitutioner på tilsammen 1,2 milliarder kroner over de næste fire år. Omsat til medarbejderårsværk svarer det til, at 776 stillinger skal spares væk.
Og der er ingen vej uden om at skulle skille sig af med folk, heraf flest undervisere. Det vurderer Harald Mikkelsen, der er formand for professionshøjskolernes rektorkollegium.
“Beskæringen af taxametertilskuddet per studerende siden 2008 har betydet, at vi i en årrække har effektiviseret vores administration og trimmet vores organisationer. Bygninger kan vi ikke spare på, lønnen udgør 70 pct. af vores budgetter, så vi kan derfor kun finde de kommende års nedskæringer ét sted”, siger Harald Mikkelsen.
"Vi kommer til at skære i selve professionshøjskolernes kerneydelse"
En kvalitetsnedgang kan ikke undgås, forudser han.
“Kvaliteten daler, når vi fjerner hver 10. medarbejder. Omprioriteringsbidraget betyder, at vi kommer til at skære i selve professionshøjskolernes kerneydelse, som er uddannelserne”, siger Harald Mikkelsen.
Han vil ikke sige, at grænsen nu er nået for, hvad uddannelserne kan stå på mål for.
“Men jeg kan sige, at kvaliteten er under pres inden for de rammer, vi har. Det er stærkt bekymrende, at professionshøjskolerne de næste tre-fire år bliver tvunget til store besparelser, som vi har svært ved at se begrundelsen for”, uddyber rektorformanden.
"Vi er i fuld gang med en dødelig afprofessionalisering af hele underviserstaben"
På professionshøjskolerne bliver det modtaget med noget nær chok, at hver 10. underviserstilling er i fare.
Jesper Zimmer Wrang, der er tillidsrepræsentant på læreruddannelsen i Odense, kalder rektorkollegiets beregninger for “katastrofetal”.
“For seks år siden var jeg tillidsrepræsentant for 70. I dag er vi 20 færre undervisere og i fuld gang med en dødelig afprofessionalisering af hele underviserstaben”, siger Jesper Zimmer Wrang.
Allerede i dag er professionshøjskolelærernes forberedelsestid under gymnasielærerniveau
På hans institution, UC Lillebælt, kan medarbejderne muligvis godt køre en forsvarlig undervisning, selv om de bliver 10 pct. færre. Men konsekvenserne vil kunne mærkes allerede inden for det næste par år.
Allerede i dag er professionshøjskolelærernes forberedelsestid under gymnasielærerniveau, og underviserne har meget lidt overskud til at følge med bare på deres eget fagfelt, advarer han.
“Underviserne forventes at undervise både vidensbaseret og med meget tæt kobling til praksis. En ny, stor besparelse, som der nu lægges op til, vil tage midler fra kompetenceudvikling og umuliggøre helt nødvendige udviklingsprojekter. Vi kan simpelthen ikke vedligeholde en forsvarlig faglig ekspertise”, pointerer Jesper Zimmer Wrang.
De er ikke syge, de trives bare ikke ret godt
Karen Drejer, der er tillidsrepræsentant på VIA UC i Silkeborg, mener også, at den seneste spareudmelding er usandsynligt barsk. Det kan blive umuligt at opretholde samme uddannelseskvalitet som i dag – og så frygter hun for sine kollegers ve og vel.
“I VIA har strategien for at imødekomme besparelser de senere år været at hente nye opgaver ind. Hvor vi tidligere kunne koncentrere os om at lave læreruddannelse, har vi nu en portefølje, der er sammensat af mange forskellige
typer af opgaver, fx efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, arbejde for ministeriet og for kommunerne”, siger Karen Drejer.
“Det kræver stor pragmatisme og hård hud at være i et game, hvor man skal skifte spor hele tiden. Du skal være en god organisator for at få det til at fungere, og du skal være mere end på tæerne”, pointerer hun.
På læreruddannelsen i Silkeborg har underviserne haft det lange, og mestendels positive, lys på længe, understreger tillidsrepræsentanten.
“Vi er hverken bagstræberiske eller modvillige. Tværtimod. Men jeg kan jo se og mærke, både på mig selv og
kollegerne, hvor meget det slider, at det konstant bliver sværere at levere god kvalitet, samtidig med at vi alle sammen løber alt for stærkt”, forklarer hun.
"Jeg ser symptomer på, at presset er ved at blive for meget"
På professionsuddannelserne ser underviserne feedback som en af deres vigtigste opgaver.
“Vi bliver presset på det, der ikke er synlige opgaver. Men det kræver både arbejdstid at give respons og arbejdstid at opbygge den nødvendige relation til de studerende, så de modtager vores feedback”, forklarer Karen Drejer.
“Jeg ser blandt mine kolleger mange symptomer på, at presset er ved at blive for meget. De er ikke syge, de trives bare ikke ret godt. Jeg er selv nået til den erkendelse, at jeg kan være nødt til at gå ned i tid, hvis jeg skal holde til at arbejde, til jeg bliver 67”, siger den nu 54-årige lektor fra Silkeborg.
"Hvis man holder nedskæringerne op mod samfundets behov, så giver det slet ingen mening"
Regeringen har et problem, når den alene gør uddannelse op i udgifter og sætter hele den sektor på konstant slankekur, som er kernen i vores velfærd.
Det mener professor i uddannelsesforskning ved SDU Katrin Hjort.
“Vejlederkontakt og feedback er afgørende for læring. Når det bliver beskåret så kraftigt, får vi i fremtiden dårligere sygeplejersker, pædagoger og lærere”, siger hun.
“Ikke mindst professionsuddannelserne kan blive en stor indtægtskilde, fordi udlandet har et godt øje til vores velfærdsmodel og gerne vil betale for at lære af os. Derfor bliver det potentielt økonomisk fatalt, både for samfundet og for uddannelseseksporten, hvis hver 10. underviser forsvinder”, fortsætter SDU-professoren.
Heller ikke Hans Beksgaard, der er formand for professionshøjskoleunderviserne, forstår “de bevidstløse, konsekvente uddannelsesbesparelser”, som er haglet ned over de videregående uddannelser i mange år.
“Hvis man holder nedskæringer på over 1,2 milliarder op imod samfundets behov for endnu flere dygtige medarbejdere i folkeskolen, i daginstitutionerne og i sundhedsvæsnet i de kommende år, så giver det slet ingen mening”, pointerer Beksgaard.
UC´erne er presset til det yderste, og hans opfordring er, at medarbejdere og ledelse tager et fælles ansvar for at finde løsninger, som ikke belaster medarbejdernes arbejdsmiljø yderligere.
“Vi oplever, at mange besparelser drypper ned igennem organisationerne på den måde, at flere beslutninger bliver lagt ud til de enkelte medarbejdere. Vi skal for enhver pris undgå, at underviserne begynder at arbejde ud over rimelighedens grænser, fordi de ser det som deres individuelle problem at opretholde en o.k. kvalitet på markant ringere vilkår”, understreger Hans Beksgaard.
