Eksplosion i løstansatte på universiteterne
Antallet af løstansatte undervisere og forskere på universiteterne vokser med fuld fart. De udgør nu langt størstedelen af alle videnskabelige medarbejdere.
Flere og flere videnskabeligt ansatte på universiteterne står med usikre kort, når det gælder karriere og fremtidig beskæftigelse.
Bare på de sidste fem år er antallet af midlertidigt ansatte – fx postdocs, eksterne lektorer og videnskabelige assistenter – vokset med 37 pct.
Det svarer til, at andelen af kortvarigt ansatte nu udgør 47 pct. af alle undervisere og forskere på universiteterne. Tager man ph.d.erne med, svarer det til, at seks ud af ti ikke har en fast ansættelse.
Tallene stammer fra statens løndatabase, og de bekymrer DM’s formand Camilla Gregersen.
”Det er dybt problematisk. Universiteterne har rigtig mange dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for deres fag, men der er altså nu skabt en situation, hvor er rigtig stor andel befinder sig i en usikker jobsituation. Det udsætter dem for et voldsomt pres”.
Den store udskiftning går ud over kontinuiteten i undervisningen
At så stor en del af universiteternes bemanding er midlertidigt ansatte, har også negativ betydning for undervisningen.
Det siger Frederik V. Christiansen, lektor ved naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og ekspert i universitetspædagogik.
”Det er ikke usædvanligt, at vi på Sundhedsvidenskab eller Science har kurser med 20 forskellige undervisere, hvor mange af dem kun er med en enkelt gang”, siger han.
Det går blandt andet ud over kontinuiteten i undervisningen.
”Der vil være gentagelser og overlap simpelthen fordi det er vanskeligt at koordinere undervisningen mellem så mange personer. Og muligheden for at give feed back og tage hensyn til de studerendes individuelle behov bliver også vanskeligere”.
DM-formand: Moderniseringsstyrelsen kan ikke være det bekendt
DM har i flere år arbejdet for at forbedre de midlertidigt ansattes vilkår, blandt andet i forbindelse med den seneste revision af stillingsstrukturen i 2013, der skal skabe mere gennemsigtighed i karriereveje på universiteterne, fortæller Camilla Gregersen.
Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har dog endnu ikke været imødekommende, når det gælder om at forbedre vilkårene for timelønnede undervisere, der ikke er omfattet af en overenskomst, og fx ikke får pension, mener DM-formanden.
”Jeg synes ganske enkelt ikke, at Moderniseringsstyrelsen kan være bekendt, at de ikke vil være med til at løse det her problem. Men vi har virkelig presset på, og det bliver vi ved med – også i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018”.
Fra Moderniseringsstyrelsen lyder svaret på kritikken, at der hidtil ikke er opnået ”enighed” om spørgsmålet.
”Fremsættes der igen krav på området ved OK18, sætter vi os naturligvis til forhandlingsbordet,” siger kontorchef Tina Feldt Jessing.
Rektor-formand: Der er plads til flere løstansatte
Ifølge tallene fra statens løndatabase er der nu 2.589 Postdocs på universiteterne - en stigning på 47 pct. på fem år. Og ifølge DTU-rektor og universitetsformand Anders Bjarklev er der plads til flere.
”Jeg er ikke bekymret over, at det er en mærkbar andel af postdocs ift. til det samlede antal fastansatte, fordi de typisk arbejder på tidsbegrænsede forskningsprojekter og derefter skal videre og ud i det private erhvervsliv. Sådan er det i hvert fald på DTU.”
Men selvom mange ender med at søge job uden for universiteterne, er vejen dertil ikke nødvendigvis let. Det siger Niels Warring, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
”Jeg ved, at man rundt omkring på universiteterne kan have svært ved at håndtere det relativt store antal postdocs. Der opstår nemt interessekonflikter forskerne imellem, for når der kun er plads til en enkelt fastansat. Hvem skal vi satse på og med hvilken faglig orientering? Så det er meget vanskeligt at rådgive en postdoc. De vil jo gerne vide, hvad deres muligheder er. Men hvad skal man sige, når det faglige engagement er stort, men chancerne små?”, spørger han retorisk.
Bare på de sidste fem år er antallet af midlertidigt ansatte – fx postdocs, eksterne lektorer og videnskabelige assistenter – vokset med 37 pct.
Det svarer til, at andelen af kortvarigt ansatte nu udgør 47 pct. af alle undervisere og forskere på universiteterne. Tager man ph.d.erne med, svarer det til, at seks ud af ti ikke har en fast ansættelse.
Tallene stammer fra statens løndatabase, og de bekymrer DM’s formand Camilla Gregersen.
”Det er dybt problematisk. Universiteterne har rigtig mange dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for deres fag, men der er altså nu skabt en situation, hvor er rigtig stor andel befinder sig i en usikker jobsituation. Det udsætter dem for et voldsomt pres”.
Den store udskiftning går ud over kontinuiteten i undervisningen
At så stor en del af universiteternes bemanding er midlertidigt ansatte, har også negativ betydning for undervisningen.
Det siger Frederik V. Christiansen, lektor ved naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og ekspert i universitetspædagogik.
”Det er ikke usædvanligt, at vi på Sundhedsvidenskab eller Science har kurser med 20 forskellige undervisere, hvor mange af dem kun er med en enkelt gang”, siger han.
Det går blandt andet ud over kontinuiteten i undervisningen.
”Der vil være gentagelser og overlap simpelthen fordi det er vanskeligt at koordinere undervisningen mellem så mange personer. Og muligheden for at give feed back og tage hensyn til de studerendes individuelle behov bliver også vanskeligere”.
DM-formand: Moderniseringsstyrelsen kan ikke være det bekendt
DM har i flere år arbejdet for at forbedre de midlertidigt ansattes vilkår, blandt andet i forbindelse med den seneste revision af stillingsstrukturen i 2013, der skal skabe mere gennemsigtighed i karriereveje på universiteterne, fortæller Camilla Gregersen.
Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har dog endnu ikke været imødekommende, når det gælder om at forbedre vilkårene for timelønnede undervisere, der ikke er omfattet af en overenskomst, og fx ikke får pension, mener DM-formanden.
”Jeg synes ganske enkelt ikke, at Moderniseringsstyrelsen kan være bekendt, at de ikke vil være med til at løse det her problem. Men vi har virkelig presset på, og det bliver vi ved med – også i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018”.
Fra Moderniseringsstyrelsen lyder svaret på kritikken, at der hidtil ikke er opnået ”enighed” om spørgsmålet.
”Fremsættes der igen krav på området ved OK18, sætter vi os naturligvis til forhandlingsbordet,” siger kontorchef Tina Feldt Jessing.
Rektor-formand: Der er plads til flere løstansatte
Ifølge tallene fra statens løndatabase er der nu 2.589 Postdocs på universiteterne - en stigning på 47 pct. på fem år. Og ifølge DTU-rektor og universitetsformand Anders Bjarklev er der plads til flere.
”Jeg er ikke bekymret over, at det er en mærkbar andel af postdocs ift. til det samlede antal fastansatte, fordi de typisk arbejder på tidsbegrænsede forskningsprojekter og derefter skal videre og ud i det private erhvervsliv. Sådan er det i hvert fald på DTU.”
Men selvom mange ender med at søge job uden for universiteterne, er vejen dertil ikke nødvendigvis let. Det siger Niels Warring, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
”Jeg ved, at man rundt omkring på universiteterne kan have svært ved at håndtere det relativt store antal postdocs. Der opstår nemt interessekonflikter forskerne imellem, for når der kun er plads til en enkelt fastansat. Hvem skal vi satse på og med hvilken faglig orientering? Så det er meget vanskeligt at rådgive en postdoc. De vil jo gerne vide, hvad deres muligheder er. Men hvad skal man sige, når det faglige engagement er stort, men chancerne små?”, spørger han retorisk.
Udvikling i antallet af tidsbegrænset ansatte:
2016
- Postdoc: 2.589
- Adjunkt: 1.164
- Ekstern Lektor: 584
- Undervisningsassistent: 190
- Videnskabelig assistent: 1.033
- I alt: 5.560
2011
- Postdoc: 1.752
- Adjunkt: 832
- Ekstern Lektor: 443
- Undervisningsassistent: 212
- Videnskabelig assistent: 879
- I alt: 4.118
Antallet er opgjort i årsværk. For eksempelvis eksterne lektorer er det absolutte tal langt højere, da stillingen maksimalt må være på 780 timer årligt.
Kilde: Moderniseringsstyrelsens forhandlingsdatabase
