DM-formand: Udflytning skal gøres med omtanke
Den nye regering skal sikre bedre rammer for den varslede udflytning af flere statslige arbejdspladser, end det var tilfældet ved den første udflytning, lyder det fra Dansk Magisterforenings formand. Samtidig peger hun på, at SU-nedskæringer er en forkert vej at gå.
Den nye trekløver-regering ønsker at flytte flere statslige arbejdspladser uden for Hovedstadsområdet, da ”de statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark”, som det fremgår af regeringsgrundlaget.
Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, forstår godt regeringens ønske om at have statslige arbejdspladser i hele landet. Hun efterspørger dog, at man inddrager erfaringerne fra den første udflytningsbølge, der ifølge hende har resulteret i et stort videnstab, da de fleste medarbejdere er blevet udskiftet.
”Det er vigtigt, at vi som faglige organisationer bliver inddraget tidligt i processen, og at der sikres gode vilkår under flytteprocessen. De statslige styrelser og institutioner er for vigtige til hovedkuldse løsninger”, siger hun.
Også Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, som er hovedorganisation for de akademiske fagforeninger, efterspørger i en pressemeddelelse, at en ny udflytningsrunde skal ”gøres mere intelligent og under bedre vilkår og rammer”.
SU-nedskæringer rammer socialt skævt
I regeringsgrundlaget varsler man desuden en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser, der skal styrke kvaliteten, og også private universiteter åbner man op for.
Camilla Gregersen bemærker, at regeringen fastholder tilskuddet på 1 procent af BNP til de videregående uddannelser, som man er forpligtiget til i forhold til EU.
”Men det er altså tilladt at sætte barren højere end minimumskravene”, siger hun.
Også åbningen for private universiteter ser hun som ”en mærkværdig ideologisk markering”, da ”det er tvivlsomt, om det er det, der giver et kvalitetsløft”, som hun siger.
Hun langer samtidig ud efter regeringens plan om også at skære 20 procent i SU’en og omlægge mere til lån i tråd med Venstres 2025-plan, da det ifølge hende vil ramme unge fra mindre velstående hjem.
Lars Qvistgaard efterspørger også større ambitioner på uddannelsesområdet hos Søren Pind som ny uddannelses- og forskningsminister, hvis Danmark fortsat skal have førertrøjen på.
”Jeg har lagt mærke til, at Søren Pind gerne vil kaldes for fremtidsminister. Jeg tillader mig at tage den nye fremtidsminister på ordet og gøre opmærksom på, at skal vi også fremover nyde godt af uddannelser og forskning på højeste internationalt niveau, er der behov for en anderledes ambitiøs investeringspolitik”, siger han i pressemeddelelsen og lægger samtidig vægt på, at de sidste årtiers SU-politik er grunden til det høje uddannelsesniveau.
”Så kære fremtidsminiser, vi har også brug for en SU, der kan understøtte, at den enkelte, uanset sociale og økonomisk baggrund, kan uddanne sig så langt evne og motivation måtte række. Det er det, vi skal leve af i fremtiden”, tilføjer han.
Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, forstår godt regeringens ønske om at have statslige arbejdspladser i hele landet. Hun efterspørger dog, at man inddrager erfaringerne fra den første udflytningsbølge, der ifølge hende har resulteret i et stort videnstab, da de fleste medarbejdere er blevet udskiftet.
”Det er vigtigt, at vi som faglige organisationer bliver inddraget tidligt i processen, og at der sikres gode vilkår under flytteprocessen. De statslige styrelser og institutioner er for vigtige til hovedkuldse løsninger”, siger hun.
Også Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, som er hovedorganisation for de akademiske fagforeninger, efterspørger i en pressemeddelelse, at en ny udflytningsrunde skal ”gøres mere intelligent og under bedre vilkår og rammer”.
SU-nedskæringer rammer socialt skævt
I regeringsgrundlaget varsler man desuden en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser, der skal styrke kvaliteten, og også private universiteter åbner man op for.
Camilla Gregersen bemærker, at regeringen fastholder tilskuddet på 1 procent af BNP til de videregående uddannelser, som man er forpligtiget til i forhold til EU.
”Men det er altså tilladt at sætte barren højere end minimumskravene”, siger hun.
Også åbningen for private universiteter ser hun som ”en mærkværdig ideologisk markering”, da ”det er tvivlsomt, om det er det, der giver et kvalitetsløft”, som hun siger.
Hun langer samtidig ud efter regeringens plan om også at skære 20 procent i SU’en og omlægge mere til lån i tråd med Venstres 2025-plan, da det ifølge hende vil ramme unge fra mindre velstående hjem.
Lars Qvistgaard efterspørger også større ambitioner på uddannelsesområdet hos Søren Pind som ny uddannelses- og forskningsminister, hvis Danmark fortsat skal have førertrøjen på.
”Jeg har lagt mærke til, at Søren Pind gerne vil kaldes for fremtidsminister. Jeg tillader mig at tage den nye fremtidsminister på ordet og gøre opmærksom på, at skal vi også fremover nyde godt af uddannelser og forskning på højeste internationalt niveau, er der behov for en anderledes ambitiøs investeringspolitik”, siger han i pressemeddelelsen og lægger samtidig vægt på, at de sidste årtiers SU-politik er grunden til det høje uddannelsesniveau.
”Så kære fremtidsminiser, vi har også brug for en SU, der kan understøtte, at den enkelte, uanset sociale og økonomisk baggrund, kan uddanne sig så langt evne og motivation måtte række. Det er det, vi skal leve af i fremtiden”, tilføjer han.
