Akademiker-prekariatet: Fra welfare til workfare
Trods højt uddannelsesniveau tilhører stadig flere akademikere den gruppe mennesker, der må leve med jobmæssig og dermed også social usikkerhed.
Da Dansk Magisterforening i samarbejde Foreningen af Fagarkæologer i 2014 gennemførte en undersøgelse af arkæologernes forhold, var det op mod halvdelen – 43 procent – af de 235 deltagende arkæologer, der var midlertidigt ansatte.
Med dette tal afspejler museumsområdet en tendens, der er generel for hele Europa, nemlig et voksende arbejdsmarked for løse og midlertidige ansættelser. En tendens, der ikke kun omfatter de lavt- og uuddannede, men også akademikerne. Det blev bekræftet af AC’s formand Lars Qvistgaard så sent som i januar, hvor han i et større interview i Politiken spåede, at tendensen med flere løsansatte akademikere var kommet for at blive.
Udviklingen knytter sig til et andet begreb, der er ved at vinde indpas i samfundsdebatten: prekariatet – den voksende gruppe af mennesker, der bygger deres indkomst på prekære – usikre – ansættelser.
“Man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere.”
Netop det voksende antal prekære ansættelser i den akademiske verden er temaet for et forskningsprojekt, Birger Steen Nielsen, der er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, og tre forskerkolleger har kastet sig over med finansiel støtte fra Magisterforeningen. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan folk i usikre ansættelsesforhold selv oplever deres livs- og arbejdssituation.
”Hvad tænker folk, hvordan oplever de det, hvad betyder det for deres livsforventning – det ved vi ikke meget om. Det, der hidtil er peget på, er, at det for eksempel fører til, at man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere. Mange fremhæver at tidsperspektivet ændrer sig markant. Er man helt nyuddannet og uden børn, betyder det ikke så meget. Men for den med familie og børn, kan det have stor betydning,” siger Birger Steen Nielsen.
Også prekære forhold for fastansatte
Prekariatet defineres i første omgang ud fra deres ansættelsesforhold, eksempelvis kortvarige ansættelser, deltidsansættelser, småjobs og lignende. Men det prekære ligger ifølge Steen Nielsen også i manglen på social sikkerhed og rettigheder, som blandt andet de skærpede dagpengeregler er et udtryk for, som igen er med til at fastholde prekariatet i deres situation.
Men selv faste stillinger har ifølge Birger Steen Nielsen en stigende grad af de karakteristika, der kendetegner prekære ansættelser. Det gælder ikke mindst på kultur- og forskningsområdet.
”Fastansatte oplever også, at deres arbejde bliver mere projektorienteret. På universitetet skal man i stigende grad tjene dele af sin stilling hjem, og derfor skal man hente penge hjem til projekter. Arbejdet defineres af nye projekter. Så man er ikke i fast arbejde, for man skal hele tiden afprøves, og det er en permanent stressfaktor,” siger Birger Steen Nielsen.
Konsekvens af neoliberal udvikling
Som sagt er Danmark hverken eneste eller værste land, når det handler om prekære ansættelsesforhold. I flere andre europæiske lande er situationen værre – om man vil – end herhjemme. Men udviklingen er gennemgående, og udbredelsen af prekariatet blandt akademisk uddannede er blandt de nyere tendenser.
Forklaringen er strukturel, mener Birger Steen Nielsen. Den skal findes i liberale politisk-økonomiske tendenser og en svagere velfærdsstat.
”Man er gået fra welfare til workfare-staten. I workfare-staten står villigheden til at arbejde i centrum. Det kommer til udtryk i arbejdsregimet og måden arbejdsløse behandles på. Man skal hele tiden stå til rådighed og tage det arbejde, man kan få. Den neoliberale politik og opgøret med velfærdsstaten … jeg tror, det er den slags perspektiver, man må se på, hvis problemet skal betragtes overordnet,” siger Birger Steen Nielsen.
De hyppige jobskift, den projektorienterede måde at arbejde på – er det ikke bare naturlig udvikling i en moderne verden?
Jo, men man kommer ikke uden om at se det som en kapitalistisk organisering, hvor konkurrencen trænger ind i hver en pore af samfundet. Så kan man glæde sig over, at man ikke er 8-16 slaver. Men hvad er det, man skal acceptere? Er det hele sit liv at skulle kvalificere sig til det job, der ligger lige henne om hjørnet?” siger Birger Steen Nielsen.
Artiklen er et uddrag af en artikel fra sektorbladet Natur & Kultur. Artiklen kan læses i sin helhed her.
Med dette tal afspejler museumsområdet en tendens, der er generel for hele Europa, nemlig et voksende arbejdsmarked for løse og midlertidige ansættelser. En tendens, der ikke kun omfatter de lavt- og uuddannede, men også akademikerne. Det blev bekræftet af AC’s formand Lars Qvistgaard så sent som i januar, hvor han i et større interview i Politiken spåede, at tendensen med flere løsansatte akademikere var kommet for at blive.
Udviklingen knytter sig til et andet begreb, der er ved at vinde indpas i samfundsdebatten: prekariatet – den voksende gruppe af mennesker, der bygger deres indkomst på prekære – usikre – ansættelser.
“Man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere.”
Netop det voksende antal prekære ansættelser i den akademiske verden er temaet for et forskningsprojekt, Birger Steen Nielsen, der er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, og tre forskerkolleger har kastet sig over med finansiel støtte fra Magisterforeningen. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan folk i usikre ansættelsesforhold selv oplever deres livs- og arbejdssituation.
”Hvad tænker folk, hvordan oplever de det, hvad betyder det for deres livsforventning – det ved vi ikke meget om. Det, der hidtil er peget på, er, at det for eksempel fører til, at man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere. Mange fremhæver at tidsperspektivet ændrer sig markant. Er man helt nyuddannet og uden børn, betyder det ikke så meget. Men for den med familie og børn, kan det have stor betydning,” siger Birger Steen Nielsen.
Også prekære forhold for fastansatte
Prekariatet defineres i første omgang ud fra deres ansættelsesforhold, eksempelvis kortvarige ansættelser, deltidsansættelser, småjobs og lignende. Men det prekære ligger ifølge Steen Nielsen også i manglen på social sikkerhed og rettigheder, som blandt andet de skærpede dagpengeregler er et udtryk for, som igen er med til at fastholde prekariatet i deres situation.
Men selv faste stillinger har ifølge Birger Steen Nielsen en stigende grad af de karakteristika, der kendetegner prekære ansættelser. Det gælder ikke mindst på kultur- og forskningsområdet.
”Fastansatte oplever også, at deres arbejde bliver mere projektorienteret. På universitetet skal man i stigende grad tjene dele af sin stilling hjem, og derfor skal man hente penge hjem til projekter. Arbejdet defineres af nye projekter. Så man er ikke i fast arbejde, for man skal hele tiden afprøves, og det er en permanent stressfaktor,” siger Birger Steen Nielsen.
Konsekvens af neoliberal udvikling
Som sagt er Danmark hverken eneste eller værste land, når det handler om prekære ansættelsesforhold. I flere andre europæiske lande er situationen værre – om man vil – end herhjemme. Men udviklingen er gennemgående, og udbredelsen af prekariatet blandt akademisk uddannede er blandt de nyere tendenser.
Forklaringen er strukturel, mener Birger Steen Nielsen. Den skal findes i liberale politisk-økonomiske tendenser og en svagere velfærdsstat.
”Man er gået fra welfare til workfare-staten. I workfare-staten står villigheden til at arbejde i centrum. Det kommer til udtryk i arbejdsregimet og måden arbejdsløse behandles på. Man skal hele tiden stå til rådighed og tage det arbejde, man kan få. Den neoliberale politik og opgøret med velfærdsstaten … jeg tror, det er den slags perspektiver, man må se på, hvis problemet skal betragtes overordnet,” siger Birger Steen Nielsen.
De hyppige jobskift, den projektorienterede måde at arbejde på – er det ikke bare naturlig udvikling i en moderne verden?
Jo, men man kommer ikke uden om at se det som en kapitalistisk organisering, hvor konkurrencen trænger ind i hver en pore af samfundet. Så kan man glæde sig over, at man ikke er 8-16 slaver. Men hvad er det, man skal acceptere? Er det hele sit liv at skulle kvalificere sig til det job, der ligger lige henne om hjørnet?” siger Birger Steen Nielsen.
Artiklen er et uddrag af en artikel fra sektorbladet Natur & Kultur. Artiklen kan læses i sin helhed her.
