Hospitalsakademikere har fået en EU-godkendt efteruddannelse
Stadig flere naturvidenskabelige akademikere spiller en afgørende rolle på de klinisk genetiske afdelinger på de danske hospitaler i både diagnosticeringen og behandlingen af danskere med genetiske sygdomme. Nu har de fået deres egen EU-godkendte efteruddannelse.
Der er gode nyheder for naturvidenskabelige akademikere, som arbejder på klinisk genetiske afdelinger på de danske hospitaler, hvor genetiske sygdomme udredes og behandles.
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik har nemlig etableret en 4-årig efteruddannelse i klinisk genetik, som er målrettet mod gruppen af naturvidenskabelige akademikere, der arbejder på de klinisk genetiske afdelinger på danske hospitaler som kliniske laboratoriegenetikere.
Dermed kan molekylærbiologer, biologer, biokemikere, ingeniører, humanbiologer, kemikere m.m., som arbejder på disse afdelinger, nu få en EU-godkendt efteruddannelse, der er målrettet mod netop det vigtige arbejde, de udfører i det danske sundhedsvæsen.
”At Danmark nu har fået et europæisk anerkendt uddannelsesprogram for naturvidenskabelige akademikere i klinisk genetik i Danmark giver et stort kvalitetsløft nationalt i genetisk diagnostik”, siger Charlotte Brasch Andersen, som er formand for uddannelsesudvalget for naturvidenskabelige akademikere under Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, og uddyber:
”Samtidigt er det med til at synliggøre anciennitet i en hospitalsverden, hvor det oftest er uddannelser med autorisation fra sundhedsstyrelsen, som anerkendes.”
Håber på anerkendelse
De første danske laboratoriegenetikere fik i januar godkendt deres nye titel som ’Clinical Laboratory Geneticist (ErCLG)’ af European Board of Medical Genetics.
Udover at give et kvalitetsløft på efteruddannelsesområdet inden for det klinisk genetiske område, så giver EU-certificeringen af uddannelsen også mulighed for fri bevægelighed mellem laboratorier inden for EU.
Målet er nu, at kvalitetsløftet også anerkendes og honoreres af det danske sundhedsvæsen, forklarer Charlotte Brasch Andersen.
”Mit store håb er selvfølgelig, at hospitalsledelserne vil belønne den ekspertviden, som nu er synliggjort med den europæiske anerkendelse”, siger hun.
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik har nemlig etableret en 4-årig efteruddannelse i klinisk genetik, som er målrettet mod gruppen af naturvidenskabelige akademikere, der arbejder på de klinisk genetiske afdelinger på danske hospitaler som kliniske laboratoriegenetikere.
Dermed kan molekylærbiologer, biologer, biokemikere, ingeniører, humanbiologer, kemikere m.m., som arbejder på disse afdelinger, nu få en EU-godkendt efteruddannelse, der er målrettet mod netop det vigtige arbejde, de udfører i det danske sundhedsvæsen.
”At Danmark nu har fået et europæisk anerkendt uddannelsesprogram for naturvidenskabelige akademikere i klinisk genetik i Danmark giver et stort kvalitetsløft nationalt i genetisk diagnostik”, siger Charlotte Brasch Andersen, som er formand for uddannelsesudvalget for naturvidenskabelige akademikere under Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, og uddyber:
”Samtidigt er det med til at synliggøre anciennitet i en hospitalsverden, hvor det oftest er uddannelser med autorisation fra sundhedsstyrelsen, som anerkendes.”
Håber på anerkendelse
De første danske laboratoriegenetikere fik i januar godkendt deres nye titel som ’Clinical Laboratory Geneticist (ErCLG)’ af European Board of Medical Genetics.
Udover at give et kvalitetsløft på efteruddannelsesområdet inden for det klinisk genetiske område, så giver EU-certificeringen af uddannelsen også mulighed for fri bevægelighed mellem laboratorier inden for EU.
Målet er nu, at kvalitetsløftet også anerkendes og honoreres af det danske sundhedsvæsen, forklarer Charlotte Brasch Andersen.
”Mit store håb er selvfølgelig, at hospitalsledelserne vil belønne den ekspertviden, som nu er synliggjort med den europæiske anerkendelse”, siger hun.
