Dansk Magisterforening

"Det er endnu et søm i kisten for fremdrifts­reformen"

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende, kalder det "dårlig planlægning", at politikerne på Christiansborg ikke tog højde for, at det ville skabe kø på jobcentrene, når de studerende primært bliver færdige med deres uddannelser to gange om året.

I stedet for at flyde løbende ud på arbejdsmarkedet, kommer de studerende på grund af fremdriftsreformen til at løbe ind i en flaskehals dette forår, fordi 10.000 kandidater står til at blive færdig samtidig.

I forvejen er ledigheden for dimittender højere, da mange først lige skal have løbet jobsøgningen i gang, inden de bliver ansat i deres første job. Derfor er frygten fra flere sider, at arbejdsmarkedet ikke kan følge med.

Ifølge Gry Inger Reiter, formand for de studerende medlemmer af Dansk Magisterforening, er konsekvenserne ret åbenlyse for de mange kandidater, som nu skal ud og slås for at få et arbejde midt i en sommerferie.

"Det kan jo hurtigt blive til to måneders længere overgangsledighed for nyuddannede alene på den baggrund, at du er blevet færdig lige inden sommerferien. Der er jo ingen, der starter nye medarbejdere op i juni. Så det virker lidt fjollet, at folk skal skynde sig at lave et speciale færdigt, hvis de alligevel skal gå ledige på den anden side af specialet", siger hun med henvisning til, at mange universiteter har skåret ned på den tid, de studerende har til at skrive deres speciale.

Endnu et søm i kisten
Det er den forkætrede tvangstilmelding under fremdriftsreformen, der har skabt situation, der beskrives som en 'ketchup-effekt' på de studerendes vej ud på arbejdsmarkedet.

Tvangstilmeldingen er flere steder fjernet, bl.a. på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, dog har Aalborg Universitet meldt ud, at man her tvangstilmeldes til sit fjerde semester på kandidatdelen, hvis man blot mangler at skrive sit speciale.

Men én ting er tvangstilmelding, noget andet er årsagen til overhovedet at indføre fremdriftsreformen, som sidste år blev løsnet en smule op, mener Gry Inger Reiter.

"Det er endnu et søm i kisten for fremdriftsreformen, at der kommer den her sideeffekt. Det er et uhensigtsmæssigt og klodset styringsredskab, når vi samtidig ved, at studietiden allerede er på vej ned," siger hun.

Desuden må det betyde, at hele beregningsgrundlaget for reformen ikke har holdt, hvis man ikke har taget højde for, at der kunne ske denne slags uhensigtsmæssigheder, forklarer DM Studerende-formanden.

"Det er jo bare dårlig planlægning, at man ikke har haft den her uheldige sideeffekt med i de økonomiske beregninger, når man har regnet på, hvor meget man kan spare på fremdriftsreformen, hvis vi får folk hurtigere igennem uddannelsessystemet", påpeger Gry Inger Reiter og forklarer, at mange studerende forsøger at planlægge sig ud af det, så de ikke bliver færdige op til sommerferien.

Mindre rigide regler, tak
De mange problemer får da også Gry Inger Reiter til at opfordre alle universiteterne til at kigge efter måder at undgå dem i fremtiden.

Det skaber nemlig langt flere problemer, end det gavner. Både for de studerende og samfundet generelt.

"Mit klare ønske er, at man indfører nogle meget mindre rigide regler for, hvornår man kan blive færdig med sit speciale, så vi ikke får den her såkaldte ketchupeffekt. Det kommer jo ikke som en overraskelse, at der kommer til at være meget mere rift om stillingerne, fordi der er så mange, der bliver færdige på samme tid", siger Gry Inger Reiter og påpeger, at man flere steder har blødt lidt op, så de studerende ikke kun kan blive færdige to gange om året.