Millionbesparelser tackles forskelligt
Professionshøjskoler, erhvervsakademier og åbne uddannelser skal sammenlagt spare 823 millioner over de næste fire år som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Strategien er vidt forskellig for, hvordan pengene skal findes, og om medarbejderne involveres, viser en rundringning.
UC Metropol
Malene Falck Christens (MFR), TR og lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet ved Institut for Skole og Læring:
Hvordan er jeres økonomiske situation?
MFR: Metropol skal spare 21 millioner frem til 2018. Fem millioner i 2016, syv millioner til næste år og ni millioner i 2018.
Hvordan skal besparelserne findes?
MFR: Planen for Metropol har både et vækst- og et effektiviseringsspor. Allerede nu har man flyttet 19 medarbejdere fra Institut for Skole og Læring over i efter- og videreuddannelsesafdelingen. Derudover er der sat gang i en del nye udviklingsprojekter i kommunerne som følge af skolereformen, og der bliver også satset på pædagogiske konsulentopgaver med støtte fra private fonde.
Hvordan bliver medarbejderne inddraget i at finde løsninger på økonomien?
MFR: I april lavede vi en workshop på hvert institut, hvor alle medarbejdere blev inviteret til at komme med spareforslag. Det er ikke så nemt. Vi kan godt tale om blyanter og toiletpapir, det er straks vanskeligere, når vi taler om forberedelsestid eller om besparelser, der kan få en negativ betydning for ens kolleger. Indtil videre er vi heldigvis ikke der. Vi er alle meget lettede over, at direktionen har lagt en vækststrategi. Og vi håber, at
målet kan nås ad den vej alene.
Erhvervsakademi Aarhus
Erik Lomstein (EL), TR og lektor ved afdelingen for laboratorie-, fødevare- og miljøteknologi:
Hvordan er jeres økonomiske situation?
EL: Erhvervsakademi Aarhus får 14 millioner mindre i indtægt frem mod 2018
Hvordan skal besparelserne findes?
EL: Pengene skal findes primært gennem effektiviseringer og ekspansion på efter- og videreuddannelse. Ledelsen har signaleret, at den vil strække sig langt for ikke at røre ved fx personalegoder. I stedet får vi flere studerende i klasserne, og vi skal forsøge at mindske frafaldet. Der vil være mange uddannelser, hvor effektiviseringer er lig med kvalitetsforringelser. Hvis du føjer yderligere fem studerende til et hold på 30, bliver der mindre ilt til alle i rummet. Der ligger også i effektiviseringstanken, at vi skal fjerne nogle lektioner og erstatte dem med selvstudier. I min egen afdeling vil vi i 2017 være to undervisere færre end i 2015. Men indtil videre har vi undgået fyringer.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
EL: Traditionen for medarbejderinddragelse er ikke så stærk i alle afdelinger, så indtil videre er det ledelsen, der har lagt strategien. Hvis der var tale om gennemgribende nedskæringer, ville vi have
klaget højlydt.
Københavns erhvervsakademi KEA.
Lau Sommerfeldt, (LS) TR og lektor på multimedie-uddannelsen:
Hvordan er jeres økonomiske
situation?
LS: Alene som følge af omprioriteringsbidraget skal KEA spare syv millioner
årligt, det vil siger i alt cirka 28 millioner
i perioden 2015-2019.
Hvordan skal besparelserne findes?
LS: Ledelsen arbejder p.t. på et udspil, så intet er meldt ud endnu. Medarbejderne mærker ikke noget endnu, men det bliver svært at undgå, efterhånden som økonomien strammer til. Det er indtil videre meldt ud i det centrale samarbejdsudvalg, at der som udgangspunkt ikke vil ske
afskedigelser.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
LS: I starten af året blev alle undervisere opfordret til at byde skriftligt ind med forslag til, hvor der kunne rationaliseres og effektiviseres. Men ellers har vi i KEAs korte levetid ikke opbygget særligt solide traditioner for medarbejderinddragelse.
UC Nordjylland
Susanne Bang (SB), TR og lektor på læreruddannelsen i Aalborg:
Hvordan er den økonomiske situation?
SB: UC Nordjylland skal spare 50 millioner i de kommende fire år. Hvordan det bliver fordelt ud over perioden, er ikke meldt ud.
Hvordan skal besparelserne findes?
SB: 10 millioner skal findes efter salamimetoden, hvor man tager lidt fra hele budgettet, resten er det, ledelsen kalder for “intelligente” besparelser. Vi venter nu på et udspil for at forstå, hvad der menes med intelligente. Altså hvilke uddannelser og områder der skal spare hvor meget.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
SB: Helt overordnet mener vi som medarbejdere, at vi ikke kan eller vil være med til at pege på konkrete besparelser. På chef- og lederniveau har der været et seminar, der resulterede i en overordnet liste med mulige spareområder. Denne
liste er blevet forelagt HSU, og der er
nedsat en gruppe af ledere og medarbejdere, som har til opgave at kvalificere
områderne. Dvs. pege på emner, der skal konsekvensberegnes.
Erhvervsakademi Dania
Jan Steffensen (JS), underviser og TR i Silkeborg og Horsens:
Hvordan er Danias økonomiske situation?
JS: Dania skal finde besparelser for
9,3 millioner i de næste fire år.
Hvordan skal besparelserne findes?
JS: Dania satser på flere studerende og lavere frafald. Det er også på tale at gøre holdene større. Det er blevet pointeret, at der ikke er planlagt fyringer. Vi ansætter også nye medarbejdere, fordi vi har oplevet vækst de sidste fire år.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
JS: Ledelsen har udarbejdet et oplæg til bestyrelsen, som er lagt ud til diskussion blandt tillidsrepræsentanterne og i Hovedsamarbejdsudvalget, og ledelsen giver udtryk for, at gode ideer til håndtering af reduktionen i taxametrene er velkomne.
VIA UC
Lis Reinholdt Kjeldsen (LRK), TR og lektor på pædagoguddannelsen i Horsens:
Hvad er den økonomiske situation i Via?
LRK: Via skal spare 100 millioner og har allerede fundet besparelser for 2016. Det har vi kunnet mærke på forskellig måde: Fx er lønsummen til ny løn- tillæg blevet nedsat fra 1 % til 0,25 %. Besparelserne er generelle og rammer bredt.
Hvordan skal besparelserne findes?
LRK: VIAs ledelse har iværksat et analysearbejde kaldet VIA i balance. Opgaven er at pege på, hvor der er besparelsesmuligheder, sammenlægningsmuligheder og procedurer, der er uhensigtsmæssige, samt finde nye indtægter, fx på det internationale felt og projekter. Der skal laves et katalog, hvorfra ledelsen kan udvælge de initiativer, der skal sættes i gang i 2017. Det er allerede meldt ud, at der vil ske fyringer.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
LRK: Medarbejderne har haft en måned til at skrive forslag til en mailpostkasse. Vi er blevet orienteret i HSU, SU og i LSU´erne, og vi har også forsøgt at få medarbejdere med i de forskellige analysegrupper, men uden held.
Hvad skal de spare?
Hele uddannelsessektoren er blevet pålagt årlige besparelser på to procent de næste fire år. Samlet for universiteter, gymnasier og erhvervsskoler betyder det en besparelse på 8,7 milliarder kroner.
Professionshøjskolernes sekretariat har lavet et skøn over, hvilke konsekvenser omprioriteringsbidraget får for hhv professionshøjskoler, erhvervsakademier og åbne uddannelser. Det ser sådan ud:
Malene Falck Christens (MFR), TR og lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet ved Institut for Skole og Læring:
Hvordan er jeres økonomiske situation?
MFR: Metropol skal spare 21 millioner frem til 2018. Fem millioner i 2016, syv millioner til næste år og ni millioner i 2018.
Hvordan skal besparelserne findes?
MFR: Planen for Metropol har både et vækst- og et effektiviseringsspor. Allerede nu har man flyttet 19 medarbejdere fra Institut for Skole og Læring over i efter- og videreuddannelsesafdelingen. Derudover er der sat gang i en del nye udviklingsprojekter i kommunerne som følge af skolereformen, og der bliver også satset på pædagogiske konsulentopgaver med støtte fra private fonde.
Hvordan bliver medarbejderne inddraget i at finde løsninger på økonomien?
MFR: I april lavede vi en workshop på hvert institut, hvor alle medarbejdere blev inviteret til at komme med spareforslag. Det er ikke så nemt. Vi kan godt tale om blyanter og toiletpapir, det er straks vanskeligere, når vi taler om forberedelsestid eller om besparelser, der kan få en negativ betydning for ens kolleger. Indtil videre er vi heldigvis ikke der. Vi er alle meget lettede over, at direktionen har lagt en vækststrategi. Og vi håber, at
målet kan nås ad den vej alene.
Erhvervsakademi Aarhus
Erik Lomstein (EL), TR og lektor ved afdelingen for laboratorie-, fødevare- og miljøteknologi:
Hvordan er jeres økonomiske situation?
EL: Erhvervsakademi Aarhus får 14 millioner mindre i indtægt frem mod 2018
Hvordan skal besparelserne findes?
EL: Pengene skal findes primært gennem effektiviseringer og ekspansion på efter- og videreuddannelse. Ledelsen har signaleret, at den vil strække sig langt for ikke at røre ved fx personalegoder. I stedet får vi flere studerende i klasserne, og vi skal forsøge at mindske frafaldet. Der vil være mange uddannelser, hvor effektiviseringer er lig med kvalitetsforringelser. Hvis du føjer yderligere fem studerende til et hold på 30, bliver der mindre ilt til alle i rummet. Der ligger også i effektiviseringstanken, at vi skal fjerne nogle lektioner og erstatte dem med selvstudier. I min egen afdeling vil vi i 2017 være to undervisere færre end i 2015. Men indtil videre har vi undgået fyringer.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
EL: Traditionen for medarbejderinddragelse er ikke så stærk i alle afdelinger, så indtil videre er det ledelsen, der har lagt strategien. Hvis der var tale om gennemgribende nedskæringer, ville vi have
klaget højlydt.
Københavns erhvervsakademi KEA.
Lau Sommerfeldt, (LS) TR og lektor på multimedie-uddannelsen:
Hvordan er jeres økonomiske
situation?
LS: Alene som følge af omprioriteringsbidraget skal KEA spare syv millioner
årligt, det vil siger i alt cirka 28 millioner
i perioden 2015-2019.
Hvordan skal besparelserne findes?
LS: Ledelsen arbejder p.t. på et udspil, så intet er meldt ud endnu. Medarbejderne mærker ikke noget endnu, men det bliver svært at undgå, efterhånden som økonomien strammer til. Det er indtil videre meldt ud i det centrale samarbejdsudvalg, at der som udgangspunkt ikke vil ske
afskedigelser.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
LS: I starten af året blev alle undervisere opfordret til at byde skriftligt ind med forslag til, hvor der kunne rationaliseres og effektiviseres. Men ellers har vi i KEAs korte levetid ikke opbygget særligt solide traditioner for medarbejderinddragelse.
UC Nordjylland
Susanne Bang (SB), TR og lektor på læreruddannelsen i Aalborg:
Hvordan er den økonomiske situation?
SB: UC Nordjylland skal spare 50 millioner i de kommende fire år. Hvordan det bliver fordelt ud over perioden, er ikke meldt ud.
Hvordan skal besparelserne findes?
SB: 10 millioner skal findes efter salamimetoden, hvor man tager lidt fra hele budgettet, resten er det, ledelsen kalder for “intelligente” besparelser. Vi venter nu på et udspil for at forstå, hvad der menes med intelligente. Altså hvilke uddannelser og områder der skal spare hvor meget.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
SB: Helt overordnet mener vi som medarbejdere, at vi ikke kan eller vil være med til at pege på konkrete besparelser. På chef- og lederniveau har der været et seminar, der resulterede i en overordnet liste med mulige spareområder. Denne
liste er blevet forelagt HSU, og der er
nedsat en gruppe af ledere og medarbejdere, som har til opgave at kvalificere
områderne. Dvs. pege på emner, der skal konsekvensberegnes.
Erhvervsakademi Dania
Jan Steffensen (JS), underviser og TR i Silkeborg og Horsens:
Hvordan er Danias økonomiske situation?
JS: Dania skal finde besparelser for
9,3 millioner i de næste fire år.
Hvordan skal besparelserne findes?
JS: Dania satser på flere studerende og lavere frafald. Det er også på tale at gøre holdene større. Det er blevet pointeret, at der ikke er planlagt fyringer. Vi ansætter også nye medarbejdere, fordi vi har oplevet vækst de sidste fire år.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
JS: Ledelsen har udarbejdet et oplæg til bestyrelsen, som er lagt ud til diskussion blandt tillidsrepræsentanterne og i Hovedsamarbejdsudvalget, og ledelsen giver udtryk for, at gode ideer til håndtering af reduktionen i taxametrene er velkomne.
VIA UC
Lis Reinholdt Kjeldsen (LRK), TR og lektor på pædagoguddannelsen i Horsens:
Hvad er den økonomiske situation i Via?
LRK: Via skal spare 100 millioner og har allerede fundet besparelser for 2016. Det har vi kunnet mærke på forskellig måde: Fx er lønsummen til ny løn- tillæg blevet nedsat fra 1 % til 0,25 %. Besparelserne er generelle og rammer bredt.
Hvordan skal besparelserne findes?
LRK: VIAs ledelse har iværksat et analysearbejde kaldet VIA i balance. Opgaven er at pege på, hvor der er besparelsesmuligheder, sammenlægningsmuligheder og procedurer, der er uhensigtsmæssige, samt finde nye indtægter, fx på det internationale felt og projekter. Der skal laves et katalog, hvorfra ledelsen kan udvælge de initiativer, der skal sættes i gang i 2017. Det er allerede meldt ud, at der vil ske fyringer.
Hvordan bliver medarbejderne involveret i at finde løsninger på økonomien?
LRK: Medarbejderne har haft en måned til at skrive forslag til en mailpostkasse. Vi er blevet orienteret i HSU, SU og i LSU´erne, og vi har også forsøgt at få medarbejdere med i de forskellige analysegrupper, men uden held.
Hvad skal de spare?
Hele uddannelsessektoren er blevet pålagt årlige besparelser på to procent de næste fire år. Samlet for universiteter, gymnasier og erhvervsskoler betyder det en besparelse på 8,7 milliarder kroner.
Professionshøjskolernes sekretariat har lavet et skøn over, hvilke konsekvenser omprioriteringsbidraget får for hhv professionshøjskoler, erhvervsakademier og åbne uddannelser. Det ser sådan ud:
| Mio. kr. 2016 -niveau | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | I alt |
| Professionsbacheloruddannelser | -72 | -148 | -217 | -288 | -725 |
| Erhvervsakademiuddannelser | -6 | -12 | -18 | -24 | -60 |
| Åbne uddannelser | -4 | -8 | -11 | -15 | -38 |
| Samlet | -82 | -167 | -246 | -327 | -823 |
