DM: Find pengene et andet sted
Hverken Dansk Magisterforening, FTF, Radikale Venstre eller SF tager godt imod planen om at indføre et loft over, hvor mange uddannelser staten skal finansiere per dansker.
Regeringen er fredag blevet enig med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om, at det frem over ikke skal være muligt at tage mere end én statsfinansieret uddannelse. Pengene skal bruges til at finansiere det dagpengesystem, som de tre partier blev enige om sidste år.
Men den prioritering mystificerer Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
”Selvfølgelig skal pengene til dagpengeområdet findes, men derfor behøver de jo ikke blive taget fra uddannelsesområdet, som i forvejen holder så hårdt for”, påpeger DM-formanden og uddyber:
"Samtidig kan man jo frygte, at flere simpelthen dropper ud, inden de har færdiggjort deres bachelor, fordi de er bange for at ramme det nye uddannelsesloft. Det er spild af penge og tid, men det er også ærgerligt for samfundet, at de her kompetencer aldrig kommer i spil."
LÆS OGSÅ: Loft over uddannelser skal finansiere nyt dagpengesystem
Ufleksibelt system
Problemet er, at man sætter en masse unødvendige barrierer op for dem, der gerne vil uddanne sig, mener Camilla Gregersen.
Kritik fra R og SF
Det er dog ikke kun Dansk Magisterforening, som mener, at det er problematisk at indføre et loft over, hvor mange uddannelser den enkelte dansker må tage.
Både Ida Auken, Radikale Venstres uddannelses- og forskningsordfører, og Jacob Mark, SF's ditto, kritiserer i skarpe vendinger udspillet fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
"Det bliver kun de rigeste eller dem, der kan få hjælp hjemmefra, som vil kunne tage flere uddannelser og yderligere dygtiggøre sig. Det er helt uforståeligt, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil indføre flere barrierer til uddannelser. Særligt når uddannelse er det vi skal leve af i fremtiden", siger Jacob Mark, der også har indkaldt uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs til et hastesamråd, til Altinget.dk.
Ida Auken peger på, at der kan være en rigtig god grund til, at man fx vælger at tage en bachelor først og så bagefter forsøge at skifte over til fx læreruddannelsen.
"Vi har jo sat mange andre forskellige begrænsninger op, som for eksempel at man kun kan få SU i den periode, en uddannelse tager", forklarer hun til Altinget.dk.
Enighed i fagbevægelsen
Ligesom Radikale Venstre og SF er også Bente Sorgenfrey skeptisk. Hun er formand for FTF, der er paraplyorganisation for en lang række af de varmeste hænder i den offentlige sektor. Herunder fx pædagoger, lærere og politibetjente.
"Stramningen rammer mange af mennesker, der ønsker at efteruddanne sig eller skifte spor undervejs i arbejdslivet, og det er forringelse af voksne menneskers mulighed for at dygtiggøre sig. Samtidig rammer det virksomheder og samfund, fordi vi får et minde fleksibelt og mere rigidt uddannelsessystem", siger hun i en pressemeddelelse.
På den måde tænker Bente Sorgenfrey i nogle af de samme baner som Camilla Gregersen, som også kvitterer med sin støtte til FTF-formandens forslag.
”Det er en sag, som også er vigtig for andre dele af fagbevægelsen. Eksempelvis FTF, hvor det begrænser deres medlemmers muligheder for at vælge om. Så det er langt fra kun et problem på universitetsområdet. Men jeg er meget glad for, at professionsbachelorer fortsat kan læse videre og tage en kandidat på universiteterne", understreger Camilla Gregersen.
Men den prioritering mystificerer Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
”Selvfølgelig skal pengene til dagpengeområdet findes, men derfor behøver de jo ikke blive taget fra uddannelsesområdet, som i forvejen holder så hårdt for”, påpeger DM-formanden og uddyber:
"Samtidig kan man jo frygte, at flere simpelthen dropper ud, inden de har færdiggjort deres bachelor, fordi de er bange for at ramme det nye uddannelsesloft. Det er spild af penge og tid, men det er også ærgerligt for samfundet, at de her kompetencer aldrig kommer i spil."
LÆS OGSÅ: Loft over uddannelser skal finansiere nyt dagpengesystem
Ufleksibelt system
Problemet er, at man sætter en masse unødvendige barrierer op for dem, der gerne vil uddanne sig, mener Camilla Gregersen.
”Vi ønsker i DM et fleksibelt uddannelsessystem. Jeg havde helst set, at man stadig havde mulighed for at vælge noget nyt, hvis man fortryder sit uddannelsesvalg, så man ikke ender et sted, hvor man hverken brænder for sit felt eller sit arbejdsliv - særligt når vi skal være så længe på arbejdsmarkedet”, siger hun og uddyber:
”Hvis man fx færdiggør en bachelor på universitet, lukker aftalen muligheden for at starte helt forfra på en ny uddannelse. Samtidig har man heller ikke muligheden for at sadle helt om og vælge en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Så hele systemet bliver mindre fleksibelt.”Kritik fra R og SF
Det er dog ikke kun Dansk Magisterforening, som mener, at det er problematisk at indføre et loft over, hvor mange uddannelser den enkelte dansker må tage.
Både Ida Auken, Radikale Venstres uddannelses- og forskningsordfører, og Jacob Mark, SF's ditto, kritiserer i skarpe vendinger udspillet fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
"Det bliver kun de rigeste eller dem, der kan få hjælp hjemmefra, som vil kunne tage flere uddannelser og yderligere dygtiggøre sig. Det er helt uforståeligt, at regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil indføre flere barrierer til uddannelser. Særligt når uddannelse er det vi skal leve af i fremtiden", siger Jacob Mark, der også har indkaldt uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs til et hastesamråd, til Altinget.dk.
Ida Auken peger på, at der kan være en rigtig god grund til, at man fx vælger at tage en bachelor først og så bagefter forsøge at skifte over til fx læreruddannelsen.
"Vi har jo sat mange andre forskellige begrænsninger op, som for eksempel at man kun kan få SU i den periode, en uddannelse tager", forklarer hun til Altinget.dk.
Enighed i fagbevægelsen
Ligesom Radikale Venstre og SF er også Bente Sorgenfrey skeptisk. Hun er formand for FTF, der er paraplyorganisation for en lang række af de varmeste hænder i den offentlige sektor. Herunder fx pædagoger, lærere og politibetjente.
"Stramningen rammer mange af mennesker, der ønsker at efteruddanne sig eller skifte spor undervejs i arbejdslivet, og det er forringelse af voksne menneskers mulighed for at dygtiggøre sig. Samtidig rammer det virksomheder og samfund, fordi vi får et minde fleksibelt og mere rigidt uddannelsessystem", siger hun i en pressemeddelelse.
På den måde tænker Bente Sorgenfrey i nogle af de samme baner som Camilla Gregersen, som også kvitterer med sin støtte til FTF-formandens forslag.
”Det er en sag, som også er vigtig for andre dele af fagbevægelsen. Eksempelvis FTF, hvor det begrænser deres medlemmers muligheder for at vælge om. Så det er langt fra kun et problem på universitetsområdet. Men jeg er meget glad for, at professionsbachelorer fortsat kan læse videre og tage en kandidat på universiteterne", understreger Camilla Gregersen.
