Akademikerne beskyldes for manipulation

Det er en myte, at der er for mange akademikere.

Sådan lyder det kontante budskab fra hovedorganisationen Akademikerne, der i en analyse når frem til, at 96 pct. af alle akademikere på det danske arbejdsmarked har akademikerjobs.

De 96 pct. når Akademikerne frem til på følgende vis: Hvis en akademiker tjener det, der svarer til startlønnen for en akademiker i staten, dvs. 27.500 kr., så har vedkommende akademisk arbejde. Og det gælder altså for langt størstedelen af alle akademikere.

Kraka: Så er næsten alle akademikere
Akademikerens analyse møder imidlertid hård kritik af tænketanken KRAKA. Faktisk mener tænketanken, at interesseorganisationen ligefrem har manipuleret for at opnå det ønskede resultat.

For at illustrere dette, har Kraka reproduceret Akademikernes analyse. Beregningerne viser, at rigtig mange håndværkere kan gøre krav på at udføre akademisk arbejde med samme metode. Det gælder blandt andet:

Brolæggere: 76 pct.
Bygge- og anlægsarbejdere: 77 pct.
Elektrikere: 90 pct.
Malere: 62 pct.
Murere: 66 pct.
Stenhuggere: 77 pct.

Ifølge vicedirektør i Kraka Jens Hauch kan derfor ikke bruge Akademikernes analyse til ret meget.

”Man kan ikke tage udgangspunkt i lønnen og så sige noget om, hvorvidt det nu er et højt specialiseret arbejde. Man kan ikke regne sådan. Hvis man gør det, så vil man altså kunne sige det samme om 90 pct. af elektrikerne. Men jeg tror det vil være åbenlyst for de fleste, at det ikke er tilfældet”.

Vicedirektør i Akademikerne Jakob Brandt mener, at Kraka rammer ved siden af. Og han afviser, at analysen manipulerer med virkeligheden.

”Det synes jeg ikke. For det, vi siger, er, at hvis du er akademiker og får en løn, som er startlønnen for en akademiker, så må vi antage, at det er fordi du leverer en værdi, der svarer til det, et akademisk job skal”, siger han.

Tidligere undersøgelse viser, at kun 80 pct. har akademikerjobs
Selvom Akademikerne på sin hjemmeside skriver, at ”96 pct. af alle akademikere er i akademikerjobs”, tør Jakob Brandt ikke give et bud på, hvor mange af disse rent faktisk har et arbejde, som kan klassificeres som akademikerarbejde.   

”Det kan vi ikke sige. Vi overvejede om man skulle lave en survey, hvor vi spurgte, hvad det så faktisk var, de lavede i deres arbejdstid. Men vi blev enige om, at den ikke ville være troværdig, for den ville svare til den metode, som vi selv kritiserer Kraka for at benytte”.

Jakob Brandt henviser her til, at Kraka ved hjælp af den såkaldte DISCO-08 klassifikation i 2012 nåede frem til tal for ’akademikere i akademisk arbejde’, der peger i en helt anden retning end Akademikernes.

Ifølge Krakas beregninger er det 80 pct., der har akademisk arbejde, og altså langt fra 96 pct. Men DISCO-08 er behæftet med stor usikkerhed fordi, klassifikationen er baseret på stikprøver og spørgeskemaer sendt til virksomheder.

”Styrken i vores undersøgelse er, at den baserer sig på et register med 200.000 akademikere. Så det er ret stabilt. Vi taler altså ikke om en spørgeskemaundersøgelse, hvor man har snakket med 1.000 mennesker”, siger Jakob Brandt.