SDU-adjunkt står bag hjernernes Airbnb
I ni år hev Heidi Jønch-Clausen den ene dygtige gæsteforelæser efter den anden ind i sit auditorium og lånte som modydelse sin retoriske ekspertise ud til forelæserne. En nat slog det hende, at andre uden for universitetet også kunne have glæde af at bytte hjerner. Det blev starten på gratistjenesten BrainShare.
Vi deler biler og boliger på nettet, så hvorfor ikke også dele hjerner?
Så enkel er ideen bag BrainShare, et hjernekatalog på nettet, hvor viden er valuta, og kloge hoveder kan finde hinanden og udveksle intellektuelle tjenester, ligesom man kan udveksle sommerboliger på f.eks. Intervac.
Adgangen til BrainShare sker via Facebook eller hjemmesiden brainshare.sharetribe.com. Og konceptet har – efter kun otte ugers levetid – fået mere end 1.600 følgere på Facebook.
"Vi får henvendelser fra talpiger og bogstavdrenge"
Ophavskvinden, Heidi Jønch-Clausen, er forbløffet.
“Hjernekataloget vokser dagligt. Vi får henvendelser fra talpiger og bogstavdrenge, fra humanistiske, naturvidenskabelige og tekniske eksperter, fra folk med hårde og bløde kompetencer og en bred vifte af brancher. Vi har på nuværende tidspunkt matchet 20 hjerner med hinanden, som vi kender til, og en del, vi ikke selv har været inde over”, siger den 40-årige adjunkt fra journalistik på SDU.
“Jeg er jo selv stærkt begejstret ved ideen om en form for viral hjernedating, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg er gået lidt på halen over, at så mange dygtige mennesker har meldt sig under fanerne med den raketfart”.
Dagens hjerne er ladet med...
Dagens hjerne på Facebook den 15. maj er lektor i dansk og psykologi og tilbyder et foredrag om intelligens, erkendelse og læring. Til gengæld leder hun selv efter en ekspert, der kan hjælpe hende med at opbygge en hjemmeside og håndtere sociale medier.
Dagens hjerne den 8. maj er pædagogisk uddannelseschef og kan hjælpe med didaktiske strategier og identitetsskabelse på gymnasier. Til gengæld har hun brug for ekspertise til at skrive en god fondsansøgning.
Den 29. april tilbyder dagens hjerne at tale om muligheder og begrænsninger i forhold til at analysere data. Til gengæld søger han sparring og input i forhold til forhandlings- og salgsteknik.
Brainshare giver mulighed for at møde dem, der kan noget andet
Heidi Jønch-Clausen er retoriker fra KU og med egne ord en lettere kaotisk hvirvelvind med en ret kort vej fra tanke til handling.
I ni år har hun undervist i mundtlig og skriftlig formidling på Institut for Statskundskab i Odense, og hun har aldrig opfattet sig selv som en iværksættertype. Ideen om et netværk for hjerner kom pludselig til hende en nat, den 8. april helt bestemt, hvor hun lå søvnløs og roterede.
“Jeg har altid været rigtig glad for at hive gæstelærere ind på mine egne hold på journalistik. Gæsteundervisere kommer med en friskhed og en ekspertise og erfaring, som jeg ikke selv har. Jeg synes også, det er fedt, når jeg selv bliver inviteret til at forelæse på andre fag og uddannelsesinstitutioner. Man bliver udfordret af nye spørgsmål og andre vinkler på sit stof”, forklarer hun.
“Den nat, hvor jeg lå søvnløs, spekulerede jeg over, hvordan vi internt på uni kunne systematisere vores vidensudveksling mellem de forskellige institutter og uddannelser. Men så slog det mig, at der må være et lige så stort behov for at bytte hjernetjenester uden for universitetet. De fleste af os omgås mest folk, der kan det samme som os selv. BrainShare giver mulighed for at møde dem, der kan noget andet”, uddyber hun.
"Jeg havde fat i noget rigtigt"
Siden den nat i starten af april er der ikke blevet talt om meget andet end hjernedating hjemme i privaten i Odense, hvor retorikeren bor med sin mand og to børn.
Morgenen efter natten, hvor BrainShare-tanken opstod, satte Heidi Jønch-Clausen sig til tasterne, formulerede en kort beskrivelse af sin ide og oprettede en “pilot” på sin Facebookprofil for at se, om det gav nogen reaktioner.
“Jeg er Facebook-afficionado. Til gengæld har jeg ikke en LinkedInprofil, og jeg har først oprettet mig på Twitter, da jeg skulle til at markedsføre BrainShare. Jeg er typen, der er semiprivat og semiprofessionel på Facebook, og jeg har cirka 1.200 i mit netværk. Første gang jeg testede min ide til BrainShare, fik jeg 500 likes, og kommentartrådene flød over af begejstring. Det gav mig et fingerpeg om, at jeg havde fat i noget rigtigt”, fortæller hun.
Siden har Heidi Jønch-Clausen fået to samarbejdspartnere, som hun kender privat. Den ene er økonomidirektør i en privat virksomhed, og den anden er iværksætter med teknisk ekspertise. De skal hjælpe hende med at få ideen til at leve.
“Konceptet er stadig under udvikling, og lige nu tjener vi ingen penge på det, men på sigt håber vi at gøre en investor eller to interesserede. Vi mener, der godt kan ligge et forretningspotentiale i Brainshare”, siger Heidi Jønch-Clausen.
"Det er learning by doing på den kaosagtige måde"
Hun har også fået assistance fra tre studentermedhjælpere, som skal producere videoer og bistå ved events, der promoverer videnskollektivet. Næste skridt bliver et forsøg på at finansiere en kampagne for projektet via crowdfunding.
“Der er ikke penge mellem de hjerner, vi matcher, og der er også formuleret et skarpt regelsæt for byttetjenestens omfang osv. Vi har ingen planer om at medvirke til at omgå SKAT eller udfordre konsulenthuse, der lever af vidensdeling”, understreger SDU-adjunkten.
Læringskurven er stejl, men begejstringen uforandret:
“Det er learning by doing på den kaosagtige måde og virkelig sjovt. Der er fart på, hvilket kan være forfriskende, når man er vant til de lidt tungere arbejdsgange på et universitet. Det betyder meget, at vi nu er tre, der bruger tid sammen på at udvikle ideen. For nylig fik vi en henvendelse fra nogle, der ville tilbyde vegetarmadlavningskurser på BrainShare. Den skulle vi lige vende, for det var jo mere hænder, end det var en hjerneydelse, og vi endte med at sige nej”, siger Heidi Jønch-Clausen.
“Vi overvejer p.t., om man kan indføre share-coins til folk, der har en tjeneste til gode, og måske på sigt tilbyde et “BrainShare Premium” med særlige fordele. Kunsten bliver at bevare det smukke kollektive element i projektet, hvis det bliver mere kommercielt”.