Udflytning: Mød fem magistre, der bliver berørt

"Jeg kan jo lide mit arbejde"

Ditte Strandbygaard, 33 år, konsulent i Danmarks Akkrediteringsinstitution, der flytter til Holbæk:

“Jeg har besluttet at flytte med min arbejdsplads til Holbæk af to grunde. Der er som udgangspunkt lagt op til stor fleksibilitet med hjemmearbejdsdage og arbejdstid under transport. Og så er jeg meget glad for mit arbejde og vil nødigt slippe det”.

“Jeg vil prøve, om det kan hænge sammen for mig at pendle, selv om jeg bor i Bagsværd, har to små børn og et på vej. Jeg forlod faktisk arbejdspladsen her for et andet arbejde, men kom tilbage efter et års tid, så Danmarks Akkrediteringsinstitution er et aktivt tilvalg for mig”.

“Da udflytningsplanerne blev meldt ud, troede ingen her, at vi ville blive ramt. Vi har en del internationale samarbejdsparter, som bliver fløjet ind, så det kommer til at give en hel del ekstra besvær, når vi får adresse i Holbæk”.

“Efter at placeringen blev meldt ud, har stemningen været præget af en stor portion ærgrelse, men også en hurtig accept. Så vi er allerede gået i realitetsforhandlinger med ledelsen om, hvordan det her kan strikkes sammen, så familielivet ikke kuldsejler, og så det faglige og sociale miljø på arbejdspladsen stadig bevares”.

“Det er blevet tydeligt i processen, at folk har utroligt individuelle behov. For nogle er det meget vigtigt, at vi har en tæt dialog og faglig sparring og spiser frokost sammen hver dag. For andre er fleksibiliteten vigtigere, så de kan hente børn og blive boende, hvor de bor”.

LÆS OGSÅ: Effektiviteten er allerede faldet før udflytning, siger DM-medlemmer i rundspørge



"Det føles som en tung dyne"

Christian Schubert, 51 år, kontorfuldmægtig i Søfartsstyrelsen, der flytter til Korsør:

“Jeg har en datter på 14 år med ADHD, og hun har brug for god tid med os voksne og ekstra meget støtte til at klare sin skole. Det har fungeret, fordi jeg kun har 20 minutter på cykel til arbejde, men jeg ved ikke, om det vil fungere, hvis jeg skal til at pendle 1½ time hver vej for at komme på arbejde”.

“Det føles lidt, som om vi er blevet sendt ud at marchere i snorlige rækker. Der er ingen tvivl om, at hele arbejdspladsen oplever det her som en ekstraordinært svær situation”.

“Søfartsstyrelsen er præget af en meget professionel tone, og selv om der indimellem kommer et kreativt forslag, fx om pendlerbusser, så holder de fleste deres tanker for sig selv”.

“Når udmeldingen bliver mere konkret – for eksempel om, hvor arbejdspladsen skal ligge, og om pendlertiden er arbejdstid – så vil jeg tage endelig stilling til, om jeg flytter med”.

“Der ligger mange dage en tung dyne over mit humør, og jeg får ikke nok søvn. Der har været dage, hvor jeg har skullet slæbe mig på arbejde. Jeg har også været sygemeldt med stresssymptomer”.

“Bliver det for stor en mundfuld, skal jeg lave noget helt andet. Gerne noget, hvor jeg kan kombinere min uddannelse som naturgeograf med min fritidsinteresse for fjeldvandring, design og afvikling af kurser i friluftsliv og mountainbikekørsel”.



"Svært at tage hjerneflugt køligt"

Charlotte Bjerregaard, 50 år, geograf i Geodatastyrelsen, der flytter til Aalborg:

“Mine private omstændigheder gør, at jeg ikke flytter med til Aalborg. Vi har i familien fire gamle forældre på over 80 år i Københavnsområdet og et barn, der stadig bor hjemme”.

“Min mand har netop fået nyt job, og jeg kan ikke se for mig, at det kan blive fedt at tilbringe fire dage om ugen i Aalborg, heller ikke selv om jeg er rigtig glad for mit arbejde og får svært ved at slippe det”.

“Jeg overvejer, om jeg kan indgå en aftale med min arbejdsplads, så jeg flytter med i en overgangsperiode, eventuelt nogle dage om ugen, så jeg kan overlevere mine opgaver på en fornuftig måde. Det bliver svært helt køligt fra sidelinjen at registrere det kæmpe braindrain, der kommer til at ske”.

“Her på arbejdspladsen har reaktionen været, at vi er rykket sammen og bare arbejder derudad”.

“Jeg oplever faktisk, at planerne om udflytningen tager hårdest på de af mine kolleger, der har haft både 25- og 40-års jubilæer. Mange er oprigtigt kede af at se en velfungerende organisation blive opløst”.

“De unge tager det lidt lettere. De regner med at kunne finde andet arbejde forholdsvis let og har måske ikke knyttet de samme bånd til styrelsen”.

LÆS OGSÅ: Effektiviteten er allerede faldet før udflytning, siger DM-medlemmer i rundspørge



"Jeg har også omsorgsforpligtelser"

Ninna Nyberg Sørensen, 55 år, seniorforsker ved DIIS, som skal flytte til Aarhus:

“Man må ikke glemme, at min aldersgruppe også har en masse omsorgsforpligtelser, i mit tilfælde både gamle forældre, der er plejekrævende, og alvorlig sygdom i omgangskredsen. I takt med forringelserne i den offentlige omsorg må man jo stille op”.

“Jeg har i forvejen mellem 60 og 90 rejsedage om året, så min familie vil blive meget påvirket af det “omsorgsfravær”, som jeg ikke undgår, hvis jeg oven i rejsedagene skal arbejde og bo i Aarhus”.

“Når det er sagt, så er jeg jo samtidig blevet en gammel hård negl, som er blevet omstruktureret – eller lukket! – så mange gange, at jeg ikke længere har et akut behandlingsbehov, når det sker”.

“Til gengæld er det næsten ubærligt at se, hvordan nogle af mine yngre kolleger bliver påvirket. Flere af dem er jo forholdsvis nye i jobbet og kun lige landet her efter et hav af løse ansættelser”.

“Som det ser ud p.t., forestiller jeg mig ikke, at flere end hver tredje af DIIS-personalet flytter med til Aarhus, og tanken om at skulle bruge energi på at bygge en kaotisk arbejdsplads op igen fra bunden er stærkt demotiverende”.
“Den største frustration er selvfølgelig det absurde i at flytte en velfungerende institution til et område, der ikke kan siges at være Udkantsdanmark – hvilket jo var regeringens eneste argument. Tænk, hvor meget vi alle sammen kunne få ud af at bruge millionerne på at bedrive forskning til gavn for hele Danmark”.



"Bare det faglige miljø holder"

Michael Siig Jakobsen, 49 år, specialkonsulent i Banedanmark, som skal flytte til Ringsted:

“Min største bekymring er, at de dygtige specialister enten vælger at lade sig pensionere tidligt eller simpelthen søger væk. Så ryger det stærke faglige miljø”.

“Jeg bor i Roskilde med min kone og to børn. Om jeg skal pendle til Ringsted eller København, gør ingen forskel for mig. Men det gør en kæmpe forskel for de af mine kolleger, der fx bor i Nordsjælland”.

“Banedanmark er et farligt træ at ruske. Vi står med nogle meget dyre projekter som et elektrificeringsprogram, et signalprogram og Femern-forbindelsen”.

“Mange af de møder, vi har med samarbejdspartnere som DSB, foregår i København, så flytningen vil give meget ekstra transporttid, også i arbejdstiden”.

“Før det blev meldt ud, at arbejdspladsen skulle flytte til Ringsted, havde vi i familien gjort op med os selv, at vi ikke var indstillet på at flytte. Min smertegrænse for, hvor langt jeg var indstillet på at pendle, gik ved Odense. På den måde er det en lettelse for mig, at placeringen nu er meldt ud, så vi kan komme videre”.

LÆS OGSÅ: Effektiviteten er allerede faldet før udflytning, siger DM-medlemmer i rundspørge