Spring menu over
Dansk Magisterforening

DM-formand ny næst­formand i AC

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, er ny på posten som næstformand i den fælles paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger, Akademikerne.

Paraplyorganisationen Akademikerne (AC), som er sammenslutningen af de akademiske fagforeninger, har fredag konstitueret sit nye formandskab.

I december 2015 blev Lars Qvistgaard, der kom fra en stilling som formand for Djøf Offentlig. Og nu er der også fundet en ny næstformand, da Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), er ny på posten.

"Jeg er glad for, at jeg i dag er blevet valgt til at understøtte Akademikernes nyvalgte formand Lars Qvistgaard i opgavevaretagelsen. Næstformandens opgave i Akademikerne er at hjælpe til, at vi får nogle gode processer, når der skal laves politik i Akademikerne. Det glæder jeg mig til at bidrage til", siger Camilla Gregersen.

Fokus på DM
Camilla Gregersen, som hele efteråret 2015 var konstitueret formand for DM og siden årsskiftet formelt har været valgt, ser dog sin rolle i DM som den primære opgave - også fremadrettet.

Her er der nemlig også nok ting at arbejde for på medlemmernes vegne, påpeger hun.

"Mit hovedfokus er dog stadig at være en god og nærværende formand for DM. Vi har mange sager, der er vigtige, eksempelvis psykisk arbejdsmiljø, uddannelsespolitik og medlemmernes kompetenceudvikling, for slet ikke at tale jobskabelse til de nyuddannede", siger DM-formanden.