Taxameter­reform: Her er universite­ternes ønsker
Større autonomi, mere gennemskuelige principper for fordelingen af tilskud og en blank afvisning af, at beskæftigelsesgrader skal være et parameter. Det er nogle af de ønsker, Esben Lunde Larsen vil blive mødt med fra universiteterne, når han i dag skal diskutere en reform af taxameter.
En reform af tilskudssystemet til de videregående uddannelser kommer måske ét skridt nærmere, når repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i dag, torsdag, holder dialogmøde med uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.
Afsættet for reformen, som allerede blev begyndt formuleret under SR-regeringen, er, at kriterierne for taxametertilskuddene ikke i tilstrækkelig grad afspejler kvaliteten i de forskellige uddannelser, beskæftigelsesgraden blandt kandidaterne bagefter eller den geografiske spredning i udbuddet, som de sikrer.
Dobbelstyring uden værdi
Universiteterne selv kommer også til mødet med en række bud på, hvilke kriterier, der skal uddeles penge efter og hvilke de meget gerne vil undgå.
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen ønsker et system, der bygger på enkelthed, forudsigelighed og langsigtede bevillinger. Til gengæld er han lodret imod idéen om et beskæftigelsestaxameter.
”Naturligvis skal universiteterne udbyde uddannelser, som samfundet har brug for. Men eventuelle beskæftigelsesproblemer bør løses ved indgangen til studiet med dimensionering, hvilket vi allerede er i fuld gang med. Et beskæftigelsestaxameter vil være en dobbeltstyring, og det ser jeg ingen værdi ved, tværtimod,” forklarer Brian Bech Nielsen.
Samme pointe udtrykker prorektor Inger Askehave i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
”Det er altafgørende, at de incitamenter, der tænkes ind i et bevillingssystem, skal belønne aktiviteter og resultater, vi som universitet reelt selv har indflydelse på, fx de studerendes studieaktivitet og hvor hurtigt de bliver færdige med deres uddannelser”, udtaler Inger Askehave.
Uønsket omfordeling
I de høringssvar som uddannelserne har indgivet forud for dialogmødet, understreger universiteterne den forskningsforpligtelse, de har, til forskel fra de øvrige institutionstyper. Københavns Universitet skriver direkte, at et nyt bevillingssystem ikke må medføre en omfordeling mellem de tre institutionstyper i det videregående uddannelsessystem.
Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet nærer den samme bekymring.
”Der er særlige omstændigheder og udgifter forbundet med at levere universitetsuddannelse af høj kvalitet. Det er at sammenligne æbler og pærer, når man prøver at sammenligne udgiftsniveauer på tværs af fx universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Universiteterne er i forvejen underfinansieret i vid udstrækning, og der er bestemt ikke brug for at forværre den situation yderligere,” understreger Brian Bech Nielsen.
Problematisk bonus
Fra Dansk Magisterforening deltager formand Camilla Gregersen i dialogmødet med Esben Lunde. For DM er det vigtigste krav til det nye bevillingssystem, at det dels dækker omkostningerne ved at udbyde uddannelse af høj kvalitet og dels bygger på en basisbevilling og et aktivitetstilskud.
”Basistilskuddet skal for universiteterne sikre, at der altid kan udbydes forskningsbaseret undervisning. Aktivitetstilskuddet skal hænge sammen med antallet af studerende”, siger Camilla Gregersen.
Også DM´s formand mener, det vil være problematisk med et bevillingssystem, der belønner beskæftigelse eller giver bonus for, at de studerende senere får en høj livsindkomst.
”Begge dele er uden for institutionernes kontrol. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem livsindkomst, og det man bidrager med på arbejdsmarkedet”, pointerer Camilla Gregersen.
