Stor skjult ressource i veluddannede flygtninge
Syriske uddannelser har høj kvalitet, siger eksperter. Derfor vil det spare statskassen for milliarder, hvis det lykkes at få højtuddannede flygtninge i gang med deres fag. En ny opgørelse over syriske flygtninge viser, at otte procent af de syriske mandlige flygtninge og 16 procent af de kvindelige har en videregående uddannelse.
I forbindelse med de igangværende trepartsforhandlinger er der stort fokus på at få flygtninge i gang med manuelt arbejde som at plukke jordbær og rede senge. Men nu advarer eksperter om, at den danske stat og danske virksomheder kan gå glip af milliardindtægter, hvis man ikke forstår at udnytte de videregående uddannelser, som eksempelvis syriske flygtninge har med sig.
Der eksisterer ingen landsdækkende udredning af asylansøgernes præcise uddannelsesbaggrund. Men en kompetenceudredning fra Jammerbugt Asylafdeling på baggrund af oplysninger fra 12 asylcentre i fem jyske kommuner giver et væsentligt fingerpeg om, at der også kan ligge ressourcer for milliarder gemt i strømmen af nytilkomne, særligt fra Syrien.
Otte procent af de mandlige syriske flygtninge i udredningen har taget en afsluttet videregående uddannelse. 10 procent af mændene har en ikke-afsluttet videregående uddannelse bag sig.
16 procent af de syriske kvindelige flygtninge har en videregående uddannelse. I den sidste gruppe befinder sig også skolelærere og sygeplejersker, som har en bachelorgrad fra et universitet i Syrien. 14 procent af kvinderne i opgørelsen fra Jammerbugt Asylafdeling har en ikke afsluttet videregående uddannelse med til Danmark.
På baggrund af de tal ærgrer det professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, at trepartsforhandlingerne har så meget fokus på jordbærplukning og så lidt på at bruge de kompetencer, som et stort antal flygtninge kommer med.
”Det vil spare staten for kæmpe beløb, hvis de veluddannede syrere kommer i ordinær beskæftigelse inden for deres fagområde så hurtigt som muligt. Hvis du i stedet sætter biologer, ingeniører og andre fagpersoner til at gøre rent hjemme hos danskerne, så udnytter du ikke den kæmpe investering, uddannelse er. Samtidig går vi glip af en stor, god skatteindtægt, hvis veluddannede syrere får ufaglært arbejde frem for at arbejde til en højere løn inden for deres uddannelsesfelt”, siger Henning Jørgensen.
Det uddannelsesniveau, som Jammerbugt analysen afdækker, betegner professoren som en glad nyhed for Danmark.
”Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt”, pointerer Aalborg-professoren.
Jammerbugt Asylafdeling har pt. ansvar for 4.200 flygtninge og er sammen med Vesthimmerlands og Langelands kommuner blandt de største danske operatører. De fem kommuner i Jammerbugt Asylafdeling er Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa.
Så gode som danske uddannelser
I 2015 fik 346 syrere vurderet deres uddannelseskvalifikationer i Kontoret for Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser i Styrelsen for Videregående Uddannelser. Det er godt fire en halv gang som mange som året før, og vurderingerne omfatter alt lige fra grundskoleforløb til kandidatuddannelser.
”Vi vurderer, at en bachelorgrad og en kandidatgrad fra et offentligt anerkendt universitet i Syrien i niveau svarer til de tilsvarende danske uddannelsesniveauer. Udfordringen kan være, at ikke alle tænker på at få eksamensbeviser og anden dokumentation med sig, når de flygter, men mange har dog visse dokumenter med eller kan fremskaffe dem efterfølgende”, siger Inger Bruun, der er chefkonsulent i styrelsen.
Dansk Magisterforening tilbyder nu højuddannede flygtninge gratis medlemskab, så de kan få karrieresparring, indgå i mentorordninger mv..
”En del af flygtningene har uddannelser, som de kan bruge til glæde for dem selv og til gavn for dansk økonomi. Der er brug for en målrettet indsats for at få veluddannede akademikere ud på arbejdsmarkedet, og det skal trepartsforhandlingerne også handle om”, siger formand Camilla Gregersen.
Vil være selvforsørgendeKompetenceudredningen er foretaget af Jammerbugt Asylafdeling i 2015. Jammerbugt Asylafdeling dækker 12 centre over hele Jylland og udredte 1.649 asylansøgere fra 17-60 år i perioden april til oktober sidste år. Af dem var 756 flygtninge fra krigen i Syrien, 652 mænd og 104 kvinder.
I sit oplæg til trepartsforhandlingerne anslår regeringen, at hvis man bare kan få halvdelen af alle flygtninge i arbejde, vil det spare samfundet for 2,5 milliarder om året.
Hvis jobåbningerne bliver skabt, står syrerne klar, vurderer Kasper Koch. Han er strategi- og udviklingschef i Røde Kors, som står for modtagelsen af asylansøgere.
”Syrerne kan rigtig meget. De har været vant til at klare sig selv og de er stærkt orienteret mod at blive selvforsørgende. Det eneste rigtige, for dem og for integrationsopgaven, er at tænke beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde helt ind i starten af asylsystemet”, siger Kasper Koch.
Stærke flygtninge kommer stadig
Marielle Verriere, der er skoleleder i Jammerbugt Asylcenter og en af kræfterne bag udredningen, er enig.
”Vi blev overraskede over, at der selv efter flere år med borgerkrig kommer bølger af syriske flygtninge, hvor mange har en god uddannelsesbaggrund. Normalt er det de mest ressourcestærke, der slipper ud af en krigszone først, så der er god grund til at antage, at der blandt de første var endnu flere veluddannede. Men i gruppen, der kom til os i 2015, er der også dygtige folk med en stærk uddannelsesbaggrund, som det er muligt at bygge videre på”, siger Marielle Verriere.
”I de sidste mange år har uddannelsessystemet i Syrien været meget statsstyret, og en tiltagende arabisering siden midten af 60´erne har betydet, at ikke alt væsentligt er blevet oversat”, forklarer hun.
”Internettet betyder, at det er let at få adgang til alt det nye, der foregår på ens felt, og det gælder også for syriske akademikere, selv om de bor i midt i en borgerkrig. De syrisk uddannede akademikere er moderne og fuldt på højde med de danske”, vurderer studielektoren.
