Minister skal i samråd om udflytnings­cirkulære
Moderniseringsstyrelsen lægger i et nyt cirkulære op til, at fremtidige ansættelser i staten skal have tilføjet en passus om, at en eventuel flytning af arbejdspladsen ikke indebærer en "væsentlig stillingsændring", og at de ansatte har "forflyttelsespligt". Nu kaldes finansministeren i samråd af SF.
Som akademikerbladet.dk onsdag skrev, har Moderniseringsstyrelsen sendt et nyt cirkulære ud, der skal fungere som skabelon ved fremtidige ansættelser i staten.
Cirkulæret lægger op til, at det fremover ikke skal være en væsentlig stillingsændring, hvis en styrelse eller andre institutioner under et ministerie helt eller delvist flyttes geografisk, da den ansatte frem over har "forflyttelsespligt" indskrevet i sin kontrakt.
Det sker for at undgå, at der ved fremtidige udflytninger kan sås tvivl om, hvorvidt en flytning er en væsentlig stillingsændring, som helt automatisk medfører "afsked med tilbud om gensættelse". Er det derimod ikke en væsentlig stillingsændring, kan den pågældende medarbejder fyres, såfremt vedkommende ikke ønsker at flytte med.
Allerede onsdag var både Dansk Magisterforening og flere andre faglige organisationer ude med skarp kritik af Moderniseringsstyrelsens fremgangsmåde, og torsdag er finansminister Claus Hjort Frederiksen blevet kaldt i samråd af SF's Karsten Hønge.
"Det er respektløst og minder om en gammeldags arbejdsgiverpolitik. Det er flere årtier siden, at arbejdsgiverne tænkte sådan. Statsansatte er ikke kastebolde. Det er også respektløst, at Moderniseringsstyrelsen har lavet dette cirkulære med kort varsel og helt uden samarbejde med de faglige organisationer", forklarer han i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: I fremtiden skal statsansatte flytte med uanset hvad
Uattraktive arbejdspladser og dårligt arbejdsmiljø
SF's beskæftigelsesordfører frygter, at cirkulæret vil få en negativ indflydelse på to helt centrale punkter, som ellers burde være et hovedfokus for regeringen, mener han.
"Det sætter tryk på et i forvejen presset arbejdsmarked. Vi oplever mange lønmodtagere, som får et hårdere og hårdere psykisk arbejdsmiljø. Regeringen burde være optaget af at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø – ikke forværre det kraftigt, som man gør med dette cirkulære", siger Karsten Hønge og uddyber:
"Når regeringen går med til at forværre vilkårene for statsansatte så markant, så bliver det sværere at tiltrække kvalificeret medarbejdere. Det kan få store konsekvenser".