Høring: Forskere sår igen tvivl om miljøregnestykke

Det giver ikke nogen mening at bruge 2012 som referenceår for udregningerne i landbrugspakken, når man kender til resultaterne for både 2013 og 2014.

Nogenlunde sådan lød kritikken fra en række eksperter, der tirsdag var inviteret til en forskerhøring om den omstridte landbrugspakke i Folketinget.

Landbrugspakkens udregninger bruger netop 2012 som referenceår– og samtidig bruges den såkaldte baselineeffekt, altså tidligere års positive effekter på kvælstofsudledning, som ikke kan tilskrives landbrugspakken – til at vurdere, hvilken effekt den nye landbrugspakke har.

Man bør i stedet starte fra 2015 og kigge isoleret på effekten af landbrugspakken, syntes eksperterne at være enige om.

”Kan man indregne baselineeffekten fra 2013 i 2016? Nej, det kan man ikke. Ikke i denne her sammenhæng, hvor 2015 er det naturlige referenceår. Hvis man insisterer på 2012 som referenceår, bør man inkludere data indtil 2014, for ellers kan man lynhurtigt få en bias i sin forudsigelse af udledninger”, som eksempelvis Karen Timmermann, seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, udlagde teksten.

”I det regnestykke, jeg synes er mest korrekt, kan man se en stigning i de første år i udledningerne. Og det er det, miljøet vil komme til at mærke. Det er også et brud med hidtidig praksis om status quo eller forbedring år for år”, forklarede Karen Timmermann.

LÆS OGSÅ: Forskere undsiger miljøregnestykke

En lille indrømmelse
Mandag aften kom miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) dog med det, som Politiken kalder en indirekte indrømmelse, da hun i et svar til Ida Auken (RV) og Christian Poll (Alt) vedlagde et skema, som viser, at lempelserne i kravene til landbruget har en negativ indvirkning på miljøet, før den såkaldte baselineeffekt medregnes.

Samme skema havde ministeren med sig til tirsdagens høring, hvor hun understregede, at den samlede effekt af landbrugspakken frem til 2021 gerne skulle betyde, at 40 procent af de kystnære vandmiljøer – mod to procent lige nu – skulle være i en såkaldt god stand.

I starten af høringen forsvarede ministeren da også de vurderinger, der ligger til grund for beregningerne, og den metode, der er blevet brugt. Den er ifølge ministeren nemlig lagt åbent frem.

”For det andet vurderer vi, at valget af metoder er rimelig, omend den er forbundet med en vis usikkerhed”, forklarede Eva Kjer Hansen.


Det er dette skema, som ministeren bruger til at forklare beregningerne bag landbrugspakken. Kilde: Ft.dk.

Undsagt af embedsmænd
Forud for tirsdagens høring havde Eva Kjer Hansens egne embedsmænd ikke ligefrem leveret en appelsin i ministerens turban.

Flere anonyme medarbejdere kritiserede over for Berlingske landbrugspakken tilblivelse for at være foregået ”med bind for øjnene” og uden hensyntagen til, om den overholder Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeren afviste dog selv, at der skulle være noget om snakken og henviste til, at det kom bag på hende, hvis nogen i ministeriet skulle mene, at fagligheden ikke er i højsædet.

LÆS OGSÅ: Anonyme embedsmænd angriber processen bag landbrugspakken

En anbefaling fra en af mændene bag regnestykket
Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder på Institut for Akroøkologi ved Aarhus Universitet, er en af de forskere, der har bidraget til den udregning af en baseline, som ligger til grund for landbrugspakkens beregninger.

Han forklarede, at man kan vælge at anskue regnestykket fra flere forskellige vinkler og understregede desuden, at han selvfølgelig står på mål for sagligheden i sit og kollegernes arbejde.

Han kritiserede, at man har fordelt belastningen og reduktionen ud på de enkelte år i perioden 2016-21 i udarbejdelsen af landbrugspakkens regnestykker. Det giver ifølge ham ”et overdrevent indtryk af nøjagtighed”.

”AU har leveret værdier for 2021, og dem mener vi er robuste. Vi har det dårligt med at neddele på år på grund af usikkerheder og forsinkelseseffekter,” forklarede Jørgen E. Olesen og uddybede:

”Men der udestår en meget stor reduktionsforpligtelse efter 2021, som kan være nok så vanskelig. For hvor store er baselineeffekterne i årene frem over? Jeg tror personligt, at de godt kan blive mindre, og det vil kræve, at man skruer op på indsatserne. Jeg tror, det ville være hensigtsmæssigt fx hver andet år at lave nye beregninger på det her.”

Hård kritik
De to største kritikere ved tirsdagens høring var Stiig Markager, der ligesom Karen Timmermann er ansat ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, samt Kaj Sand Jensen, professor ved Freshwater Biology (Ferskvandsbiologi, red.) ved Københavns Universitet.

Selv om Stiig Markager primært fokuserer på havvand og Kaj Sand Jensen på ferskvand, så er de enige om et helt grundlæggende problem.

”Landbrugspakken bringer Danmark længere væk fra målet, og det betyder, at vi med sikkerhed ikke kan opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027”, sagde Stiig Markager eksempelvis og fik senere opbakning af Kaj Sand Jensen:

”Udover kvælstof vil landbrugspakken også øge udledningen af fosfor. Det er uheldigt, at den effekt ikke er medtaget. Næsten al fokus har været på havet. Men det er naturen i søer og vandløb, der påvirkes først. Det vil efter vores vurdering blive komplet umuligt at nå målene i 2027.”