Børnefamilier arbejder mere
Nye tal viser, at børnefamiler arbejder mere end familier uden børn. Et stort flertal af danskerne mener, at småbørnsforældre skal have ret til deltid, men forslaget skaber uenighed i fagbevægelsen.
Småbørnsforældre arbejder mere end andre på det danske arbejdsmarked.
Par med børn til og med 13 år arbejdede i 2014 i gennemsnit 75,5 timer eller 2,9 timer mere om ugen end par uden børn. Enlige med børn arbejder også mere end enlige uden børn. Det viser en beregning, som Danmarks Statistik har lavet for Magisterbladet på baggrund af tal fra Arbejdskraftundersøgelsen
2014.
Samtidig ønsker danskerne at få ret til at vælge deltid.
Mens regeringen har givet udtryk for, at danske børnefamilier bør arbejde mere end i dag for at sikre dansk vækst og velstand, så er danskerne parate til at give småbørnsforældre ret til at arbejde mindre i den periode, hvor børnene er små.
Hele 71 procent af danskerne støtter således i en ny TNS Gallup-meningsmåling for Magisterbladet, at småbørnsforældre får ret til at vælge deltid, ligesom man kender det i Sverige. Her har småbørnsforældre ret til at vælge at arbejde ned til 75 procent af fuld arbejdstid, så længe børnene er op til otte år gamle.
DM er åben over for idéen
Men skal retten til at gå på deltid for småbørnsforældrene så gennemføres ved lov som i Sverige eller via aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i overenskomsterne? Det spørgsmål er der ikke enighed om i fagbevægelsen.
Dansk Magisterforening er parat til at lovgive på området, ligesom magistrene også ønsker øremærket barsel til fædre ved lov.
“Jeg er åben for at tage problemstillingen op på flere måder, og derfor vil jeg ikke afvise, at både lovgivning og overenskomstvejen kan være en løsning”, siger Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening.
“Vi skal turde tænke i flere løsninger, eksempelvis ret til deltid og orlovsmuligheder, også gerne for andre end børnefamilierne”, siger Camilla Gregersen.
LO er positive - DJØF siger nej
Også næstformand i LO Nanna Højlund mener, man bør diskutere retten til deltid i en periode.
“Jeg ser ikke nogen problemer i at diskutere, om man i en periode skal give småbørnsfamilier ret til at gå på deltid. Men vi skal passe på, at det ikke får en enormt kønsskæv vinkel, som vi ser det på barselsområdet”, siger Nanna Højlund.
Djøf’s formand, Lisa Herold Ferbing, afviser derimod tankerne om, at retten til deltid kan gennemføres ved lov.
“Jeg tror ikke på det. Det kan gå ud over væksten. Giver man retten til at gå på deltid, frygter vi, at familierne ikke får det frie valg, for det kan meget vel ende med, at kvinderne tager deltiden”, siger Lisa Herold Ferbing.
Skal diskuteres
Djøf’s formand vil hellere arbejde for at skabe nogle rammer, så mænd og kvinder kan arbejde på fuldtid på en måde, hvor den enkelte selv oplever en god balance mellem privatlivet og arbejdslivet.
Formand for 450.000 offentligt ansatte i forbundet FTF Bente Sorgenfrey mener, at småbørnsforældre skal have ret til deltid.
Men fagbevægelsen bliver nødt til først at diskutere, om denne rettighed skal aftalebaseres eller lovbaseres.
“Mit udgangspunkt er, at det bør være aftalebaseret. Men vi skal være opmærksomme på, at indimellem kan det være nødvendigt med lovgivning, hvis det skal rykke noget”, siger Bente Sorgenfrey.
Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen 2014

Arbejdstid med og uden børn:
Timer pr uge | |
Mand med børn | 40, 5 |
Kvinde med børn | 35 |
Total | 75,5 |
Mand uden børn | 39 |
Kvinde uden børn | 33,6 |
Total | 72,6 |
Enlig mand med børn | 37,1 |
Enlig mand uden børn | 35,7 |
Total | 72,8 |
Enlig kvinde med børn | 34,1 |
Enlig kvinde uden børn | 30,9 |
Total | 65 |