Flere akademikere i job
Antallet af akademikere, der finder job‚ er større i år end i 2015. Det har alligevel ikke været nok til at nedbringe akademiker-ledigheden, fordi et stigende antal akademikere kommer ud på arbejdsmarkedet.
Akademikere bliver bedre og bedre til at finde arbejde. Faktisk er der kommet 11.200 flere akademikere i arbejde, end der var i 2015. Det er en stigning på fire procent siden oktober sidste år.
Det viser ledighedsstatistikken fra paraplyorganisation Akademikerne, som organiserer mere end 330.000 medlemmer.
"Der er blevet skabt flere job i år, og det hænger sammen, med at der har været mere gang i virksomhederne, og efterspørgslen efter arbejdskraft har været større. Da udbuddet af akademikere også har været stigende, har det også været nemmere at finde og ansætte en akademiker", siger Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne.
Jobmulighederne i den offentlige sektor er nærmest bremset kraftigt op. På magisterområdet er det problematisk, fordi man især skærer i undervisningssektoren og fx fyrer gymnasielærere. Flere magistre skal derfor ud og finde nye job i det private, og det sker også i et vist omfang, men ikke tilstrækkeligt til at undgå en stigende ledighed, forklarer Jens Mølbach.
"Der opstår hele tiden nye job – også nogen som ikke fandtes for bare få år siden. Det ser vi bl.a. inden for robotteknologi og IKT-kompetencer, som ikke kun er hardcore it, men også digital kommunikation og håndtering af sociale medier. Her kan mange humanister sagtens konkurrere med andre, fordi mange har gode kompetencer indenfor kommunikation", siger han.
Alligevel stigende ledighed
Den positive jobudvikling blandt akademikerne det seneste år er alligevel ikke nok til at nedbringe akademikerledigheden. For der er i samme periode kommet så mange flere akademikere ud fra universiteterne, at virksomhederne ikke har kunnet følge med.
"I sommeren 2016 kom der 3600 flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, end der gjorde i sommeren 2015. Det skyldes, at fremdriftsreformen har presset de studerende til at gøre sig færdige samtidigt, og det giver en ketchupeffekt, hvor mange pludselig skal ud og finde job på samme tid", siger Jens Mølbach.
Han tror ikke, at ketchupeffekten bliver større de kommende år, men niveauet bliver nok nogenlunde det samme som i år, fordi kandidatproduktionen koncentreres omkring sommermånederne.
"Derimod vil vi i løbet af få år se den ændrede tilgang af studerende på nogle af universitetsuddannelserne slå igennem i form af en afdæmpet tilgang af nye kandidater. Så den eksponentielle vækst i kandidatproduktionen, som vi har set de seneste år, vil ikke fortsætte fremover", forklarer Akademikernes sekretariatschef.
Dimittender er særligt udsatte
Særlig blandt dimittenderne er ledigheden stigende. Ledigheden for nyuddannede kandidater med op til et års kandidatalder blandt magistre røg i oktober måned op på 40 procent. For ingeniører og djøf’ere ligger den på omkring 27 procent.
Det betyder, at der er nyuddannede, der skal gå længere tid ledige, inden de finder et job. Det fleste finder da også et job, men der er også nogen, der ryger helt ud af dagpengesystemet. Og det antal er lige så stort i år, som det var sidste år og i 2014.
"Dimittender udgør en voksende del af gruppen, der mister dagpengeretten. Det er i virkeligheden dem, man skal spotte tidligere i beskæftigelsessystemet og gøre en særlig indsats for, fordi de har brug for mere hjælp til at komme i beskæftigelse", siger Jens Mølbach.
At akademikere som gruppe ligger relativt højt, indenfor den gruppe der falder ud af dagpengesystemet, skyldes ifølge ham, at stort set alle midler i beskæftigelsessystemet er reserveret til LO-grupperne.
"Det gør det mere end svært for langtidsledige akademikere bare at få et betalt opgraderingskursus. Man er nødt til at bruge nogle flere ressourcer på at hjælpe de udfaldstruede, når de har være ledige i mere end et halvt år, i stedet for bare at piske dem til en masse samtaler i starten af ledighedsperioden", siger Jens Mølbach.
Danmark er i europæisk top
Danmark er dog et af de lande i Europa, som er allerbedst til at få ledige i job. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Siden 2010 har i gennemsnit hver tredje af de arbejdsløse herhjemme været i job i det næste kvartal. Og blot lidt mere end hver femte ledig er ramt af langtidsledighed. Det placerer Danmark som den 2. laveste andel af langtidsledige i hele EU.
Værst står det til i Grækenland, hvor mere end 70 procent af de arbejdsløse er langtidsledige. Og i Portugal, Italien og flere østeuropæiske lande ligger andelen af langtidsledige på 55-60 procent.
Ifølge AE kan de andre europæiske lande lære af det fleksible danske arbejdsmarked og gennemføre reformer, som øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det kræver dog, at der også følger et socialt sikkerhedsnet med, hedder det i analysen.
Det viser ledighedsstatistikken fra paraplyorganisation Akademikerne, som organiserer mere end 330.000 medlemmer.
"Der er blevet skabt flere job i år, og det hænger sammen, med at der har været mere gang i virksomhederne, og efterspørgslen efter arbejdskraft har været større. Da udbuddet af akademikere også har været stigende, har det også været nemmere at finde og ansætte en akademiker", siger Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne.
Jobmulighederne i den offentlige sektor er nærmest bremset kraftigt op. På magisterområdet er det problematisk, fordi man især skærer i undervisningssektoren og fx fyrer gymnasielærere. Flere magistre skal derfor ud og finde nye job i det private, og det sker også i et vist omfang, men ikke tilstrækkeligt til at undgå en stigende ledighed, forklarer Jens Mølbach.
"Der opstår hele tiden nye job – også nogen som ikke fandtes for bare få år siden. Det ser vi bl.a. inden for robotteknologi og IKT-kompetencer, som ikke kun er hardcore it, men også digital kommunikation og håndtering af sociale medier. Her kan mange humanister sagtens konkurrere med andre, fordi mange har gode kompetencer indenfor kommunikation", siger han.
Alligevel stigende ledighed
Den positive jobudvikling blandt akademikerne det seneste år er alligevel ikke nok til at nedbringe akademikerledigheden. For der er i samme periode kommet så mange flere akademikere ud fra universiteterne, at virksomhederne ikke har kunnet følge med.
"I sommeren 2016 kom der 3600 flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, end der gjorde i sommeren 2015. Det skyldes, at fremdriftsreformen har presset de studerende til at gøre sig færdige samtidigt, og det giver en ketchupeffekt, hvor mange pludselig skal ud og finde job på samme tid", siger Jens Mølbach.
Han tror ikke, at ketchupeffekten bliver større de kommende år, men niveauet bliver nok nogenlunde det samme som i år, fordi kandidatproduktionen koncentreres omkring sommermånederne.
"Derimod vil vi i løbet af få år se den ændrede tilgang af studerende på nogle af universitetsuddannelserne slå igennem i form af en afdæmpet tilgang af nye kandidater. Så den eksponentielle vækst i kandidatproduktionen, som vi har set de seneste år, vil ikke fortsætte fremover", forklarer Akademikernes sekretariatschef.
Dimittender er særligt udsatte
Særlig blandt dimittenderne er ledigheden stigende. Ledigheden for nyuddannede kandidater med op til et års kandidatalder blandt magistre røg i oktober måned op på 40 procent. For ingeniører og djøf’ere ligger den på omkring 27 procent.
Det betyder, at der er nyuddannede, der skal gå længere tid ledige, inden de finder et job. Det fleste finder da også et job, men der er også nogen, der ryger helt ud af dagpengesystemet. Og det antal er lige så stort i år, som det var sidste år og i 2014.
"Dimittender udgør en voksende del af gruppen, der mister dagpengeretten. Det er i virkeligheden dem, man skal spotte tidligere i beskæftigelsessystemet og gøre en særlig indsats for, fordi de har brug for mere hjælp til at komme i beskæftigelse", siger Jens Mølbach.
At akademikere som gruppe ligger relativt højt, indenfor den gruppe der falder ud af dagpengesystemet, skyldes ifølge ham, at stort set alle midler i beskæftigelsessystemet er reserveret til LO-grupperne.
"Det gør det mere end svært for langtidsledige akademikere bare at få et betalt opgraderingskursus. Man er nødt til at bruge nogle flere ressourcer på at hjælpe de udfaldstruede, når de har være ledige i mere end et halvt år, i stedet for bare at piske dem til en masse samtaler i starten af ledighedsperioden", siger Jens Mølbach.
Danmark er i europæisk top
Danmark er dog et af de lande i Europa, som er allerbedst til at få ledige i job. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Siden 2010 har i gennemsnit hver tredje af de arbejdsløse herhjemme været i job i det næste kvartal. Og blot lidt mere end hver femte ledig er ramt af langtidsledighed. Det placerer Danmark som den 2. laveste andel af langtidsledige i hele EU.
Værst står det til i Grækenland, hvor mere end 70 procent af de arbejdsløse er langtidsledige. Og i Portugal, Italien og flere østeuropæiske lande ligger andelen af langtidsledige på 55-60 procent.
Ifølge AE kan de andre europæiske lande lære af det fleksible danske arbejdsmarked og gennemføre reformer, som øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det kræver dog, at der også følger et socialt sikkerhedsnet med, hedder det i analysen.
