Selvstændige akademikere søger fællesskaber

“Det er sindssygt inspirerende at være en del af et fællesskab, hvor folk har samme vision som mig: Hvordan laver man en forretning ud af at redde verden? Total bonus!” siger Carsten Theede. 

Carsten Theede taler med en entusiasme, der smitter. Under vores interview begynder jeg pludselig selv at tale med om mine egne drømmeprojekter.

Det er netop den kædereaktion, der gør, at den unge cand.mag. i oplevelses­økonomi har valgt at have kontor her på øverste etage af en grå betonbygning i Københavns sydhavn. Lokaler, der fremstår som en blanding af en hip café i Berlin og en trælasthandel med et virvar af diverse kontormøbler og hjemmebyggede spånpladeinstallationer.

Bygningen huser en lang række primært akademiske iværksættere, der har fundet sammen i KPH-Projects, “et fællesskab for innovative startups og små virksomheder, der arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer”. KPH-Projects har blandt andet Københavns Kommune som partner.

Her er et godt eksempel på en ny form for magister
Carsten Theede er et godt eksempel på en ny form for magister: En akademiker, der har en usikker tilværelse som selvstændig, og som derfor har fundet et fællesskab, der giver kollektiv støtte, netværk og inspiration.

Det er en arbejdsform, der kun vil blive mere udbredt fremover, vurderer arbejdslivsforsker Janne Gleerup fra Roskilde Universitet.

 “Selvstændige akademikere finder nye måder at være selvstændige på. De organiserer sig i kooperativer eller søger på andre måder det kollektive arbejde. Der er en pionérånd til at finde nye måder at håndtere arbejdslivet på”, siger Janne Gleerup.

Dansk Magisterforening har lagt mærke til udviklingen.

“Der er en tendens til, at de medlemmer, der er selvstændige, søger at udnytte fællesskabet mere ved at gå sammen med andre selvstændige i forskellige former for klyngestrukturer”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Champagnefest om fredagen
Det er svært at beskrive, hvad Carsten Theede arbejder med, fordi han har gang i så meget på én gang – han udvikler blandt andet tagdel.dk, en digital platform for projektudvikling, hvor individer og organisationer kan få andres hjælp til at løse problemstillinger, og han står også bag Blaffernationen, hvis mål er “at få flere til at blaffe og flere bilister til at samle blaffere op”.

For Carsten Theede er der mange fordele ved at arbejde side om side med andre i samme båd. Han har adgang til store mødelokaler og en masse teknisk udstyr, han ikke ville have råd til alene. Der er café og fælleskøkken og champagne hver fredag.

Men derudover deler han også fælles mål med de over 40 andre iværksættere og små virksomheder i bygningen. Her handler arbejdslivet i høj grad om at realisere visioner om et bedre samfund.

“Tanken bag KPH er netop, at det skal være muligt og attraktivt at lave en forretningsmodel med bæredygtige, kulturelle og sociale formål og samtidig tjene penge på det”, siger han.

Der er enormt mange måder at skabe arbejdsfællesskaber
Det er absolut ikke alle arbejdsfællesskaber, hvor de samfundsmæssige værdier er samlingspunktet, fortæller Helle Idland, der er formand for Landsklubben for selvstændige og freelancere.

“Der er enormt mange forskellige måder at gøre det her på. Det fede er, at du selv kan vælge det fællesskab, der passer til dig og det, du vil med dit arbejdsliv. Du vælger, hvad der passer til dit temperament og dine holdninger, og hvad du gerne vil signalere over for kundegrupper og samarbejdspartnere”, siger Helle Idland.

Hun er selvstændig redaktør og retoriker på fjerde år og har fra starten prioriteret at arbejde i et kontorfællesskab – ikke fordi hun søgte andre med samme værdier, men fordi det gav hendes virksomhed en forretningsmæssig fordel.

Slipper for cafémøder
“Jeg oplevede som nystartet, at jeg hoppede tre-fire trin op ad stigen ved at arbejde i et fællesskab. Jeg kunne med det samme sige til kunderne: Her er min butik, velkommen indenfor. Jeg behøvede ikke at holde møder på Baresso”, siger Helle Idland, der netop har skiftet fra ét kontorfællesskab til et andet og besøgte en håndfuld forskellige steder, før hun fandt det rigtige.

Og det er en rigtig god taktik at prioritere fællesskabet højt, hvis man vil være en succesfuld selvstændig. Det vurderer lektor Barbara Fersch, der har skrevet ph.d.-afhandling om freelanceres arbejdsliv.

“Som freelancer er du ikke underlagt samme formelle spilleregler og netværk som fastansatte. Derfor er det vigtigt at være en del af et fællesskab, hvor du bliver forpligtet til at levere, hvor du får et netværk, og hvor du undgår at føle dig isoleret”, siger Barbara Fersch.

Hun pointerer, at selv om det i dag er let at arbejde hjemmefra, så er det vigtigt at arbejde i samme rum som sine kolleger eller samarbejdspartnere.

“Med alle de muligheder, der er for virtuelt arbejde over internettet, kunne man tænke, at det er ligegyldigt, hvor man arbejder fra. Men det er for mange freelancere vigtigt at have en personlig og fysisk interaktion med andre mennesker. Det skaber de bedste bånd”, siger Barbara Fersch.

Bolværk mod usikkerhed
Der findes ikke præcise tal eller dækkende undersøgelser af, hvor mange selvstændige akademikere der vælger at gå sammen i fællesskaber – blandt andet fordi begrebet dækker over mere og mindre forpligtende konstellationer i mange former, lige fra klassiske kontorfællesskaber til deciderede anpartsselskaber og kooperativer.

Men noget tyder på, at arbejdsformen bliver mere populær i takt med en stigende usikkerhed på det akademiske arbejdsmarked, mener arbejdslivsforsker Janne Gleerup.

“I gamle dage betød en lang uddannelse som akademiker, at man da altid kunne finde et eller andet job. Sådan er det ikke længere. Mange akademikere – og særligt de unge – har i dag et arbejdsliv præget af en enorm usikkerhed”, siger Janne Gleerup.

Det er med til at udvide min horisont
Analysebureauet Analyse & Tal fandt i 2013 frem til, at hver fjerde akademiker har usikre ansættelsesvilkår. Det er netop den risiko for at stå alene, som de nye arbejdsformer er et opgør med. Det er i hvert fald det, som Carsten Theede søger i sit arbejdsfællesskab:

“Folk er åbne over for nye projekter og andre mennesker, og det er med til at udvide min horisont. Vi inspirerer hinanden til at skabe ting, vi ikke hver især havde tænkt på”, siger Carsten Theede, der uden tvivl har styr på sit arbejdsmæssige narrativ:  

“Min mission er at gøre danskerne til det mest samfundsengagerede folk i verden. Jeg ved godt, at det er en lidt ambitiøs målsætning, men hvis vi hjælper hinanden med at finde løsningerne, så skal det nok lykkes”.