KU-ansatte: Søg ikke job på KU
Et stigende antal undervisere og forskere på Københavns Universitet anbefaler ikke andre at søge job på universitetet. Det viser en ny intern undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø på universitetet.
Her har 6.853 medarbejdere ud af 9.460 ansatte på KU givet deres besyv på universitetets psykiske arbejdsmiljø.
Mens der i 2012 var ni procent af de ansatte, som ikke anbefalede andre at søge ansættelse på KU, er tallet steget med fem procentpoint til 14 procent i 2016. I APV’en, som er lavet af Rambøll, konkluderes det, "at mange er forbeholdne i forhold til at anbefale andre at søge arbejde på KU, og at der er en større polarisering i forhold til APV 2012".
Lektor og fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet Leif Søndergaard påpeger, at universitetets ledelse sikkert vil tolke, at de negative svar i høj grad skyldes personalereduktion på universitetet i starten af 2016.
"Men det kan folk jo godt gennemskue skyldes presset udefra. Dette handler om, at der er arbejdsvilkår på KU, som ikke er særlig attraktive. Det er for mange svært at få arbejde og fritid til at hænge sammen, og mange mangler medindflydelse på arbejdet. Det bon'er ud i APV'en", siger Leif Søndergaard.
Han fremhæver, at det i APV’en også fremgår, at kun 52 procent af de KU-ansatte omtaler universitetet positivt, når de er sammen med andre kolleger.
"Det er stærkt beskæmmende", siger Leif Søndergaard.
Nedskæringer påvirker stemningen
Når der er en nedgang og altså ifølge APV'en nu knap 1000 ansatte, som ikke anbefaler Københavns Universitet som arbejdsplads, så er det i høj grad påvirket af de besparelser, der har ramt universitetet. Det mener KU's rektor Ralf Hemmingsen.
"Denne APV blev gennemført umiddelbart efter en meget stor nedskæringsrunde pga. finansloven 2016, som indeholdt en stor besparelse for universiteterne. Vi har nedlagt omkring 500 stillinger, og det ville være mærkeligt, hvis det ikke smittede af på stemningen", siger Ralf Hemmingsen.
Han medgiver, at der i APV’en er en række punkter, der skal løses af ledelsen på universitetet.
"Der påhviler ledelsen en endnu større opgave i at forklare og begrunde ændringer. Når der sker nedskæringer er der en stigende frygt for, at arbejdsopgaver bliver presset over på dem, som er tilbage. Derfor skal vi fastholde fokus på bortfald af arbejdsopgaver", siger Ralf Hemmingsen.
I APV’en bemærkes det, at der er "en lav tillid til øverste ledelseslag og udfordringer med balance og stress". KU ligger på dette punkt lavere end benchmark, hedder det.
Leif Søndergaard henviser til, at der udover utilfredshed med både rektor og dekanens ledelse også er en udbredt grad af utilfredshed med den nærmeste leder. Kun 2/3 synes ifølge APV’en, at deres nærmeste personaleleder er en god leder.
"Det er for ringe. Der må ledelsen sørge for at få ansat mere kvalificerede ledere og sat de ledere, som ikke fungerer, fra deres lederpost", siger Leif Søndergaard.
Lederudvikling
Ralf Hemmingsen påpeger, at der hele tiden er en proces omkring lederudvikling.
"Vi bruger 4-5 mio. kr. om året på lederudvikling. Hvis der er ledere, der ikke fungerer, skal de selvfølgelig ind i en proces om at forbedre sig eller i yderste konsekvens omplaceres eller afskediges", siger Ralf Hemmingsen.
KU-rektoren henviser til, at der dog også er fremgang at spore fx omkring, at nærmeste leder i højere grad tager hånd om problemerne. Men han medgiver, at ledelsen skal blive bedre til at kommunikere og involvere medarbejderne i de beslutninger som tages.
"Ja, jeg tror bestemt vi kan blive bedre til at udnytte det potentiale, at vi har så mange engagerede medarbejdere. Og der vil jeg rose, at så mange har svaret i APV’en, for det viser at folk engagere sig", siger Ralf Hemmingsen.
Tilbagegang på Humaniora
I APV’en fremhæves det også, at der er begrænsede forskelle i jobtilfredsheden på tværs af fakulteterne. Mens der er lille fremgang på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab, er der tilbagegang på Jura og relativ stor tilbagegang med jobtilfredsheden på Teologi og Humaniora.
Den relative store tilbagegang på Humaniora skyldes ifølge Leif Søndergaard især hetzen rettet mod humaniora fra offentligheden og ikke mindst Folketingets politikere.
"Det er gentagne gange blevet fremhævet, at der er for stor arbejdsløshed blandt visse fag på humaniora, og nu må man skære ned. Det går ud over tilfredsheden og tilliden til, at humaniora faktisk er et godt sted at være", siger Leif Søndergaard.
