"Her skal alle små bække løbe sammen"
Koordinerende, faciliterende, lyttende. Sådan lyder overskrifterne for det arbejde, Lars Qvortrup vil sætte i gang som nyudnævnt leder af Nationalt Center for Skoleforskning. DM Professionshøjskoler har stillet ham fire skarpe.
DM Professionshøjskoler (DM-P): Hvordan kan du hævde, at det nye center vil samle hele skole- og dagtilbudsmiljøet, når centrale aktører som KL, BUPL og DLF ikke har været med i det forberedende arbejde?
Lars Qvortrup (LQ): “Jeg forstår godt, hvis nogen kan sidde med en fornemmelse af, at etableringsfasen har lignet en lukket fest. Derfor har vi – institutleder Claus Holm fra DPU, forskningschef Andreas Rasch fra VIA og jeg – som det første begyndt den helt store rundrejse. Planen er at komme ud i alle miljøer med tilknytning til området, fx professionshøjskolerne, BUPL, Kora og SFI. Nu slår vi ørerne helt ud, og vores aktiviteter kommer til at afspejle, hvad vi hører”.
DM-P: Men burde I ikke have slået ørerne ud for længe siden og involveret langt flere, før I ud af det blå annoncerede, at der kommer et nationalt skoleforskningscenter?
LQ: “For mig er udgangspunktet, at bestyrelsen for Aarhus Universitet i februar 2016 valgte at afsætte 20 millioner til formålet, og spørgsmålet er vel altid, om man så skal starte fra bunden og skrive noget sammen, eller om man skal have et udspil at gå i byen med. Jeg foretrækker at gå i byen med en idé og ikke bare med et blankt stykke papir”.
DM-P: I visionen for centret nævnes en række fokusområder, som trænger til at blive styrket. Hvem har besluttet, at det fx er dialogen med aftagere og brugere og brugen af “mixed methods”, der trænger til at blive styrket?
LQ: “Da jeg tiltrådte, forelå der nogle generelle pejlemærker, som jeg helt kan tilslutte mig. Men det er jo brede overskrifter. På de første møder af vores rundrejse har jeg hørt ting gentaget, som kan kaste forskningsaktiviteter af sig. Matematikdidaktik er fx stærkt efterspurgt. Det samme er metoder til klasseledelse og til at undervise børn med en anden etnisk baggrund. Samtidig understreger alle, at forskningsresultater skal kunne bruges i praksis. Jeg ved, at der allerede nu ligger viden spredt rundt i miljøet. Jeg håber, det bliver i
vores center, at alle de små bække løber sammen”.
DM-P: Hvordan vil I omsætte jeres forskningsresultater til virkelighed i klasseværelser i Padborg, på Sydfyn og i Vordingborg?
LQ: “Alles øjne retter sig naturligt nok mod DPU, når der skal laves en national forskningsindsats inden for et pædagogisk velfærdsområde. Men vi har jo altid haft et tæt samarbejde med både folkeskoler, kommuner og professionshøjskoler. De nuværende og kommende ph.d.er på UC´erne vil få en central rolle i at identificere, hvor det brænder på, og forskningsformidlingen bliver en af de vigtigste opgaver for centret. Det er ikke tilstrækkeligt med endnu flere lærebøger. Jeg har til gengæld gode erfaringer med at formidle viden direkte til lærerteam – og så har jeg en drøm om sammen med andre at realisere et tidsskrift a la Ugeskrift for Læger, bare for lærere”.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af sektorbladet DM Professionshøjskoler, som kan læse lige her: DM Professionshøjskoler
Lars Qvortrup (LQ): “Jeg forstår godt, hvis nogen kan sidde med en fornemmelse af, at etableringsfasen har lignet en lukket fest. Derfor har vi – institutleder Claus Holm fra DPU, forskningschef Andreas Rasch fra VIA og jeg – som det første begyndt den helt store rundrejse. Planen er at komme ud i alle miljøer med tilknytning til området, fx professionshøjskolerne, BUPL, Kora og SFI. Nu slår vi ørerne helt ud, og vores aktiviteter kommer til at afspejle, hvad vi hører”.
DM-P: Men burde I ikke have slået ørerne ud for længe siden og involveret langt flere, før I ud af det blå annoncerede, at der kommer et nationalt skoleforskningscenter?
LQ: “For mig er udgangspunktet, at bestyrelsen for Aarhus Universitet i februar 2016 valgte at afsætte 20 millioner til formålet, og spørgsmålet er vel altid, om man så skal starte fra bunden og skrive noget sammen, eller om man skal have et udspil at gå i byen med. Jeg foretrækker at gå i byen med en idé og ikke bare med et blankt stykke papir”.
DM-P: I visionen for centret nævnes en række fokusområder, som trænger til at blive styrket. Hvem har besluttet, at det fx er dialogen med aftagere og brugere og brugen af “mixed methods”, der trænger til at blive styrket?
LQ: “Da jeg tiltrådte, forelå der nogle generelle pejlemærker, som jeg helt kan tilslutte mig. Men det er jo brede overskrifter. På de første møder af vores rundrejse har jeg hørt ting gentaget, som kan kaste forskningsaktiviteter af sig. Matematikdidaktik er fx stærkt efterspurgt. Det samme er metoder til klasseledelse og til at undervise børn med en anden etnisk baggrund. Samtidig understreger alle, at forskningsresultater skal kunne bruges i praksis. Jeg ved, at der allerede nu ligger viden spredt rundt i miljøet. Jeg håber, det bliver i
vores center, at alle de små bække løber sammen”.
DM-P: Hvordan vil I omsætte jeres forskningsresultater til virkelighed i klasseværelser i Padborg, på Sydfyn og i Vordingborg?
LQ: “Alles øjne retter sig naturligt nok mod DPU, når der skal laves en national forskningsindsats inden for et pædagogisk velfærdsområde. Men vi har jo altid haft et tæt samarbejde med både folkeskoler, kommuner og professionshøjskoler. De nuværende og kommende ph.d.er på UC´erne vil få en central rolle i at identificere, hvor det brænder på, og forskningsformidlingen bliver en af de vigtigste opgaver for centret. Det er ikke tilstrækkeligt med endnu flere lærebøger. Jeg har til gengæld gode erfaringer med at formidle viden direkte til lærerteam – og så har jeg en drøm om sammen med andre at realisere et tidsskrift a la Ugeskrift for Læger, bare for lærere”.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af sektorbladet DM Professionshøjskoler, som kan læse lige her: DM Professionshøjskoler
