Akademikere vrager folkeskolen
Børn af akademikere sendes i stigende grad på privat- eller friskoler, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den skæve fordeling er sørgelig, mener Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen.
Folkeskolen er i disse år sat under betydeligt pres fra privat- og friskolerne, som tiltrækker en stadig større andel af børn i folkeskolealderen.
Tendensen kan ses bredt i alle samfundslag, men især børn af akademikere sendes i stigende grad i privat- eller friskole. Når man når til 8. klasse, er det nemlig hver tredje barn af akademikere, der går på privatskole. Det tal er tre gange så højt som blandt elever med ufaglærte forældre, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Den skæve fordeling er rigtig sørgelig. Vi har brug for både folkeskoler og fri- og privatskoler, og vi får et bedre samfund, ved at alle går i de samme skoler, både rige og fattige, høje og lave. Børnene bliver stærkere og mere robuste ved at se en diversitet, og det er et kæmpe problem, hvis de mister det”, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, til Politiken.
AE: Foruroligende tendens
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står bag tallene, kalder den generelle stigning i søgningen til privat- og friskoler ”forventelig”.
Men chefanalytiker Mie Dalskov Pihl forklarer, at det er svært at bibeholde den historisk stærke sammenhængskraft i det danske samfund, hvis tendensen med, at akademikere i stor stil fravælger folkeskolen på deres børns vegne.
”Det er foruroligende, at tallene er så høje. Det ser ud til, at der foregår en form for selektion, hvor det er de særlige børn, de mest ressourcestærke, der trækker sig og går på deres egne skoler”, siger hun til Politiken.
Tendensen kan ses bredt i alle samfundslag, men især børn af akademikere sendes i stigende grad i privat- eller friskole. Når man når til 8. klasse, er det nemlig hver tredje barn af akademikere, der går på privatskole. Det tal er tre gange så højt som blandt elever med ufaglærte forældre, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Den skæve fordeling er rigtig sørgelig. Vi har brug for både folkeskoler og fri- og privatskoler, og vi får et bedre samfund, ved at alle går i de samme skoler, både rige og fattige, høje og lave. Børnene bliver stærkere og mere robuste ved at se en diversitet, og det er et kæmpe problem, hvis de mister det”, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, til Politiken.
AE: Foruroligende tendens
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står bag tallene, kalder den generelle stigning i søgningen til privat- og friskoler ”forventelig”.
Men chefanalytiker Mie Dalskov Pihl forklarer, at det er svært at bibeholde den historisk stærke sammenhængskraft i det danske samfund, hvis tendensen med, at akademikere i stor stil fravælger folkeskolen på deres børns vegne.
”Det er foruroligende, at tallene er så høje. Det ser ud til, at der foregår en form for selektion, hvor det er de særlige børn, de mest ressourcestærke, der trækker sig og går på deres egne skoler”, siger hun til Politiken.
