Aarhus vil spøgelsesstuderende til livs
Et pilotprojekt på det humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet har vist, at universitetet ved at indføre en studiestartsprøve allerede tidligt kan luge ud i de såkaldte spøgelsesstuderende, som er indskrevet på et studie, men hverken møder op eller deltager aktivt.
De studerende på Aarhus Universitet skal deltage aktivt i deres studier.
Derfor indfører universitetet nu en såkaldt studiestartsprøve i løbet af september. Møder man som studerende ikke op og tager prøven, kan man i stedet se frem til at miste sin plads på studiet, skriver JP Aarhus.
"Vi har i mange år kæmpet med spøgelsesstuderende, som melder sig ind, men aldrig møder frem, og med en studiestartsprøve vil vi sikre, at det optag, vi melder ind den 1. oktober, også passer med det antal aktive studerende, vi har", siger Niels Lehmann, som er prodekan for uddannelse på Arts (det humanistiske fakultet, red.) ved Aarhus Universitet, til avisen.
Pilotprojekt rulles længere ud i år
I første omgang testede Arts på 10 af sine fag i 2015, og dengang betød det, at fakultetet kunne vinke farvel til 48 studerende, der var blevet optaget på et studie, men ikke deltog i undervisningen.
I år rulles ordningen ud på tværs af de humanistiske uddannelser, mens også BSS (sammenlægningen af det tidligere samfundsvidenskabelige fakultet samt det tidligere Handelshøjskolen) samt både Science og Technology indfører studiestartsprøver.
"Med studiestartsprøven kan vi lokalisere de ikke-aktive studerende hurtigt, hvor det hidtil har kunnet tage et-to år at få dem lokaliseret og udskrevet", forklarer Per Andersen, prodekan for uddannelse ved Aarhus BSS, til JP Aarhus.